Himmelbjergruten: En himmelsk vandretur

Træklædte højdedrag så langt øjet rækker. Det lyder som Sverige, men det er landskabet mellem Silkeborg og Ry, hvor den nye vandrerute Himmelbjergruten giver udfordringer til benmusklerne og billedskøn natur på nethinden

Strækningen omkring den smukt beliggende by Laven byder på mange fine kig over søen til Himmelbjerget.
Strækningen omkring den smukt beliggende by Laven byder på mange fine kig over søen til Himmelbjerget. . Foto: Morten Herlev.

Det er svært at udpege Danmarks skønneste vandrerute, for selvom vort lands naturvariation ikke byder på de allerstørste armbevægelser, er der overraskende mange smukke pletter på danmarkskortet.

En stor, smuk og meget skovrig plet er området mellem Silkeborg og Ry, der byder på en ny vandrerute opkaldt efter selveste Himmelbjerget. Og efter 25 kilometers vandring på ruten nord om søerne er konklusionen rimelig klar: Det er i hvert fald én af Danmarks skønneste vandreruter.

Til en enkelt dags vandring kan man passende vælge ruten enten nord eller syd om søerne mellem Silkeborg og Ry. Man kan roligt sætte seks-syv timer af til sådan en dagsetape, hvis der skal være plads til et par ekstra ”bjergbestigninger” i det kuperede terræn og nogle gode pauser undervejs.

Første station på vandreturen er Ry. En klassisk dansk stationsby med en hyggelig havn, der summer af liv og isspisende mennesker om sommeren. Fra havnen går ruten ud langs Birksø, og efter kort tids vandring passerer man en fin lille træbro, der er et af de synlige resultater af samarbejdet om etableringen af vandreruten.

Markeringen med røde prikker og pile på træpæle fungerer også fint, så der er energi til at nyde naturen gennem et fredet område op mod landsbyen Alling. Det idylliske lille samfund med stråtækte huse er et velbevaret eksempel på en såkaldt fortelandsby. Det betyder, at husene ligger i ring om et åbent areal, der i sin tid blev brugt til landsbyens græssende kreaturer.

Fra Alling går det opad mod Bryggebjerg, hvis top snitter himlen i 80 meters højde. Fra den ydmyge bænk på toppen er udsigten storslået: skov og sø, så langt øjet rækker, og Himmelbjerget med sit karakteristiske tårn midt i panoramaet. Det er dog også værd at tage den lille afstikker ad gul rute ned til stedet, der kort og godt kaldes Udsigten. Og det er netop det, det handler om her, hvor der også gemmer sig en lækrog med bord-bænke-sæt. Et perfekt sted at nyde madpakken på vandreturen.

På vej mod Laven passerer ruten både pelsede køer og store, tykke grise. De er nok ligeglade med udsigten over Julsø, men folk i Laven må være glade, for det virker, som om næsten alle huse i den lille stationsby på skråningen har udsigt over søen, hvor Himmelbjergets tårn troner på den modsatte bred.

På Dynæs, der strækker sig et par hundrede meter ud i søen, boede digteren Johan Skjoldborg for lidt over 100 år siden. Her arrangerede den socialt indignerede forfatter folkemøder med flere tusinde deltagere.

Mellem Laven og Svejbæk bliver den idylliske vandring langs søen afløst af hårde prøvelser i den kuperede Linå Vesterskov. Her går det for alvor opad mod højdepunktet Christianshøj på 115 meter. Den tætte nåleskov giver dog ikke plads til udsigtspanoramaer, men til gengæld er vandringen gennem skoven en fin og fredelig variation på turen.

Efter skoven venter Svejbæk og Sejs – to byer, der er vokset sammen til én langstrakt by, som kan virke nærmest uendelig, når man er ved at være træt i benene. Ruten langs søen forbi en række velhavervillaer bliver lidt ensformig, så man kan med fordel vælge den gule afstikkerrute op over Sejs Hede forbi de imponerende lyngbakker Stovbjerg og Sindbjerg.

Et godt sted til en pause inden Silkeborg er ”De små fisk”. Et rekreativt område med sheltere, bord-bænkesæt, bålplads samt sæsonåben kiosk og toiletter.

På den sidste del af turen ind mod Silkeborg følger ruten Remstrup Å, som denne del af Gudenåen også kaldes. Naturen strækker sig helt ind i byen i Silkeborg, og med ét er vandreturen afløst af livlig trafik og summen omkring iskioskerne ved havnen.