Er byudvikling og historie temaer, man er optaget af, så er Hamborg et ideelt sted at besøge.
Indled med et besøg i bydelen Altona, som siden 1937 har været en fuldt integreret del af det centrale Hamborg.
Sådan har det ikke altid været. Altona var oprindeligt en selvstændig by, adskilt fra Hamborg og under den danske krone fra 1640. I begyndelsen af 1800-tallet var det med 23.000 indbyggere den danske stats næststørste by efterfulgt af Bergen i Norge med 18.000 indbyggere. I København boede der 100.000 mennesker.
Trods omfattende ødelæggelser under Anden Verdenskrig er det lykkedes at bevare eller restaurere et antal huse i Altona, som er opført af den danske arkitekt C.F. Hansen (1750-1845).
I Danmark kender vi ham blandt andet som mesteren bag Københavns Råd- og Domhus på Nytorv og Christiansborg Slotskirke der overlevede slottets brand i 1884.
Men før dette virkede C.F. Hansen fra 1785 til 1804 som landbygmester i Holsten med domicil i Altona. Ved siden af det officielle embede var der tid og energi til at virke som privat bygmester, og i denne egenskab tegnede og opførte han en række fornemme klassicistiske palæer i Altona.
Husene nogle med tilhørende parklignende haver kan i dag ses langs Elb-chaussee og i den fornemme gade Palmaille.
Fra Altona kan man passende fortsætte til fods langs Elben i østlig retning og når da frem til den hundredårige gamle Elbtunnel, også kaldet Sankt Pauli Elbtunnel.
Den er stadig i brug og forbinder kvarteret Sankt Pauli med skibsindustriområdet Steinwerder syd for floden.
I dag er tunnelen afløst af en firespors motorvejstunnel med hyppig kødannelse, som mange danskere oplever, når de bevæger sig i bil gennem Hamborg ad Autobahn A7.
Den gamle Elbtunnel fra 1911 er 426 meter lang og har en smal kørebane i hver retning. Tunnelrørene er, hvad bredde og højde angår, dimensioneret til hestevognskørsel og tillader i dag kun almindelige personbiler, fodgængere og cyklister at passere.
Fra gadeniveau sænkes 1-2 biler ad gangen med elevator 24 meter ned i dybet, og de kan så langsomt bevæge sig gennem den kakkelbeklædte og dekorerede tunnel til elevatoren i den modsatte ende, som fører op i dagslyset.
Fra udsigtsplatformen på flodens sydside er der en usædvanlig fin udsigt til byens tårne, til havnefronten og til endemålet for vores byvandring: HafenCity.
Hamborgs havn er i dag først og fremmest en containerhavn med kæmpestore terminaler, der anløbes af verdens største skibe. Gennem årene har tidevandsforholdene og skibenes stadig større dybgang medført, at sejlads hen over den gamle Elbtunnel ikke længere er mulig, hvorved Elbens nordre løb mere eller mindre er blevet snøret af og et stort havneareal stillet til rådighed for et enestående byudviklingsprojekt i Hamborgs centrum.
Her, med det imponerende og prestigefyldte koncerthus Elbphilharmonie Hamburg under opførelse som vartegn, ti minutters gang fra Hamborgs rådhus og spejlende sig i Elben og inderhavnens mange små kanaler, er en helt ny by under opførelse.
Hidtil har den indre by være kendetegnet ved mange arbejdspladser, men meget få boliger.
Det skal der laves om på i den nye bydel skal mennesker både bo og arbejde. De allerede opførte moderne beboelses- og kontorbygninger er karakteristiske ved deres forskellighed forskellige i udformning, indretning, farver og byggematerialer. Indbydende, grønne, menneskevenlige, åbnende sig mod vandet og omverdenen.
Husene er forbundet ved torve, parker, promenader, cykelstier m.v., og tanken er, at hele det planlagte areal, cirka 157 hektar (Ørestaden på Amager ved København er 310 hektar) med 10 kilometer kajplads, i princippet skal være tilgængeligt for publikum.
Indtil nu er 1700 mennesker flyttet ind i boligerne, og 300 virksomheder beskæftiger 8400 ansatte. Blandt disse findes verdens bedste kontorhus, dagligvareproducenten Unilevers domicil, skabt i 2009 af den velrenommerede tyske tegnestue Behnisch Architekten.
Når udviklingsplanen er gennemført optimister nævner året 2020, pessimister 2030 vil der i HafenCity være lejligheder til 12.000 bymennesker og omkring 40.000 arbejdspladser.
Tæt ved en af de nye parker Sandtor Park, indviet den 8. april i år har man opført og ibrugtaget bydelens første folkeskole, Katharinen-schule, der rummer elever i 1.-4. klasse. Skolen kan anvende parken, men man har også indrettet en kombineret lege- og opholdsplads til børnene på toppen af den fireetagers skolebygning.
Hele projekt HafenCity finansieres ved offentlige og private midler. Som hansekøbmændene i middelalderen lagde grunden til Hamborgs storhedstid som handels- og skibsfartscentrum, yder samme handel og skibsfart også i dag betydelige bidrag til byens udvikling.
Efter Tysklands genforening og Berlins nye status som forbundshovedstad fik Hamborgs selvopfattelse af at være Nordtysklands finansielle, erhvervsmæssige, kulturelle og turistmæssige centrum et skud for boven.
Men man har børstet støvet af sig og er på vej opad. Og det går stærkt!
Kristeligt Dagblad rejste til Hamborg med Scandlines.