Englenes Los Angeles og syndens Las Vegas

Tag med Kristeligt Dagblad og Unitas Rejser til det vestlige USA - en rejse ind i amerikansk kultur- og kirkeliv fra den 5. til den 13. april 2011

Los Angeles er den by i verden, der overrasker turister mest, skriver Poul Joachim Stender, der er rejseleder på turen til Los Angeles og Las Vegas.
Los Angeles er den by i verden, der overrasker turister mest, skriver Poul Joachim Stender, der er rejseleder på turen til Los Angeles og Las Vegas. Foto: Unitas Rejser.

Los Angeles med alle dens mange bydele er magisk. På en gang et virvar af biler og motorveje og samtidig med jordbærmarker og grønne bakker med græssende køer. Det er den by i verden, som overrasker turisterne mest. Der er smukke strande, fantastiske parker og forlystelsesparker som Disneyland og Universal Studios. Man er i USA. Men samtidig er man også i Kina, Vietnam, Mexico, Indonesien. Hvert land synes at have sin egen by i Los Angeles.

Rejsen til englenes by byder ikke kun på besøg i nogle af Sydcaliforniens største seværdigheder og et indblik i, hvordan hundredvis af folkeslag kan leve fredeligt sammen med hinanden. Dette er en rejse for alle, der ønsker en anderledes rejse og ønsker at få indblik i og inspiration til, hvordan amerikanerne kan få folk til at gå i kirke. Vi skal høre prædikener, illustreret med filmklip, der kan få menigheden op af stolene, og vi skal høre musik der indimellem kan få kirken til at minde om et diskotek. Vi skal også møde en dansk præst, der sammen med sit kirkeråd leder en dansk-amerikansk kirke i byen.

Et par hundrede kilometer fra Los Angeles ligger spillebyen Las Vegas. For at nå spillebyen skal vi gennem smukke ørkener med indtørrede saltsøer, blandt andet Death Valley, dødens dal, hvor temperaturen om sommeren når 60 grader. Las Vegas er en by midt i ørkenen. Ud over spillekasinoerne og hoteller, der er bygget op som nogle af Europas storbyer, er byen fyldt med bryllupskapeller med de berømte temabryllupper.

Det bliver en rejse ind i amerikansk kultur, ind i amerikansk kirkeliv og ind i et fantastisk land fuldt af åbne og gæstfrie mennesker. Vi skal blandt andet til dansk middag i en dansk landsbykirke midt i storbyen, og vi skal besøge den gamle danske koloni, Solvang. Vi skal til gospelgudstjeneste i en af millionbyens hotteste baptistkirker, besøge Chrystal Cathedral, spise god amerikansk mad, vandre i bjergene bag Los Angeles, svede i Death Valley og slentre på stranden med Stillehavet buldrende ind foran vore fødder.

bagsiden@k.dk