Det hvide guld i Toscana

Den grønne region i det nordvestlige Italien byder på kulturelle og gastronomiske oplevelser i verdensklasse. Og søger man op i bjergene, venter en stor og anderledes oplevelse med Toscanas historiske marmorbrud ved byen Carrara

Carrara er verdens marmorcentrum, og med 300 stenbrud er det stadig et meget aktivt marmorområde. –
Carrara er verdens marmorcentrum, og med 300 stenbrud er det stadig et meget aktivt marmorområde. –. Foto: Martin Ejlertsen.

Grønne dale og olivenlunde. Kunst, vin og gastronomiske oplevelser. Toscana er for de fleste indbegrebet af et feriested for livsnydere.

Det er også svært ikke at begejstres, når man efter et par timers flyvetur til Firenze fra København endelig stifter bekendtskab med varmegrader på plus 30 og grønne, bølgende bakker med kilometervis af vinranker, hvor naturen står i flor.

De fleste flyselskaber flyver i dag til Firenze fra København, og vi betalte godt 8000 kroner for fire personer tur/retur. Vi indlogerede os i 14 dage på vingården Poggio al Sole (Solbakken) fra 1500-tallet, som ejes og drives af familien Baronti, der på de tilhørende marker både dyrker Chianti-vine, olivenolie og den skønne dessertvin Vino Santo (hellig vin). Vingården er indrettet med seks lejligheder og stor swimmingpool og ligger på en bakketop med skøn udsigt ud over vinmarker til alle sider.

Poggio al Soles lejligheder kan lejes hjemmefra via det danske firma Toscana Bolig. Lejlighederne koster i omegnen af 4000 kroner pr. uge og huser fra to og op til seks personer. Vingården har adresse cirka fem kilometer fra byen Vinci, som ligger 40 kilometer fra Firenze i øst og 40 kilometer fra Pisa i vest. Selvom der ikke sker meget i Vinci, som er mest kendt for at huse Leonardo de Vincis barndomshjem, så er den lille by med sin centrale placering i Tos-cana et udmærket udgangspunkt for at udforske så meget af regionen i den lejede bil fra lufthavnen, som man nu orker på to ugers ferie.

Mod vest lokker den badevenlige Versiliakyst, mens regionens mange middelalderbyer i dale og på højdedrag indbyder til store kunstoplevelser fra renæssancen, shopping af sko, tøj og tasker og kulinariske eventyr rundt om stort set hvert gadehjørne. Det gælder ikke mindst i Firenze.

En anden stor oplevelse er at smage på Chianti-vine, men også at komme sydpå til Montalcino og de verdensberømte rødvine Brunello di Montalcino. Med flere hundrede vingårde i Montalcino-egnen er der nok at udforske for alle sanserne.

Mod nordvest rejser de dramatiske Alpi Apuane-bjerge sig i landskabet. De mange dale og kastanjelunde i denne bjergkæde gør området perfekt til vandreture. Men det er også her, Toscanas hvide guld, den verdensberømte marmor, bliver brudt i bjergsiderne, som det er gjort i nu flere hundrede år.

Marmor har givet indbyggerne i byen Carrara, lidt nord for Pisa, fast arbejde i flere hundrede år og gør det tydeligvis stadigvæk. Fra motorvejen ser man i vejsiderne enorme blokke af marmor, der som kæmpe osteblokke ligger klar til at blive transporteret til havnen og skibet videre ud i verden fra Marina di Carrara.

Marmor er en kalksten, som blev dannet for millioner af år siden af døde skaldyr og alger, som sank ned på havets bund. Gennem tiderne er de blevet presset så meget sammen, at de dannede et tykt lag kalk, som siden blev omdannet til kalksten.

Jordpladernes bevægelse har presset kalkstenen opad, og derfor findes der marmorbrud i bjergene i dag.

Den mest kendte type af marmor er netop Carrara-marmor, som nyklassiske billedhuggere anvendte til deres skulpturer.

Både Michelangelo og danske Bertel Thorvaldsen var kunstnere, som brugte den forholdsvis bløde Carrara-marmor, der egner sig fint til at blive knust uden at splintre. Carrara er med andre ord verdens centrum, når det kommer til marmor, som med 300 stenbrud stadig er et meget aktivt marmorområde.

Carrara-marmor har sat sit tydelige, hvide præg på hele det ellers så grønne Toscana. Romerne har fra kejser Augustus tid til rigets fald smykket deres huse med marmor fra Carrara. Den er blevet brugt i paladser og kirker og til udsmykninger i gulve, vægge og lofter i private hjem.

Firenze skal besøges, når man er i Toscana. Der er fantastisk kunst, gastronomien er i top, og er man til shopping, er der vel sagtens alt det, hjertet begærer. Men har man været i Carrara, lukker besøget i regionens hovedby desuden op for ny indsigt. For det er tydeligt at se, hvor stor en rolle Carraras marmor spiller for flere af Firenzes arkitektoniske perler, blandt andet domkirken, Santa Maria del Fiore, og Italiens største franciskanerkirke, Santa Croce, hvor der er gravmonumenter, også i marmor, for historiske berømtheder som blandt andre Galileo Galilei, Niccolò Machiavelli og Dante Alighieri.

I Carrara kan man vælge flere veje op til forskellige stenbrud, der på bjergenes sider nedefra ligner store, hvide flader af sne, der på mirakuløs vis har overlevet de høje varmegrader. Men det er blot den tydelige del af de omkring 260 millioner kubikmeter marmor, som man anslår stadig er tilbage i Alpi Apuane-bjergene. Det er svært ikke allerede nedefra at blive imponeret.

Opad bliver vejene smallere og smallere, hældningsgraden stiger, og bilen bumper ganske betragteligt og noget bekymrende i vejenes dybe huller. Det står hurtigt klart, at det ikke er muligt at komme helt tæt på marmorbruddene. Slet ikke i en lejet bil. Det er både for besværligt, men også for farligt at komme for tæt på produktionen.

I stedet kan man besøge stenbruddet Fantiscritti, hvor der venter en anden og spændende udfordring. Der er nemlig flere virkelig smalle hundrede meter lange og meget sorte tunneller, der leder bilen fra den ene klippeside til den næste.

Men holder man nerverne i ro og kører forsigtigt igennem tunnellerne, giver de hvide, nøgne skråninger på den anden side af mørket en nærmest afmægtig følelse og samtidig en helt igennem fantastisk og meget anderledes oplevelse.

Ved broen Ponti Di Vara ligger det lille hus Lincanto, hvor man for ganske rimelige penge kan købe marmorstatuer og genstande til køkken, stue og badeværelse.

Langs flere af vejsiderne på vej op i bjergene ligger der også flere værksteder, som sælger marmorgenstande i op til flere tusinde kroners-klassen. Vil eller kan man ikke selv køre, findes der rundture i minibusser, som arrangeres fra byens turistkontor.

Så der skulle være en god chance for at finde lige det stykke marmor, man ønsker, hvis man vil have en del af Toscanas hvide guld med hjem i bagagen efter et besøg i Carrara.

rejser@kristeligt-dagblad.dk

På vej mod Fantiscritti er der flere smalle, hundrede meter lange og meget sorte tunneller, der leder bilen fra den ene klippeside til den næste. –
På vej mod Fantiscritti er der flere smalle, hundrede meter lange og meget sorte tunneller, der leder bilen fra den ene klippeside til den næste. – Foto: Martin Ejlertsen.