Prøv avisen

Famagusta på Cypern: Historiske og religiøse seværdigheder

Den venetianske bymur i den cypriotiske by Famagusta blev bygget for at holde osmannerne ude. Det lykkedes ikke, men muren står endnu. I baggrunden anes de forladte hoteller i spøgelsesbyen Varosia.

Fordums pragt Famagusta på Cypern var engang en af de rigeste byer i verden. Talrige herskere og en deling af øen senere er byen reduceret til en mindre havneby, men ruinerne består

Fra lang afstand ligner det et lille, romantisk tornerosetårn, der er blevet tilføjet Sankt Nikolaj-kirken i den cypriotiske by Famagusta. Tættere på gør højttalerne på tårnet det dog klart, at der er tale om noget andet. Og da bønnekaldet kort efter gjalder ud over de omkringliggende gyder og den venetianske bymur er mistanken bekræftet tårnet fungerer som minaret i den bygning, der ikke længere er en kirke, men en moské under navnet Lala Mustafa Pasha.

Læs også: De vigtigste religiøse seværdigheder på Cypern

Indenfor er alter og kirkebænke også for længst fjernet og erstattet af bløde tæpper og en mihrab den bedeniche, der viser retningen mod Mekka. Derimod står selve rummet uændret og har en tydelig kirkefølelse over sig. Højt oppe på væggene er der stadig kristne symboler i form af stiliserede kors, ligesom mosaikvinduerne er bevarede.

Lala Mustafa Pasha-moskéen er den dominerende bygning i den gamle bydel i Famagusta og et godt eksempel på de forskellige aftryk, som Cyperns skiftende herskere har efterladt på øen, der siden 1974 har været delt i en græsk del og en tyrkisk del.

Famagusta endte på den tyrkiske side og benævnes nu Magusa på lokale vejskilte og kort.

Det var dog ikke delingen i 1974, der gjorde, at Sankt Nikolaj-kirken blev konverteret til moské. Det skete allerede i 1571, da det blev Det Osmanniske Riges tur til at erobre Cypern.

Listen over udefrakommende beherskere er lang, for med Cyperns beliggenhed i det østlige Middelhav mellem Europa, Afrika og Asien var øen strategisk vigtig for enhver med et ærinde i nabolaget. Øens primært græske befolkning har således i de seneste godt 800 år hørt under både den britiske konge Richard Løvehjerte, korsridderordenen Tempelridderne, den franske Lusignan-slægt, de italienske bystater Genova og Venedig, Det Osmanniske Rige og Storbritannien.

Sant Nikolaj-kirken, der stod færdig i 1326 og er opført med katedralen i den franske by Reims som forbillede, stammer fra Lusignan-slægtens regeringsperiode, der også var den periode, hvor byen oplevede sin storhedstid. Efter tabet af byen Acre (Akko) i Det Hellige Land i 1291 bosatte mange kristne sig i Famagusta, der blev en vigtig havneby. Og den trafik førte så mange penge med sig, at Famagusta for en kort periode blev en af verdens rigeste byer. Så rig, at fromme besøgende påtalte overklassens dekadente livsstil, hvilket førte til byggeriet af et utal af kirker. Ifølge overleveringen havde byen således 365 kirker en for hver dag i året.

Og mens overleveringen utvivlsomt overdriver en del, står der fortsat flere kirker tilbage i bymidten. Enten som Sankt Nikolaj-kirken konverteret til moskéer eller som aldrig genopbyggede ruiner efter den osmanniske belejring i 1570-1571.

Det med ruinerne er lidt underligt, men tilsyneladende mistede osmannerne efter erobringen interessen for Cypern. I al fald lod de byen stå mere eller mindre, som den så ud og sådan står den gamle bydel i den godt 50.000 personer store by fortsat i dag. Derfor kan man som besøgende også kravle en tur op på den enorme bymur, som Venedig opførte for at holde osmannerne ude. Nok levede muren ikke op til sit formål, men de 15 meter høje og op til 8 meter tykke mure er en imponerende bedrift. Og for en nutidig turist også et bekvemt pejlemærke kommer man til en port, ved man, at man er kommet for langt og er på vej ud af den gamle by.

Men man skal faktisk ud af den gamle by for at finde Famagustas nyeste og ret bizarre ruiner. Var den osmanniske interesse for Cypern begrænset, så bosatte tilpas mange tyrkere sig dog på øen til, at det ad åre skulle føre til et nyt problem. For da Famagusta omsider var ved at placere sig på landkortet igen som populært feriemål i charterturismens ungdom i begyndelsen af 1970erne kom den tyrkiske invasion i 1974. Og ganske tæt på den gamle bymur dukker en ny forhindring op: et stort hegn med skilte, der fortæller, at dette er forbudt område.

Her begynder badebyen Varosia. Anlagt langs den nok bedste sandstrand på Cypern lige syd for havnen i Famagusta står de talrige hoteller og huse i dag overladt til tidens tand. Områdets græske befolkning følte i 1974 ingen trang til at vente på den tyrkiske hær og flygtede i stedet mod syd, og siden har området ned mod den græske del af Cypern været et ingenmandsland, hvor den tyrkiske hær som osmannerne i hine tider har ladet byen forfalde.

andreasen@k.dk

Badebyen Varosia har stået afspærret og ubrugt, siden den tyrkiske invasion i 1974. Den svenske popgruppe ABBA boede i 1972 på hotellet til højre, der også blev brugt af det danske charterselskab Fritidsrejser – det nuværende Star Tour. – Foto: Julio EtchartStill Pictures.
Domkirken i den franske by Reims var inspirationen for Sankt Nikolaj-kirken i den cypriotiske by Famagusta. Kirken har siden 1571 fungeret som moské. – Foto: Thomas Andreasen.