Smukt ser det ud. Slottet Neuschwanstein ligner noget, der er hentet ud af et eventyr og kæmper med alpelandskabet om trafikanternes opmærksomhed, når man kører på autobahn A7 på vej mod Østrig.
Her i Bayern i det sydlige Tyskland på grænsen til Østrig ligger det romantiske palads, som er et af Tysklands mest berømte bygningsværker
Stedet er en af de mest besøgte turistatratktioner i Tyskland. I sommermåneder kommer der i gennemsnit 6000 besøgende dagligt, og på dage med regn er tallet højere og ventetiden lang. At stå seks timer i kø for at komme ind på slottet er ikke usædvanligt i sommermånederne, men er man ved slottet, når billetkiosken åbner, kan man stort set undgå ventetid.
Slottet er bygget af kong Ludwig II af Bayern (1845-1886), som bayerne ynder at kalde for eventyrkongen.
Han kom til verden i 1845 som den ældste søn af kong Maximillian II og prinsesse Marie. Hans barndom beskrives som ulykkelig og præget af ensomhed. Da han var 18 år, døde hans far. Kong Ludwig II var tilsyneladende uforberedt på, hvilken opgaver som ventede ham, da han arvede tronen. Det er heller ikke kong Ludwig IIs bedrifter som konge, der fylder i hans eftermæle.
Han huskes som en excentriske skikkelse, som søsatte overdådige byggeprojekter, ligesom han huskes for sin kærlighed til opera i særdeles til Richard Wagners (1813-1883) musik.
Som 15-årig hørte Ludwig II Wagners Lohengrin, og 10 måneder senere hørte han for første gang Wagners Tannhäuser. En af hans første handlinger som konge var i 1864 at invitere Wagner til hoffet i München.
Ludwig II nøjedes ikke med at klappe ad Wagners værker, men støttede den forgældede komponist økonomisk. Wagner var en omdiskuteret skikkelse, og ved hoffet var der flere, som frygtede hans indflydelse på kongen, og i 1865 måtte kong Ludwig II bede ham rejse.
På turen til Neuschwanstein kan man passende lytte til Wagners Tannhäuser eller Lohengrin, for slottet omfavner universet i disse operaer, og hele livet blev kong Ludwig II tæt knyttet til komponisten.
Da han i 1868 arvede en større sum penge, besluttede han at investere dem i opførelsen af slottet Neu-schwanstein, som han drømte om en dag at dele med Richard Wagner. Slottet skulle bygges nær Ludwig IIs fars slot, Hohen-schwangau, for her havde den drømmende og poetiske prins tilbragt nogle af sin barndoms lykkeligste stunder.
I et brev til Richard Wagner skrev han følgende om det store byggeprojekt: Stedet er et af de smukkeste, som findes, helligt og utilgængeligt. Et værdigt tempel for min guddommelige ven, som har bragt frelse og sand velsignelse til verden. Stedet vil minde dig om Tannhäuser og Lohen-grin.
Når man har købt billet, skal man afsætte en halv time til at gå op til slottet, medmindre man køber billet til en af de mange hestevogne, som står klar til at fragte besøgende op til slottet.
Som slottet nærmer sig, får man en følelse af at have været der før. Og det er ikke helt forkert. For nok lod kong Ludwig II slottet tegne, så det passede ind i Wagners univers, men det romantiske slot har også givet Disneys tegnere inspirationen til det slot, hvor Askepot møder sin prins.
Så har man som de store grupper af amerikanske turister, som er på vej op til slottet denne dag, været i Disneyland, så føles mødet med slottet som en slags deja-vu.
Man skal huske at nyde turen op til slottet, for det er begrænset, hvad der er at se, når man er kommet gennem porten ind i slottet. Man kan kun besøge slottet med en guide og en rundvisning i det store slot varer 35 minutter.
Når turen så at sige ikke er længere, så hænger det sammen med den tragiske udgang på kong Ludwig IIs liv. Slottet blev aldrig færdigbygget, fordi kongen kom i økonomiske vanskeligheder. Det er planlagt til at rumme hele 200 værelser, men kun de 15 blev færdige.
Skønt byggeriet aldrig er fuldført, så er det som besøgende ikke svært at fornemme, hvordan stedet er fyldt med referencer til Wagners operaer. I Ludwigs private gemakker er det scener fra Tristan og Isolde, sagnet om Sigurd og dragen samt Lohengrinssagaen, som præger udsmykningen.
Når man kommer til kongens soveværelse, bør man gøre holdt. For det var i dette mørke gemak, at den bayerske konge tilbragte megen tid de sidste år af sit liv. Den ugifte konge trak sig i stigende grad tilbage fra offentligheden og opholdt sig i soveværelset, hvor han drak champagne og cognac i et omfang, som gjorde hans krop stadig mere oppustet. Flere tyskere kalder ham for månekongen, hvilket hentyder til, at han i de sidste år yndede at stå op, når månen vist sige på himlen. Dagene sov han væk.
Den ensomme konge på det store, ufærdige slot var dybt forgældet. Foruden projektet på Neuschwanstein byggede han Herrenchiemsee inspireret af Versailles-slottet i Frankrig og ligeledes Linderhof Slot. Disse byggerier finansierede han selv og fik betydelige underskud i sin private kasse.
Han var tildelt en årlig apanage på 4,2 millioner gylden, men de slog ikke til. I juni 1886 blev han umyndiggjort på initiativ fra regeringen i München. Tre læger erklærede ham uhelbredeligt sindssyg uden dog at have undersøgt patienten.
Efter at kong Ludwig II var blevet udmyndiggjort, overtog hans onkel Luitpold hvervet som regent.
Den guidede tur afsluttes i et af slottets rum, som er omdannet til en rummelig souvenirbutik. Her kan man se talrige fotografier af et enkelt trækors i en sø.
Korset står i Starnberger See ikke langt fra Neu-schwanstein, og det var her kong Ludwig II døde.
Efter at prins Luitpold havde overtaget kronen, blev kong Ludwig taget i forvaring og bragt til slottet Berg.
Dagen efter ankomsten til Berg, gik kong Ludwig II en tur ved søen sammen med lægen von Gudden. De kom aldrig tilbage fra spadsereturen, men døde på det lave vand.
Den officielle historie er, at lægen ville hindre kongen i at begå selvmord, men døde i forsøget på at redde kongen. Den dag i dag er Ludwigs død omgivet af talrige rygter.
Eventyrslottet står der stadig som minde om et liv, som ikke fik nogen eventyrlig afslutning. Slottet blev umiddelbart efter kongens død åbnet for offentligheden, og interessen for slottet er ikke aftaget med årene.
Stedet vil minde dig om Tannhäuser og Lohrengrin, skrevet kong Ludwig II til Richard Wagner, mens slottet blev bygget.