Jomfru Maria, Guds Moder, fordriv Putin, fordriv Putin. Jomfru Maria, Guds Moder, vi beder dig, fordriv Putin.
Med disse ord fremført fra den lille forhøjning foran ikonostasen i Kristi Frelser-katedralen i Moskva sang fem kvinder fra kunstnerkollektivet Pussy Riot iført pastelfarvet tøj og ditto elefanthuer den 21. februar 2012 sig direkte i de vestlige medier – og for tre af dem også mere eller mindre direkte i russisk fængsel.
For der blev ikke set med milde øjne på deres såkaldte punk-bøn, der indeholdt heftig kritik af både den russiske premierminister, Vladimir Putin, og af den russisk-ortodokse kirkes overhoved, patriark Kirill, der åbent støttede Putins præsidentkandidatur. Kvinderne blev tiltalt for ”hooliganisme motiveret af religiøst had” og alle i første omgang idømt fængselsstraf på to år.
Med Kristi Frelser-katedralens historie in mente burde den russiske kirke imidlertid have kunnet regne ud, at katedralen var det oplagte sted at lave en politisk manifestation.
For den store hvide kirke med de gyldne kupler, der blev beordret opført af tsar Alexander I efter sejren over Napoleon i 1812, men efter en noget kaotisk byggeproces først stod færdig i 1883, er måske det Guds hus i Rusland, som har mærket mest til de skiftende politiske vinde i landet i de seneste 100 år.
Derfor er det på en måde også mere selve historien om katedralen og dens symbolværdi, der gør den værd at besøge, end kirken i sig selv.
Både udefra og indefra er katedralen, der med en højde på 103 meter har status som den højeste ortodokse kirke i verden, imponerende rent størrelsesmæssigt.
Her er da også på en helt ordinær lørdag eftermiddag en lang kø både for at komme ind i kirken og ved det kapel, hvor der sælges vokslys.
Køen er marginalt mindre ved kirkens to bogboder, der byder på en blanding af religiøse bøger og turistbrochurer og ikke mindst salg af en række ikoner, som tilstrækkeligt mange turister åbenbart har lagt hånd på. I al fald er de alle udstyret med en engelsksproget tekst, der i oversættelse lyder: ”Ikonerne er velsignede. Rør dem ikke!”.
Rundt om i kirkerummet er der også masser af ikoner, blandt andet en med den sidste tsar-familie, der blev kanoniseret her i katedralen i 2000. Imidlertid gør hele kirkerummet et noget fersk indtryk, for 2000 er også det år, som den nuværende kirkebygning stammer fra.
For hvor Pussy Riot i deres protest ”nøjedes” med at være verbale, blev der gået helt anderledes fysisk til sagerne godt 80 år tidligere, hvor tsar-tidens alliance mellem stat og kirke var blevet afløst af et kirkefjendtligt kommunistisk styre. Og modsat andre kirker, der i sovjettiden ”kun” blev konverteret til for eksempel kornlagre, observatorier eller ateistiske museer, blev Kristi Frelser-katedralen i 1931 sprængt i luften.
Sovjetleder Josef Stalin ønskede i stedet at bygge et Sovjetternes Palads, og fundamentet var da også mere eller mindre på plads til den over 450 meter høje bygning komplet med en 100 meter høj Lenin-statue, da Anden Verdenskrig kom i vejen.
Byggeriet blev skrinlagt, og i 1958 blev området i stedet indviet som et stort udendørs svømmebassin.
Med kommunismens sammenbrud i 1991 vendte de politiske vinde igen, og på kun fem år (1995-2000) blev kirken genopført som et symbol på de atter venskabelige forbindelser mellem stat og kirke. Det er i al fald sådan, at den russisk-ortodokse kirke selv beskriver det i den brochure, man kan købe i kirken.
Her kaldes Kristi Frelser-katedralen blandt andet et ”mindesmærke over Ruslands historie, heroisme og lidelser” og ”konkretiseringen af den nationale opfattelse af Moskva som det tredje Rom og for den beskytterrolle, som den russiske stat historisk har påtaget sig i forhold til den ortodokse kirke.”
Og dermed er vi tilbage til de tætte stat-kirke-forbindelser, som Pussy Riot protesterede imod. Stående inden for i kirken knap fem år senere er det ganske svært at forestille sig, hvordan ”punk-bønnen” overhovedet kunne lade sig gøre. Jo, det er umiddelbart nemt nok at hoppe over gelænderet ved ikonostasen, men for det først skal man igennem en lufthavns-lignende kontrol bare for at komme ind i kirkerummet, og for det andet er her ganske mange mennesker.
Men nu havde ingen jo regnet med, at kvinderne fra Pussy Riot ville gøre det, de gjorde – og som det fremgår af en video fra begivenheden, blev det også en særdeles kort ”optræden”. Efter den første overraskelse går der ikke mange sekunder, før kvinderne overmandes og slæbes bort.
