Prøv avisen

Det ufærdige kloster ved den gamle hovedvej

Taget mangler stadigvæk over klosterets ufærdige kapeller, så der er frit udsyn til himlen.

Henrik Søfareren, der lagde grunden til Portugals fortid som verdensmagt, er begraveti Batalha-klosteret midt i landet. Den mest fascinerende del af klosteret er de ufærdige kapeller

Tilsyneladende brugte Portugal de fleste af de penge, landet i det 15. og 16. århundrede tjente på at være en koloni-stormagt, til klostervæsenet.

I al fald er der rundt om i landet ingen ende på mængden af imponerende klostre, der enten er opført i eller udvidet i den særlige portugisiske arkitektoniske stil kaldet manuelin en afart af den sene gotik, hvor facaderne nærmest er overlæsset med motiver, der ofte har relation til det maritime.
LÆS OGSÅ: Som taget ud af et eventyr

Et af disse klostre ligger i den lille by Batalha i det centrale Portugal, og det specielle ved dette kloster, der blev påbegyndt i 1386, er, at det fortsat ikke er færdigbygget. Derudover ligger en af Portugals mest berømte sønner, Henrik Søfareren (1394-1460), begravet her.

Det var Henrik Søfareren, der først kiggede ud over landets grænser og begyndte at anlægge portugisiske kolonier, der ad åre sikrede landet de store indtægter, som de mange klostre er et arkitektonisk vidne om.

Men først de ufærdige kapeller, som den mest fascinerende afdeling af Batalha-klosteret kaldes. Kapellerne ligger som et appendiks til kirken i klosterkomplekset og er påbegyndt i 1437 af kong Duarte I, Henrik Søfarerens storebror.

Allerede ved den 15 meter høje indgangsport kan man som besøgende fortabe sig i den kunstfærdige udsmykning, som skyldes arkitekten Mateus Fernandes. Han ændrede i begyndelsen af det 16. århundrede portens udseende fra gotisk stil til tidens moderetning, der senere fik navnet manuelin-stil efter kong Manuel I.

Indenfor i selve kapellerne er der også masser af smukke mønstre at falde i svime over og så er det jo ret romantisk, at figurerne af kong Duarte og dronning Leonor oven på graven fortsat holder i hånd med fri udsigt til himlen, for her er hverken tag eller vinduer.

Men hvorfor er det, at ufærdige bygninger eller ruiner som regel er mere fascinerende at besøge end en fuldendt bygning? Taler det mere til den menneskelige fantasi? Eller er det, fordi det ufærdige er et vidnesbyrd om, at menneskets stræben ikke altid lykkedes?

Fantasien kan i al fald komme på arbejde her: Hvordan havde det mon set ud med mosaikvinduer i de gabende huller i væggen eller med en stor kuppel klasket oven på de smukt udskårne søjler?

Det oplagte svar er, at det nok ville ligne ethvert andet kloster og derfor heller ikke være så særegent. Hvilket også bekræftes i de øvrige afdelinger af Batalha-klosteret. For nok er den indre klostergård et smukt og fredfyldt sted, men ikke anderledes end så mange andre klostergårde. Og det nyrestaurerede kirkerum fremstår underligt ferskt i sammenligning med de ufærdige kapeller omend solstrålernes brydning af mosaikkerne i vinduerne giver en interessant lyseffekt i rummet.

Grundlæggerkapellet i en sidefløj til kirken er dog fortsat imponerende. Også her er figurerne, denne gang forestillende kong João I og dronning Filipa, oven på gravmælet forenet i et evigt håndtryk.

Batalha betyder slag, og klosteret hvis officielle navn er Jomfru Marias Sejrskloster er påbegyndt efter slaget ved Aljubarrota i 1385, hvor kong João I vandt over en talmæssigt overlegen spansk hærstyrke.

João I havde før slaget lovet at bygge et kloster, hvis han vandt, så året efter gik byggeriet i gang og det kom til at tage lang tid. Faktisk tog det syv konger og 15 arkitekter, før klosteret var færdigt i 1517 og vel at mærke kun færdigt i betydningen byggeriet blev stoppet.

Taget manglede jo fortfarende over de ufærdige kapeller, men datidens konger ville hellere bruge energien på Jeronimus-klosteret, der var under opførelse i hovedstaden, Lissabon. Henrik Søfareren, der var søn af kong João I og dronning Filipa, ligger også begravet i grundlæggerkapellet og kan tage det meste af æren for, at det senere blev muligt at tilføje så megen ekstravagant udsmykning. Han var manden, der via ekspeditionsrejser grundlagde Portugals omfattende koloniimperium.

I Henrik Søfarerens tid kom Madeira (1420) og Azorerne (1427) som de første områder ind under Portugal og er spøjst nok de eneste af landets erobringer, der fortsat hører under Portugal. Da først portugiserne havde fået smag for opdagelsesrejser, gik det hurtigt. I Søfarerens tid var portugiserne godt i gang med at etablere kolonier langs den afrikanske vestkyst, og ved århundredets afslutning havde portugiserne som de første europæere sejlet syd om Afrika, havde etableret sig i Indien og var ved at etablere sig i Brasilien.

Mens alt dette gik på, var Batalha-klosteret fortsat under opførelse, og i nutiden er Batalha-klosteret med alle sine himmelstræbende småtårne fortsat imponerende men gå nu ikke for langt væk for at tage oversigtsbilledet.

Klosteret ligger klos op ad den tidligere hovedvej mellem de to portugisiske storbyer Lissabon og Porto.

Nu har en ny motorvej taget det værste trafiktryk væk men vejen under 100 meter fra kirkens hovedindgang er fortsat fyldt med store lastvognstog, der kører her for at undgå at betale for at køre på den nye vej.

For modsat den rige fortid fattes Portugal i disse krisetider penge.

Religiøs rundtur i det centrale Portugal

Byggeriet af klosteret i Batalha blev påbegyndt i 1386 – men er fortsat ikke afsluttet. Til højre ses de ufærdige kapeller. – Begge fotos: Thomas Andreasen.