Prøv avisen

En kløvet by fyldt med historie

Ronda er en af Andalusiens såkaldte hvide byer og ligger smukt bag bjergkæden Serrania de Ronda ikke langt fra Solkysten. Her kigger vi ud over den nye bydel fra de terrassehaver, der blev anlagt i den mauriske tid.

Ronda i Sydspanien er et miks af muslimsk og kristen kultur og historie. En dyb klippekløft deler byen, der også har en af landets ældste tyrefægterarenaer og var centrum for grusomme drab under borgerkrigen i 1930'erne

Når man i bil kommer til Ronda sydfra, bliver gaderne i den gamle bydel mere og mere snævre, indtil der pludselig er fri udsigt og god plads. Vejen fremad fører ud på en over 200 år gammel bro, kaldet ”Den nye bro”, fra hvis midte man kan kigge ned i et frit fald på over 100 meter. Inden man når at blive forskrækket, har man passeret broen og er i den nye bydel, hvor det kun kan gå for langsomt med at få parkeret bilen og til fods komme tilbage og kigge på naturfænomenet El Tajo-kløften, der deler Ronda i to.

I bunden løber den dybgrønne flod Rio Guadalevin, som har eroderet kløften, der er op til 68 meter bred, nærmest lodret ned i de bløde, grå sandstensklipper. Og på toppen af klipperne, tæt på kanten, står så de hvide huse, som er et af provinsen Andalusiens kendetegn.

Flere veje og stier fører ned i bunden af kløften, men vil man både opleve natur og kulturhistorie undervejs, går man til Casa del Rey Moro (den mauriske konges hus) på kløftens sydside og øst for broen.

Her har man mod entré adgang til terrassehaver og en slags minegang (La Mina), som blev anlagt af den arabisk-muslimske kong Abomelic i 1300-tallet. Minegangen er hugget inde i klippen og fører via 231 trappetrin, hvoraf en del er våde og glatte, 60 meter ned til floden. Formålet var at sikre byen, dengang kun den nuværende gamle bydel, kaldet La Ciudad, drikkevand under krig og belejring. Ironisk nok var det via trappeskakten, at kristne tropper i 1485 trængte ind i Ronda og herfra fordrev det maurisk-muslimske herredømme, som dominerede Spanien i perioden 711-1614.

Tilbage på jordoverfladen er det fredfyldt og roligt at gå rundt i La Ciudads gader, som stadig følger den muslimske byplan, mens bygningerne for en stor dels vedkommende i dag er i renæssancestil.

Rester af byens befæstning med blandt andet to byporte fra henholdsvis muslimsk og kristen tid ses stadig, og en mærkværdig blanding af muslimsk og kristent byggeri finder man i San Sebastian-minareten. Tårnet, som oprindeligt blev brugt til at kalde muslimerne til bøn, er nederst i sandsten og med en mauriskformet indgang, mens den øverste halvdel af tårnet er opført i mursten med plads til en kirkeklokke i toppen.

Den gamle bydel har også flere museer, men trækker det moderne turistliv med menneskemylder, shopping, caféer og tapasbarer mere, må man tilbage over broen til det nye Ronda. Her finder man to andre interessante seværdigheder: et rådhus og en arena.

Ronda har i tidens løb tiltrukket kendte, internationale forfattere, blandt andre amerikanske Ernest Hemingway, der i romanen ”Hvem ringer klokkerne for?” beskriver en massakre, som fandt sted i 1936 under Den Spanske Borgerkrig.

Revolutionære bønder havde taget magten i byen og holdt flere end 20 fascister fanget i byens rådhus, der ligger tæt på kløften og Puente Nuevo (den nye bro). Fra rådhusdøren og hen til kanten af kløften stod to rækker mænd med plejle, høtyve og leer, og en for en måtte fascisterne løbe spidsrod hen over pladsen.

De fleste døde af slag, stik, spark med videre, og ligene blev kastet ud over kanten af kløften, men enkelte var endnu levende, da de blev skubbet i afgrunden.

Hemingways fremstilling debatteres stadig. Enkelte udsagn hævder, at en massakre som den beskrevne ikke har fundet sted, men de fleste kilder bekræfter hændelsen og anslår, at mellem 200 og 600 mennesker - heriblandt mange præster - blev dræbt i Ronda i sommeren 1936. Rådhusbygningen står stadig på pladsen nær broen og kløften, men i dag huser den et luksushotel i den statsligt drevne Parador-kæde.

I kort gåafstand mod nord kommer man til Plaza de Toros (Tyrepladsen), hvor Rondas tyrefægterarena ligger. Den stod færdig i 1785 og anses for at være det sted, hvor moderne tyrefægtning blev ”opfundet”.

Arenaen er også berømt for sin størrelse, 66 meter i diameter, som gør den mere farlig for tyrefægterne end mindre arenaer, og for sin arkitektur, som er skabt af Martin de Aldehuela. Han tegnede også Puente Nuevo. Ernest Hemingway havde fast plads i arenaen, og her fik han inspirationen til romanen ”Døden kommer om eftermiddagen”.

San Sebastian-minaretens nederste del er fra den muslimske tid, men ovenpå er bygget et kristent klokketårn. - Foto: Mogens Hansen
I Ronda bygger man helt ud til kanten af kløften, som floden har skåret gennem byen. - Foto: Mogens Hansen