Der er fortsat mange danske spor i Norge efter unionstiden fra 1380 til 1814, men især hvis man kommer sejlende til hovedstaden, Oslo, er det tydeligste Akershus Slot, der troner på en klippe ved vandet.
Trods intens byggeaktivitet i de senere år, hvor både et operahus og Astrup Fearnley Museet for moderne kunst er blevet lagt til havnefronten, fanger Akershus stadig øjet, blandt andet på grund af slottets to himmelstræbende renæssancetårne. Og de tårne og i det hele taget slottets nuværende fremtoning kan man takke den danske kong Christian IV for.
Det kan i øvrigt med god ret indvendes, at denne indledende opdeling i norsk og dansk i en tid før eksistensen af egentlige nationalstater er noget kunstig, derom senere.
Christian IVs monogram er fortsat at finde på Romerikstårnet, det ene af tårnene i slottet, der i dag hører under det norske forsvar, men hvor store dele af selve slottet samt bygningerne og forsvarsværkerne omkring det er åbne for offentlig adgang.
Christian IV var den danske konge, der var mest i Norge. Ifølge den informative audio-guide, som gæster udstyres med under rundturen på stedet, blev det til 30 besøg i løbet af kongens regeringstid fra 1588 til 1648, hvilket var flere besøg, end alle øvrige konger aflagde tvillingerigets nordlige del tilsammen.
Men Christian IV havde jo også et projekt i byen at se til. Nemlig ombygningen af fæstningen Akershus, der oprindeligt var bygget af den norske konge Haakon V Magnusson omkring 1300. Slottet blev ombygget i renæssan-cestil, mens der blev tilføjet nye befæstninger. Det var i øvrigt også i den forbindelse, at byen Oslo efter en ødelæggende brand i 1624 på ordre fra kongen blev genopbygget tæt på slottet under navnet Christiania et navn, der holdt ved indtil 1925, i de senere år dog under stavemåden Kristiania.
Indenfor i slottet er Christian IV heller ikke glemt: Her er både et portrætmaleri af kongen samt ikke mindst den imponerende Christian IV-sal, der i kongens levetid dog var opdelt i en række mindre rum.
Det er dog en anden dansk regent, der har tilbragt længst tid på Akershus.
Margrete I blev i 1363 som 10-årig gift med den norske kong Haakon VI og levede sine teenageår her. Også hun har en sal opkaldt efter sig, om end nordmændene i dag tilføjer et h og kalder rummet Margrethe-salen.
Margrete er i Danmark nok mest kendt som den stærke kvinde bag Kalmarunionen fra 1397, hvor Norge, Sverige og Danmark gik sammen. På det tidspunkt var Norge allerede i personalunion med Danmark og grunden dermed lagt for det, som i en berømt formulering i Henrik Ibsens teaterstykke Peer Gynt kaldes 400-års-natten.
Samtidig er det dog værd at bemærke, at Norge hele vejen gennem unionstiden havde egne særskilte regler og love, og at unionen i samtiden ikke var kendt under det senere brugte navn Danmark-Norge, men som enten Tvillingrigerne eller den danske krone.
For som nævnt indledningsvist er vi i en tid før nationalstaterne, hvor loyaliteten mere var knyttet til kronen altså kongerne. Og spørgsmålet om, hvad der var norsk, og hvad der var dansk, var langtfra så entydigt, som vi nu har vænnet os til at tro.
Som historikeren Rasmus Glenthøj påpeger det i bogen Skilsmissen Dansk og norsk identitet før og efter 1814 blev for eksempel ens sprog primært set som et kommunikationsmiddel, ikke en national markør og i 1814 blev mange stillet over for et nærmest umuligt valg: Er du dansk, eller er du norsk? Der er således adskillige eksempler på, at dansk-fødte søfolk i Bergen valgte den norske identitet, mens norsk-fødte studerende i København valgte den danske identitet.
En af de tidligere studenter, der så i den grad ikke valgte Danmark, var præsten Nicolai Wergeland, som var yderst aktiv i forbindelse med arbejdet med den norske grundlov, der blev vedtaget den 17. maj 1814.
Han havde set sig så sur på alt dansk, at han foretrak en union med Sverige og det blev netop resultatet: 400-års-natten blev fulgt af en 90-års-nat frem til 1905, hvor Norge omsider blev selvstændigt.
Nicolai Wergelands ældste søn, Henrik, havde i sin egenskab af rigsarkivar kontor på Akershus Slot, og netop det kontor afslutter vandringen gennem 700 års norsk og dansk historie på Akershus Slot, der forinden også har budt på blandt andet en fangekælder, et mausoleum for Norges konger og Christian VIs smukke kirkerum i barokstil.
For slottet er netop en historiebok i stein (en historiebog i sten), som de norske myndigheder så rammende betegner det.