Glem alt om kanaler og gavlvendte huse, når målet er Rotterdam. Skal man nævne et enkelt fællestræk med andre hollandske byer, så må det være cyklen. Den er ligeså brugt her som i Amsterdam, Haag og andre, for byen er – som det meste af landet – flad, og det fremkalder aldrig sved på panden at træde i pedalerne. Faktisk er passagen af den ret stejle stigning på den elegante skråtagsbro, Erasmusbrug, som forbinder begge sider af Rotterdam over Maas-floden, nok det eneste sted, hvor der skal bruges lidt ekstra benmuskler.
Hollands næst største by, som tillige er hjemsted for Europas største havn, giver et spændende møde med en ganske anderledes by – ikke blot i Holland, men i Europa i det hele taget.
Rotterdam er en rimelig ny by, såvel i alder som i udseende. Byen blev voldsomt bombarderet under Anden Verdenskrig, og i de følgende år skød nyt byggeri op på tomter, som havde ligget i aske. Og ud af asken er trådt banebrydende arkitektur. I det hele taget oplever man hurtigt den energi, åbenhed og nysgerrighed efter nyt og anderledes, som præger byens befolkning.
Et glimrende eksempel herpå er, at den marokkanske indvandrer, Ahmed Aboutaleb, har siddet på borgmesterposten siden 2009. Lige under halvdelen af millionbyens befolkning er indvandrere, og Rotterdam er en af Europas mest kosmopolitiske byer.
Den enorme havn
Havnen er ikke til at komme udenom, for den fylder rigtig meget såvel fysisk som økonomisk. Indtil 2004 var den verdens største, men er nu blevet overhalet af Shanghai og sidenhen af flere andre asiatiske havne, så den i dag må nøjes med en tiende plads. Når man står i centrum og kigger mod vest, synes havnen, med sine store containerskibe og gigantiske kraner, ingen ende at tage. For få år siden blev en udbygning til havnen tilføjet, så den i dag har en udstrækning på 42 kilometer, inden den møder Nordsøen. Der er stor sandsynlighed for, at nogle af de borgere, man møder vilkårlige steder i byen, er blandt de 90.000 som er direkte og indirekte beskæftiget inden for havnedriften.
Maas-floden har en livlig trafik af skibe og flodpramme. I ét tilfælde ligger en enorm flodpram dog bum stille, forankret til land midt i centrum. Det drejer sig om en Flydende Farm, som er et storstilet projekt, der bogstaveligt talt er en selvforsynende gård med 32 malkekøer, afgrøder og andre elementer, som hører en gård til. Her er fremtidens behov for klimavenlig og CO2-neutralt landbrug tænkt ind i konceptet.
De skæve kubushuse
Et af Rotterdams spændende nye bygningsværker er den fyldige markedshal med en form, som ligner et omvendt U. Et tempel helliget mad af ypperste kvalitet og i alle afskygninger.
Indersiderne af den høje bue er dekoreret med farverige mosaikker, hvis motiver alle henfører til frugt og grøntsager. På det store torv, skråt over for markedshallen, ses det, som mange nok vil kalde byens vartegn, nemlig de kubistiske huse fra 1980’erne, tegnet af arkitekten Piet Blom. Husene tilter 45 grader, og deres udformning synes at ophæve tyngde-lovene. Et af husene er indrettet som et museum og udover at se de udstillede tegninger og genstande om kubushuse, er det også spændende at gå rundt herinde i denne særprægede arkitektur. Forretningskvarteret på begge sider af Maas-floden er præget af flere skyskrabere, som giver mindelser om en amerikansk storby. Helt især gælder det på halvøen på modsatte side af centrum, for her knejser byens største bygning, De Rotterdam, som åbnede i 2013. Den er tegnet at bysbarnet, arkitekten Rem Koolhaas, og ligner en leg med vilkårligt stablede legoklodser.
Nationens helt, Erasmus
Flere andre af byens unikke nye bygninger er værd at beundre, herunder også den elegante hovedbanegård. Også den særprægede Erasmus-bro skal ses. Den er udformet som en skråtagsbro, opspændt af sin enlige 140 meter høje pylon, som er fastgjort at 32 svulstige stænger.
Broen – men også blandt andet universitetet – er opkaldt efter Erasmus, der var en fremsynet humanist, som udbredte sine tanker og skrifter kort efter Reformationen og spiller en stor rolle i byens og landets bevidsthed. På modsatte side af centrum er heldigvis ikke alt ny. En pæn række af de gamle pakhuse og terminaler er bevaret og restaureret. Et af de i øjenfaldende er det legendariske Hotel New York, som er indrettet i Holland-Amerika-linjens gamle hovedkvarter.
Bag hotellet kan man gå over en fodgængerbro til et byens hotteste steder, Fenix Food Factory, som er indrettet i et tidligere stort pakhus. Her har entreprenante mennesker indrettet et spændende tempel for alt, der kan spises og drikkes. Ikke et møbel er ens, og borde, stole og sofaer bærer præg af at være købt på genbrug.
Byens mange museer
Rotterdams store maritime fortid får man ind under huden under et besøg i det maritime museum, som ligger ved havnebassinet Leuvehaven midt i centrum.
Her har man med dygtighed skabt en fornemmelse af den gamle havne-stemning. Uden for museumsbygningerne står gamle kraner, lokomotiver og skibe i alle afskygninger, der samlet fremstår som et stort åbent frilands-havnemuseum. Indenfor i museumsbygningerne er interessante eksempler på byens maritime fortid.
Langs Leuvehaven er der et væld af udendørs-beværtninger, og på en rar dag er der propfyldt med gæster. Ikke langt herfra stor et monument, som markerer det voldsomme nazistiske bombardement den 10. maj 1940, hvor 800 borgere omkom. Statuen af en soldat har et hul, hvor hjertet ville sidde. Dagen markeres hvert år overalt i byen i respekt for de store tab.
Temaet går igen i Museum Rotterdam, men bliver i øvrigt suppleret med generelle gennemgange af byens historie.
Helt enestående er Rotterdam Museumpark, et stort grønt område med skønne haver, som rummer flere museer med vidt forskellige temaer. Museum Boijmans Van Beuningen bør prioriteres højt. Her er fokus på fire discipliner: moderne kunst, ældre kunst, kunsthåndværk og et såkaldt pretenkabinet, der handler om grafik og tegning. Et af mange vidnesbyrd om Rotterdams store spændvidde.