Et dorisk tempel knejser stolt på en bakketop og hilser velkommen på sin egen majestætiske og 2400 år gamle måde. Set fra toppen af bjerget Monte Barbaro 413 meter over havets overflade i området Segesta, cirka 80 kilometer vest for Palermo, leger solen mod nord i Det Tyrrhenske Hav, mens et gigantisk tordenvejr mod syd viser tænder med intenst gråsorte skyer og glimtende lyn.
Som med mange andre ting på Sicilien er dette skue magisk, og det passer godt til området Segestas historie. Her udspillede sig nemlig en af den antikke verdens glansperioder med navne som Athen, Sparta og Siracusa på rollelisten. Byen, der engang lå her, blev antagelig grundlagt omkring år 1200 f.Kr., og indbyggerne var et af Siciliens tidlige folkeslag, elymerne.
På bjergtoppen graver to arkæologer ufortrødent videre, mens lokalguiden fortæller den gamle helligdoms betagende historie med tordengudens rumlen i baggrunden. Den fortælling begynder med agoraen, det centrale torv, som er ved at åbenbare sig igen i de igangværende udgravninger, og går videre i det antikke teater fra cirka år 200 f.Kr. Hvilke dramaer med havet som kulisse, der må have udspillet sig her. De 20 tilskuerrækker i halvcirklen er meget velbevarede, ligesom akustikken stadig er så fremragende, at det endnu i dag er muligt at lade sig føre ind i skuespillets og operaens verden på dette historiske sted, som teaterensembler fra hele verden gæster i sommermånederne.
Overordnet set er det nu ellers ikke mange turister, som finder vej tilbage til fortiden her på den dragende bjergtop, hvilket kan undre, for alene det majestætiske doriske tempel er et af de bedst bevarede i hele Italien. Det storslåede monument, der stod færdigt i omtrent år 420 f.Kr., er måske bygget som en smuk indramning om en gammel offerplads, og dets 36 søjler står stadig snorlige. Selvom templet ser græsk ud, ved man, at beboerne her, elymerne, ikke var grækere, men lå i krig med den græske befolkning i nabobyen Selinunte.
Historien om Segesta er indtagende og folder sig hele tiden ud, også med spor fra normannere og middelalderen, hvilket vidner om, at området til alle tider har haft stor betydning.
Et andet sted, der også emmer af stor betydning, er bjergbyen Monreale nordvest for Palermo, som ligger med den skønneste udsigt over dalen La Conca D’Oro.
Her har katedralen Santa Maria Nuova befundet sig siden 1174, hvor den normanniske konge Vilhelm 1. lod den opføre. Katedralen, der er med på FN-organisationen Unescos verdensarvsliste, er et af de absolut fineste eksempler på normannisk arkitektur på Sicilien og rummer et yderst imponerende skue af 6000 kvadratmeter gyldne og farvede mosaikker. Som en form for tidlig tegneserie fortæller de skabelsesberetningen, mens Kristus Pantocrator langt over højalteret holder sin løftede hånd op i en evig gestus, som siden den tidlige middelalder har fascineret besøgende.