Donaus delta – unik natur og stor fattigdom

På grænsen mellem Rumænien og Ukraine ligger et vådområde, der er op mod dobbelt så stort som Fyn, hvor dyr og planter har det godt, men menneskene skidt

Da der kun er få veje inde i deltaet, foregår meget transport i småbåde med eller uden motor.
Da der kun er få veje inde i deltaet, foregår meget transport i småbåde med eller uden motor. Foto: Mogens Hansen

Donaus udløb i Sortehavet har potentiale til at blive et stort rejsemål. Deltaet, der udgør en del af grænseområdet mellem Rumænien og Ukraine, dækker flere end 5000 kvadratkilometer.

Det er blandt Europas tyndest befolkede egne, men det huser 1200 forskellige planter, 320 fuglearter, 45 slags ferskvandsfisk foruden pattedyr som odder, mink, hermelin, vildsvin, vildkat, hare, ulv, ræv, vandrotte med flere. Den biologiske mangfoldighed var årsag til, at Donau-deltaets rumænske del, som udgør op mod 90 procent af det samlede areal, i 1991 blev optaget på Unescos verdensarvsliste.

Enkelte danske rejsearrangører har ture til Donau-deltaet, og antallet af besøgende skal nok stige, efterhånden som turistfaciliteterne udbygges. Og det vil de givetvis blive, fordi turisme er fremtidens levevej i deltaet.

Fiskeri, som befolkningen i deltaets 27 landsbyer tidligere havde som hovederhverv, er i dag pålagt begrænsninger for at beskytte den unikke natur.

For besøgende er det naturligt at slå sig ned i ”porten til deltaet”, byen Tulcea, som har omkring 70.000 indbyggere og ligger 70 kilometer fra Sortehavets kyst. I Tulceas omegn deler Donau sig i tre, hvoraf den nordlige og mest vandrige del udgør grænsen til Ukraine, mens den midterste og sydlige del løber i Rumænien. Mellem de tre hovedløb er der utallige mindre løb, kanaler, søer og vådområder, der i gennemsnit kun ligger en halv meter over havets overflade. På grund af vandets nedsatte hastighed i de mange forgreninger sker her en aflejring af jord og andre sager, som Donau har ført med sig på den næsten 3000 kilometer lange tur gennem Central- og Østeuropa fra udspringet i Schwarzwald i Sydtyskland.

Aflejringer har igennem århundrederne fået deltaets landområder til at vokse betydeligt. 40 procent menes dannet de seneste 1000 år, men aflejringerne er aftaget siden midten af 1900-tallet, fordi der er blevet bygget dæmninger over Donau og dens bifloder.

Tulcea har, hvad de fleste besøgende efterspørger: udmærkede hoteller og pensioner, restauranter og indkøbsmuligheder, alt betydeligt billigere end i Danmark. Og så er det i Tulcea, at hovedparten af naturoplevelserne i deltaet begynder. Større og mindre udflugtsbåde sejler i sommerhalvåret ad de tre flodforgreninger, og vil man have mere fred og ro, så man blandt andet kan komme tættere på fuglelivet eller være lystfisker, kan små både med fører/guide lejes i Tulcea og deltaets landsbyer.

Ture med både giver i en vis udstrækning mulighed for også at studere menneskelivet i deltaet. En alternativ mulighed er at bruge vejen, som går fra Tulcea langs det sydlige flodløb cirka 50 kilometer i retning mod udløbet i Sortehavet ved Sfantu Gheorghe. Her passerer man en stribe landsbyer, men man er det meste af tiden også tæt på vand og vådområder med fugleliv og store arealer med tagrør, som er den mest udbredte bevoksning i deltaet.

Turen har mærkelige kontraster. Man ser store moderne landbrug, vinmarker og frugtplantager, alt i fineste stand, mens landsbyerne udstråler fattigdom i europæisk særklasse.

Husene er forfaldne, menneskene klædt i udslidt tøj, og der er flere robåde end biler. Mænd hænger ud i smågrupper, mens kvinder slæber rundt på slunkne plasticposer. Nogle mænd vil gerne i snak med fremmede, men det handler inden længe om at tigge en mønt eller en cigaret.

Der bor omkring 20.000 mennesker i den rumænske del af deltaet. 80 procent er rumænere, 10 procent ukrainere, men der er også grækere, tyrkere og bulgarere. Fraflytningen er stor, og de færreste tilbringer hele deres liv i deltaet.

Arbejdsløsheden er betydelig og indtægterne kun lidt over halvdelen af det rumænske gennemsnit. Der er ringe adgang til uddannelse, og gennemsnitslevealderen er 69 år.

Flere videnskabelige rapporter handler om den dobbeltrettede udfordring, der ligger i at bevare den enestående natur og give menneskene ordentlige levevilkår. Én rapport opsummerer således: Hovedproblemerne er fattigdom, utilstrækkelig behandling af drikkevand, ringe vandforsyning generelt, dårlige beboelser, utilstrækkelig service og underudviklet turisme.