Verden over findes der tusindvis af bymuseer, der fortæller en given bys historie. Nogle er særdeles spændende, mens andre er knap så interessante.
Få bymuseer har så glorværdig en fortid at fortælle om som det i Siracusa, der er den førende by på Sydsicilien. Byen blev grundlagt i år 734 f.Kr. af græske kolonister fra blandt andet byen Korinth, og dermed går Siracusas historie over 2500 år tilbage.
Siracusa udviklede sig til en af de største græske kolonier og var en af de mest velstående og betydningsfulde byer i hele Middelhavs-regionen. Dens storhed varede i flere hundrede år, og byen er nævnt i Bibelen, fordi apostlen Paulus besøgte den ved flere lejligheder.
Sidenhen aftog byens vigtighed, men den har bibeholdt sin position som en af de førende byer på Sicilien.
Inden man går ind i bymuseet, hvis officielle navn er Galleria regionale di Palazzo Bellomo, bør man nyde synet af det gamle elfenbenshvide palads, der stammer fra 1200-tallet, og som i sig selv er en arkitektonisk interessant bygning. Bygningen har ligesom byen haft en omskiftelig fortid.
Den har fået sit navn, fordi den i sin tid var ejet af den rige og magtfulde Bellomo-familie. Siden er paladset blandt andet i det 18. århundrede blevet solgt til benediktiner-nonnerne i San Benedetto-klostret.
Nonnerne slog senere Palazzo Bellomo sammen med nabobygningen, Palazzo Parisio. De to sammenlagte paladser blev ekspropieret af den italienske stat i 1866 og åbnede i 1940 som museum. Selv om Palazzo Bellomo er henved 800 år gammelt, fremstår store dele stadig intakt fra dengang.
Inden for dørene venter der de besøgende et overflødighedshorn af store malerier, keramik, skulpturer, ædelstene, religiøse artefakter, våbenskjolde og mange andre genstande fra byens dramatiske fortid.
Mange af genstandene stammer fra kirker og klostre, som blev forladt efter Italiens forening.
Museet fordeler sig over to etager og er kronologisk opbygget, så det begynder med genstande fra den byzantinske periode fra 500-700-tallet i sal 1.
Dernæst følger en sal med genstande fra den arabisk-normanniske periode, og sådan går det slag i slag frem til det 18. århundrede.
En af de mest interessante sale huser malerier og skulpturer fra 1400-tallet, hvor Siracusa tilhørte kongeriget Aragonien – den såkaldte katalanske periode.
Museets ukronede juvel er maleriet ”Annunciazione” (Bebudelsen) af Antonello da Messina, der stammer fra 1474. Tidligere rådede man også over det lige så berømte maleri ”Il Seppellimento di S. Lucia” (St. Lucias begravelse) fra 1608, men det hænger nu i den nærliggende St. Lucia-kirke.
Ud over 14 sale rummer bymuseet to indre gårde, hvoraf især den ene er interessant. Cortile della Palma (Palmegården) hedder den, og her finder man stribevis af våbenskjolde fra datidens førende familier, der er lavet i marmor.
Netop fordi bymuseet rummer så mange forskellige genstande og kunstværker fra så mange forskellige tidsaldre, og fordi bygningen i sig selv også er noget ganske særligt, får man en sjælden helstøbt oplevelse i Galleria regionale de Palazzo Bellomo.
Man kan se vidnesbyrd om Siracusas storhedstid som førende græsk koloni flere andre steder i byen. Tydeligst i den arkæologiske park Neapolis (den nye by), der i sin tid var en af Siracusas fem bydele. Her foregik alle officielle begivenheder i grækernes tid.
Nogle af udgravningerne i Neapolis har afsløret ruiner, hvorimod andre bygninger er anderledes velbevarede. Det gælder ikke mindst det store gamle græske amfiteater, som den dag i dag stadig benyttes til skuespil og koncerter. Neapolis rummer også grotten, der populært kaldes for ”Dionysos’ øre”.
Filosofferne Platon og Sokrates samt matematikeren Archimedes har boet i Siracusa.
Sidstnævnte var det mest berømte bysbarn, og til hans ære har man åbnet det såkaldte Arkimedeion, som er et interaktivt eksperimentarium, hvor besøgende kan afprøve nogle af de mange teorier, som Archimedes blev kendt for.
Rejsen var sponsoreret af rejsebureauet TUI, der i sommerhalvåret har rejser til Siracusa.