Da de første knogler dukkede op i Atapuerca-højene en halv snes kilometer fra byen Burgos i Nordspanien, var man ret sikker på, at de var starten på noget stort. Og det må man nok sige, for på de 40 år, der er gået, er der fundet over 6000 rester af fortidsmennesker, de såkaldte Homo heidelbergensis, som levede for mellem 350.000 og 500.000 år siden.
I dybere lag er over 150 skeletrester af mindst seks individer kommet frem. De betegnes som Homo antecessor og menes at have levet for mere end 850.000 år siden. Men den vigtigste opdagelse af dem alle kan være en kæbeknogle, som man endnu ikke har kunnet tidsfastsætte præcist. Arkæologerne mener dog, at den kan være op imod 1,2 millioner år gammel og dermed det ældste fund af menneskerester i Vesteuropa.
De vigtigste knoglefund er udstillet på Museet for Menneskets Udvikling i Burgos, og både udgravningen i Atapuerca og museet bliver ved med at udvikle sig i takt med, at der dukker nye fortidslevn op.
Museet har dog ikke kun knoglerester i vitrinerne. Det er også et hus med interessante udstillinger om alt fra Darwins udviklingsteorier til hjernens funktion, og det har gjort det til det mest populære museum i Castilla y León-regionen, ikke mindst for skoleelever. Siden indvielsen i 2010 er antallet af besøgende da også steget til over 300.000 om året.
FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, Unesco, optog Atapuerca-udgravningen på sin liste over verdenskulturarv i 2000. Men Burgos er i den henseende en af de mest forkælede byer i Spanien. For både katedralen og byens historiske centrum er også med på den prestigefyldte liste.
Domkirken Santa María er langtfra Spaniens største katedral. Men mange mener, det er den smukkeste. Byggeriet af den startede i 1200-tallet, og det stod på igennem flere århundreder. Selvom den er tydeligt inspireret af fransk gotisk byggestil, og måske ovenikøbet er en kopi af katedralen i Reims, har den også mange andre præg, deriblandt renæssance. To af dens karakteristiske kendetegn er den gotiske facade og tårnene med de mange spir og såkaldte nåle, kaldet ”agujas” på spansk.
Katedralen er et overflødighedshorn af rigt dekorerede kapeller og altre af guld, religiøse kunstværker, statuer, trapper, stuk og møbler. Med al den rigdom, den afspejler, er det tydeligt, at Burgos var hovedstaden og den vigtigste by i det gamle Kastilien i flere århundreder, helt frem til det katolske kongepar Isabella af Kastilien og Ferdinand af Aragonien giftede sig i slutningen af 1400-tallet, hvorved Spanien, som det kendes i dag, blev dannet.
En af de mere kuriøse genstande i katedralen er Rodrigo Diaz de Vivars, kaldet El Cids, skattekiste.
Rodrigo Diaz de Vivar blev født midt i det 11. århundrede i landsbyen Vivar, syv kilometer fra Burgos. Han fik tilnavnet ”El Cid”, der er af arabisk oprindelse og betyder ”Herren”, selvom han også kaldes ”El Campeador”, der på spansk betyder ”Kæmperen”. Rodrigo var altså både en herremand og en kæmper, og for eftertiden kom han til at fremstå som en nationalhelt, selvom han ikke gik af vejen for at sælge sig som ”lejesoldat” for både kristne og muslimer.
El Cid tjente først under kong Sancho II af Kastilien. Da Sancho blev myrdet, tilbød El Cid sine tjenester til hans bror, Alfonso VI. I 1081 blev han imidlertid fordrevet af den nye konge, og det er her, skattekisten kommer ind i billedet.
Sagnet fortæller, at den egentlig skulle have været fuld af værdigenstande, som El Cid tilbød som kaution for et stort lån, nogle af Burgos’ mest velhavende jøder gik med til at yde ham. Den store sum penge skulle han bruge til at betale for 300 lejesoldater, som han tog med sig, da han på ordre af Alfonso VI måtte forlade Burgos.
Kisten viste sig kun at indeholde sten og sand, men det fandt långiverne først ud af, da El Cid var forduftet med sin lille private hær. Han red til Zaragoza og bød sig til hos den muslimske fyrste, som han forsvarede mod både muslimske rivaler og kristne herremænd. I 1094 opnåede han sin største triumf, da han tog Valencia fra maurerne og forsvarede byen til sin død fem år senere.
El Cid blev hurtigt et ideal for spanske riddere, og myten om ham levede videre i et berømt middelalderdigt og kan have spillet en moralsk rolle i den kristne generobring af store dele af Spanien fra maurerne. Mange Burgos-borgere er i dag stolte af, at El Cid ligger begravet i katedralen, og over at have statuen af den kæmpende lokalhelt stående på en af byens bedste pladser. Der er skrevet digte og bøger om ham, ja sågar en opera af Massenet. Og i 1961 lavede Hollywood filmen ”El Cid” med Charlton Heston og Sophia Loren i hovedrollerne.