På 1600 år er den historiske Nicolaus fra Lilleasien gået fra at være legendarisk, gavmild biskop i fortidens Myra (nutidens Demre) til den trinde, rødmossede julemand, ethvert barn kender. Trods de over tusind år er forvandlingen af nyere dato og er primært sket i kommercielt øjemed.
Mange besøgende i Sankt Nicolaus Basilika i nutidens tyrkiske Demre kommer heller ikke for at se julemandens kirke, men for at vise respekt for en helgenkåret mand, som især nyder popularitet blandt græske og russiske ortodokse kristne.
Ifølge informationsskiltet foran basilikaen er Sank Nicolaus nationalhelgen for Grækenland og Rusland.
På en tilfældig dag i det stadigt imponerede kirkerum knæler flokke af tørklædeklædte kvinder i stille bøn under de smukke, historiske kalkmalerier. Bagefter høres russisk og græsk foran den glasforseglede sarkofag, som har indeholdt helgenens jordiske rester. I et af de tilstødende rum slår flere besøgende korsets tegn ved mødet med en stentavle, som med kyrilliske bogstaver fortæller om restaureringen af basilikaen i 1862-63 på ordre fra zar Nikolaj den første.
De historiske fakta om Sankt Nicolaus er sparsomme, men generelt accepteret er Simeon Metaphrastes hagiografi fra anden halvdel af det 10. århundrede. En hagiografi er en helgenbiografi, og ifølge denne voksede Nicolaus op i rigdom omkring år 300 i Lykien (en del af Tyrkiet), men efter sine forældres død gav han det meste af sit jordiske gods bort.
Den kristne Nicolaus blev bestyrket i sin tro under en rejse til Det Hellige Land, men livet som kristen i det romerske Lykien var særdeles farligt. I de første år af 300-tallet forfulgte den romerske kejser Diokletian intensivt de kristne, som blev fængslet og udsat for tortur.
Blandt dem var Nicolaus, som blev sat fri, da Diokletians efterfølger, kejser Konstantin, beordrede officiel accept af de kristne.
Nicolaus brugte sit liv på at gøre godt for andre, specielt børn, og legenderne om hans gavmildhed og mirakler er mange. Han blev også kendt som biskoppen fra Myra, og som sådan frelste han blandt andet tre fattige piger fra prostitution ved at droppe små pengeposer ned gennem skorstenen på deres faders hus. Ifølge en anden version blev pengene lagt i pigernes sokker, som hang til tørre ved ildstedet. Nicolaus var også mirakuløst i stand til at genoplive tre drenge, der ellers skulle sælges som saltet kød lagret i tønder.
Efter sin død omkring år 350 blev Myras populære biskop helgenkåret, og basilikaen blev dedikeret Sankt Nicolaus. Hvert år på biskoppens dødsdag, den 6. december, afholdt den trofaste menighed en lille højtidelighed ved basilikaen.
I de efterfølgende århundreder blev historierne om den gavmilde helgen kendt i hele Europa, sandsynligvis viderebragt af søens folk, som Sankt Nicolaus også er helgen for. Interessen fik mange pilgrimme til at rejse til Myra for at bede ved helgenens grav.
Et jordskælv i 529 anrettede stor skade på Sankt Nicolaus Basilika, mens den stigende muslimske indflydelse i Lilleasien i løbet af 700-tallet udløste flere angreb på den hellige bygning. I 1087 besluttede en flok italienske handelsmænd på vej til Jerusalem at trænge ind i basilikaen, bryde stensarkofagen op og fragte biskoppens skelet i sikkerhed til den syditalienske by Bari.
Legenden fortæller, at biskoppens blod begyndte at strømme fra kisten placeret i Baris katedral og ned i den italienske muld. Et mirakel, som efter sigende gør den lokale vin særlig god. Senere undersøgelser af knoglerne viser, at Nicolaus var halvanden meter høj og havde brækket næse.
Fra Europa spredtes i 1600-tallet dyrkelsen af Sankt Nicolaus gennem især hollandske sømænd, som sejlede til republikkens provinser i Nordamerika. Selv efter reformationen forblev den milde helgen populær blandt protestanter i den nye og den gamle verden. Med tiden blev Sankt Nicolaus i USA kendt som børnenes ven og gavegiver under navnet Santa Claus efter det hollandske Sinterklaas.
I dag kendes den lykiske biskop i USA og Nordeuropa især som den trinde julemand, der uddeler gaver, mens han i den russiske og græske udgave i store træk er forblevet intakt som helgenen Sankt Nicolaus. Mange anser Sankt Nicolaus for at have være et gavmildt menneske, der tjener som forbillede for andre kristne. Specielt i december måned.
Helgenens popularitet har blandt andet betydet, at russiske troende ad flere omgange har doneret store summer til restaureringen af basilikaen i Demre, hvilket er til glæde for alle besøgende uanset religiøs eller verdslig overbevisning.
Fejring af Sankt Nicolaus dag
