Prizren: Kosovos vigtigste historiske by

Byen Prizren er Kosovos vigtigste historiske by med mange seværdigheder. Moskéer, kirker og en fæstning er højdepunkterne

Prizren er Kosovos næststørste by og ligger i et smukt bjergområde i landets sydvestlige hjørne nær grænserne til Makedonien og Albanien.

Byens centrum langs floden Lumbardhi er fyldt med butikker, restauranter og caféer, men vil man for alvor mærke byens historiske vingesus, skal man til fods bevæge sig 20-30 minutter op ad bjergsiden mod øst til Prizrens fæstning, lokalt kaldet Kalaja-fortet.

Undervejs må man ikke overse en stenbro (oprindelig fra 1500-tallet) over floden, Sinan Pasha-moskéen fra 1615 og den ortodokse Vor Frelser-kirke fra 1330. Kirken blev ødelagt under uroligheder mellem byens etniske albanere og serbere i 2004. Også en række serbiske huse i området blev brændt af, men det meste er i dag genopbygget.

Når man lettere forpustet når op til ruinerne af fæstningen, er der fred og ro og en enestående udsigt over Prizren og bjergene mod vest på grænsen til Albanien.

Omfattende udgravninger af fæstningsruinerne fandt sted i årene fra 2011-2016, men selvom det arkæologiske arbejde ikke er fuldendt, er det nemt at bevæge sig rundt på mur- og bygningsrester. Arkæologerne har fundet efterladenskaber fra forskellige kulturer, hvoraf de ældste er fra beboelser fra 1100 år før Kristus, mens de militære byggerier begyndte 300-400 år efter Kristus. Formålet var at beskytte Prizren med tårne, kasematter og våbenlagre. Det østromerske imperium (byzantinerne) opførte de første fæstningsanlæg, men senere blev de udvidet under det serbiske imperium (1346-1371), og stedet gjort til imperiets hovedstad.

Byen omkring fæstningen var udviklet i 1000-tallet og nævnt skriftligt første gang i 1019. Næste år kan man altså fejre byens 1000 år.

Før serberne fik magten, havde byen udviklet sig fra 1200-tallet, så byen og dens fæstning blev et vigtigt knudepunkt på handelsruten fra Adriaterhavet til det centrale Balkan. Også kulturelt var byen betydningsfuld. Efter det serbiske imperiums fald var byen og fæstningen stadig i serbiske adelige familiers besiddelse, men mistede sin kommercielle betydning og nævnes i 1433 som et øde område.

I 1450’erne blev området indtaget af det osmanniske (tyrkiske) imperium (1299-1922), som havde magten over det meste af Sydøsteuropa. Tyrkerne udvidede igen fæstningen og holdt den funktionsdygtig, indtil området blev taget tilbage af serberne i 1912 under den første Balkankrig.

Den nyeste historie er også dramatisk, selvom fæstningen ikke længere har nogen militær betydning.

Kosovo hørte til Serbien og dermed Jugoslavien, som gik i opløsning under voldsomme krige i 1990’erne. I årene fra 1996 til 1999 var der væbnet konflikt mellem kosovo-albanske separatister og den jugoslaviske hær, og i 1999 greb Nato militært ind med luftbombardementer, og Kosovo kom under FN-kontrol med internationale styrker, herunder danske. I 2004 var der uroligheder i Prizren mellem muslimske albanere og kristne serbere, og i dag har byen en overvejende albansk-etnisk befolkning.

Kosovo erklærede sig uafhængigt i 2008 og er anerkendt som selvstændig republik af en lang række lande, blandt andet Danmark, men ikke af FN.

For tiden foregår der forhandlinger mellem Kosovo og Serbien om en ny grænsedragning, og internationale eksperter frygter, at flytning af grænsen kan udløse nye etniske spændinger.