Prøv avisen

Fem steder i Reykjavik, der er værd at gå efter

Hallgrimskirken er Reykjaviks vartegn, og den kan ses fra de fleste steder i byen. Begynd turen i den islandske hovedstad med et besøg i kirkens tårn. – Foto: .

En dag i den islandske hovedstad: Et særpræget kirketårn, en Thor-figur og et loppe-marked er blandt seværdighederne i Islands hovedstad, hvor der også er hvalkød på menuen

Det kan godt være, at to tredjedele af Islands befolkning bor i Reykjavik-området, men med et samlet indbyggertal for hele landet på godt 320.000 er byen ikke stor sammenlignet med andre hovedstæder. Centrum føles som en mindre provinsby, desto mere imponerende er mængden af museer og seværdigheder. Nedenstående er kun et beskedent udvalg af mulighederne på en dag i Reykjavik.

Start på toppen. Det er altid godt at få et overblik først, og den højt placerede Hallgrimskirke (Hallgrímskirkja), Reykjaviks vartegn og synlig fra de fleste steder i hovedstaden, er velegnet til det især fra kirkens 74 meter høje og ganske særprægede takkede tårn, som det koster 700 islandske kroner (35 kroner) at få adgang til. Selve kirken, der stod færdig i 1986 efter 40 års arbejde, er det gratis at komme ind i. Kirkerummet er selv fra en protestantisk synsvinkel en særdeles skrabet og puritansk oplevelse, hvor det primært er kirkens orgel, der vækker opsigt. Flere guidebøger mener, at orglet ligner et våben, og det er der altså noget om. www.hallgrimskirkja.is

Videre til vandet. Efter kirken er det værd at overveje at slå et smut lidt uden for centrum til det charmerende træhus Höfði. Huset, der ligger tæt på vandet i det, der nu er et lidet charmerende kvarter af nybyggede kontorkomplekser, blev verdenskendt i 1986 som stedet, hvor sovjetlederen Mikhail Gorbatjov og USAs præsident Ronald Reagan mødtes og mere eller mindre afviklede den kolde krig.

Fra huset går en gangsti langs vandet til Reykjaviks nyeste kulturelle seværdighed: koncertsalen og konferencecentret Harpen (Harpa). Glasbygningen, der er et resultat af et samarbejde mellem den danske arkitekt Henning Larsen og den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, stod færdig i 2011 efter en længere byggepause, da bankkrak og finanskrise ramte Island for fuld kraft. Huset er hjemsted for Islands Symfoniorkester og Islands Opera, og her er talrige koncerter og arrangementer. www.harpa.is

LÆS OGSÅ: Islændinge vil være sære

På loppemarked. Stort set lige ved siden af Harpen ligger en anden islandsk kulturinstitution, nemlig loppemarkedet Kolaportið (Kulhavnen), der i 20 år har holdt til i stueetagen af Reykjaviks toldbygning. Hver weekend flokkes lokale og turister til markedet, hvor det særlige er fiskeafdelingen, der blandt andet byder på nationalretten hákarl gæret og tørret kød fra grønlandshajen. Ellers har stedet det for loppemarkeder sædvanlige udvalg af gamle brugsting, lp-plader, tingeltangel og tøj i dårlig kvalitet. Der er dog også et ganske stort og forholdsvis billigt udvalg af islandske sweatre, ligesom islændingenes status som det mest læsende folk i verden ikke fornægter sig: Her er masser af bøger, også enkelte på dansk. Er sulten blevet påtrængende, og var hákarl ikke lige sagen, byder Islands efter sigende mest populære spisested, Bæjarins Beztu Pylsur (Byens Bedste Pølser), sig til lige uden for loppemarkedet. Køen foran pølseboden er laaaang. www.kolaportid.is.

Med historien i centrum. I denne måned genåbner Saga Museum efter at være flyttet til havnen tæt på loppemarkedet. Museet, der genfortæller islandsk historie med vægten på vikinger og sagaberetninger, er et af de mest besøgte i landet og i al fald indtil august det bedste bud på sagafortælling i Reykjavik. Kulturhuset i Hverfisgata, der udstiller de rigtige saga-skrifter, er nemlig lukket for renovering indtil da.

Åbent er derimod Islands Nationalmuseum(Þjóðminjasafn Íslands) et stykke fra centrum. Turen derud kan passende gå forbi Altinget (Alþingi), Reykjaviks i forhold til Hallgrimskirken særdeles diminutive domkirke og bysøen Tjörnin. Og selvom det føles lidt forkert, i takt med at bygningerne bliver færre og færre, skal man også krydse byens gamle ringvej, før Nationalmuseets veldisponerede og informative udstilling tager den besøgende med gennem godt 1000 års islandsk historie.

For 1800 islandske kroner (90 kroner) medfølger både en dansksproget audioguide og en informationsbrochure, hvor museet selv har fremhævet den vigtigste genstand i de syv tidsperioder, udstillingen er opdelt i. I perioden 800-1000 er nøglegenstanden en lille bronzefigur af guden Thor (billedet), 1400-1600 Guldbrandsbibelen, mens nøglegenstanden for perioden 1900-2000 er den blå-hvide fane, der kunne have været Islands nationalflag.

Et par hundrede meter længere ude end Nationalmuseet og på den bare mark umiddelbart inden Islands indenrigslufthavn ligger i øvrigt Nordens Hus, tegnet af den finske arkitekt og designer Alvar Aalto. Filatelister vil kunne genkende huset fra et fællesnordisk frimærke i 1973. Huset ser dog bedre ud på frimærket end i virkeligheden. www.sagamuseum.is. www.thjodminjasafn.is.

Hvalkød på menuen. Fra Nordens Hus er det godt at orientere sig efter Hallgrimskirkens tårn, for i et boligområde halvvejs oppe ad kirkebakken ligger restauranten 3 Frakkar (Tre Frakker), der på det for nogle politisk ganske ukorrekte spisekort blandt andet har røget lunde, hvalbøf i pebersauce, hest med champignon og selvfølgelig også hákarl. Stedet er populært både blandt lokale og turister, og det er en god idé at bestille bord på forhånd. www.3frakkar.com.

Lige uden for loppemarkedet Kolaportið kan man efter sigende få Islands bedste pølser, samtidig med at udvalget af islandske sweatre på selve loppemarkedet er stort. – Foto: Thomas Andreasen.