Prøv avisen

Fra Europa til Asien for seks kroner

Turen fra Europa til Asien over Bosporus indledes med udsigt til den historiske halvø med Topkapipaladset og Hagia Sophia. Bagest ses Den Blå Moskés seks minareter. -- Alle fotos: Michael Sørensen.

KULTURMØDE Istanbul er verdens eneste storby, som breder sig over to verdensdele. De kan begge besøges ved en tur over Bosporusstrædet

"At sejle midt igennem en by, der er så storslået, historisk og ussel som Istanbul, og dog mærke det åbne havs frihed – det er det fantastiske ved en tur på Bosporus."

Nobelpristageren Orhan Pamuk i erindringsbogen "Istanbul" (2005)

Istanbul er en by, som i dén grad lever op til klicheen om "en myldrende storby". Det anslås, at der bor omkring 13 millioner mennesker (nogle mener endog omkring 20 millioner), og selvom gennemsnitsturisten kun kommer til at møde en brøkdel af disse i det historiske Sultanahmet-kvarter, hvor hovedattraktionerne ligger som perler på en snor – Den Blå Moské, Hagia Sophia, Topkapi-paladset og Den Store Basar – kan følelsen af at bade i et menneskehav alligevel være overvældende.

En anden hovedattraktion ved Istanbul er imidlertid den fascinerende kendsgerning, at byen som den eneste storby i verden er delt mellem to verdensdele. Det næsten mytisk klingende Bosporusstræde adskiller Europa og Asien. Strædet har i historien haft enorm betydning, lige fra de nordiske vikingers togter – vikingerne kaldte byen Miklagård, og tilbage i 1100-tallet havde sultanen oven i købet en særlig livgarde bestående af vikinger – til Sovjetunionens behov for at have adgang til og fra Sortehavet.

Så hop om bord på et af de mange skibe over Bosporus, tag fri fra menneskemylderet og tag turen fra Europa til Asien.

Den nemmeste, hurtigste og absolut billigste måde er at tage en af rutebådene, som med samme regelmæssighed som en bus fører passagererne over strædet. Færgerne er en del af det offentlige transportsystem, hvor folk bliver transporteret til og fra arbejde. Prisen for en billet er 1,5 tyrkiske lira, cirka seks kroner, det samme som i bus og metro.

Den hurtigste tur fra Europa til Asien tager et kvarters tid. Den nærmeste asiatiske destination er bydelen Üsküdar, og for de fleste turister vil det være oplagt at tage færgen, som ligger til kaj ved Galata-broen på den europæiske side. Selvom det er en kort tur, er udsigten overvældende. På højre hånd ses den historiske halvø med sultanernes gamle palads, Topkapi, og Hagia Sofia. I horisonten til venstre knejser den vældige Bosporus-bro, som kun er til biltrafik.

Turen tager kun 15 minutter, men man får alligevel tilbudt muligheden for at købe sig en kop te undervejs. Måske er det indbildning, men i Üsküdar fornemmer man, at tempoet er sat ned, menneskemængden er i hvert fald ikke helt så massiv, og der er bedre tid og plads til at se på de mange butikker og markeder. Og så er frekvensen af tørklædeklædte kvinder i øvrigt markant øget. Vi er ikke længere i Europa!

Turen til Üsküdar er dog kun en appetitvækker. Man bør absolut unde sig selv at tage den store Bosporus-tur, som kan gøres som en heldagsudflugt med stop undervejs ved en lang række attraktioner, eller "bare" tage den regulære rundfart, som tager to timer. Vi valgte sidstnævnte, som nok er mest velegnet for turister, som kun har et par dage til rådighed i Istanbul. Pris: 15 lira – cirka 60 kroner.

Rundfarten tager også sit udgangspunkt ved kajen ved Galata-broen. Her vil man også møde adskillige selvudnævnte skippere, som falbyder en Bosporus-rundfart, som "afgår om lidt". Det kan man selvfølgelig også vælge, men så skal man være klar over, at man formentlig vil være de eneste passagerer i en lille plimsoller.

Bosporus-togtet er en betagende oplevelse. Undervejs passerer man de gamle træhuse, som osmanniske købmænd i sin tid lod opføre helt ud til bredden. Nogle af disse huse – kaldet yali?er - er i dag blandt de dyreste at erhverve sig i hele verden. Man sejler også under de to store broer over Bosporus, og undervejs ser man det store fæstningsværk, som sultan Mehmet II lod opføre i 1452 for at forhindre forsyninger i at nå frem fra Sortehavet til det byzantinske Konstantinopel. Det lykkedes som bekendt – året efter indtog osmannerne byen og omdøbte den til Istanbul.

Efter 30 kilometer, lige inden man når havet, vender færgen og sejler tilbage. Så når man kommer hjem efter endt ferie, kan man prale med, at man næsten har været på Sortehavet.

Istanbul er i år udpeget til Europæisk Kulturby sammen med tyske Essen og ungarske Pecs – selvom det altså kun er halvdelen af byen, som formelt set ligger i Europa – og derfor har Istanbuls turistorganisation valgt at nedtone byens traditionelle attraktioner til fordel for de mere moderne tilbud. Så når man nu alligevel har lagt til kaj ved Galata-broen efter endt Bosporus-cruise, så smut over broen, følg havnefronten til højre og find Istanbul Modern – byens blot fem år gamle flagskib for moderne kunst, primært repræsenteret af nyere tyrkiske kunstnere. Museet ligger i en istandsat industribygning lige der, hvor de internationale krydstogtfærger ligger til kaj.

Sjældent har man set et museum med så stor og klar en målsætning. Dagsordenen er helt tydeligt at beskrive den moderne tyrkiske kunsts tilknytning til Vesteuropa, ikke mindst Fran-krig. I planchetekster og værker understreges den europæiske forbindelse, selvom de særlige nationale særtræk naturligvis ikke overses.

I underetagen er primært skiftende særudstillinger. Et af de permanente indslag er dog hundredvis af bøger, som hænger ned fra loftet. En af bøgerne skulle efter sigende være dansk – men den er svær at finde!

Istanbul er bogstaveligt talt både øst og vest. I nogle kvarterer møder man forfaldne huse, fattige mennesker og emsige gadesælgere – i andre kvarterer topmoderne bygninger med store indkøbscentre, mærkevarebutikker og smarte cafeer. Men bliver enten det ene eller det andet for meget, er der altid Bosporus at falde tilbage på. Vi lader Orhan Pamuk få det sidste ord:

"Livet kan ikke være så slemt, har jeg tænkt fra tid til anden. Hvad der end sker, kan jeg altid gå en tur langs Bosporus."

rejser@kristeligt-dagblad.dk

Fæstningsværket ved foden af den ene af de to store Bosporus-broer spillede en væsentlig rolle i 1453, da osmannerne indtog det daværende Konstantinopel.
Man kan nemt føle sig opslugt af menneskemasserne i istanbul -- ikke mindst som her i basarkvarteret i den gamle bydel.