Den 31. oktober 1517: Martin Luther slår sine 95 teser mod afladshandelen op på døren til Slotskirken i Wittenberg, og dermed indvarsles Reformationen.
I Tyskland har man valgt at gøre denne dato til omdrejningspunkt for en storstilet fejring af 500-året for Reformationen, der altså kulminerer om to år.
Men en enkelt dag er ikke nok til at markere en så vigtig begivenhed - nej, det bliver gjort med fynd og klem over et helt årti (den såkaldte Luther-dekade), og siden 2008 har man været i gang med et nyt tema hvert år.
Med dette års tema, Reformation - billede og bibel, kan man slå to fluer med ét smæk: Det er 500-året for maleren Lucas Cranach den Yngres fødsel (1515-1586), og det er i høj grad far og søn Cranach, der har sat billeder på Luther og Reformationen.
En række byer i området mellem Nürnberg i syd og Wittenberg i nord er gået sammen om projektet ”Veje til Cranach” og viser udstillinger om Cranach-værkstedet og den medierevolution, der ledsagede Reformationen.
Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i midten af 1400-tallet udløste en revolution: De nye muligheder for at trykke flyveblade, bøger og andre skrifter betød, at Luthers tanker kunne udbredes langt hurtigere og til langt flere mennesker end tidligere, og da princippet om det almindelige præstedømme er en del af det lutherske dna, måtte Bibelen også udgives og trykkes på modersmålet, således at den enkelte selv kunne læse Skriften.
Derfor gik Luther i 1521 i gang med at oversætte Bibelen til tysk.
Byen Nürnberg var på det tidspunkt et hovedcentrum for bogtrykkeri og forlagsvirksomhed, og det var her, alle nye idéer kunne udvikles og mangfoldiggøres.
På de to museer Germanisches Nationalmuseum og Stadtmuseum Nürnberg/Fembohaus vises både kunstværker og historiske genstande, blandt andet fra trykkerier, der dokumenterer denne udvikling. Disse udstillinger er permanente.
Men tilbage til Wittenberg, hvor man altid kan se udstillinger relateret til Luther, Reformationen og Cranach. Her i reformationsbyen lå Cranach-værkstedet, som var grundlagt af Lucas Cranach den Ældre, født i 1472.
Han var ikke alene en ferm og effektiv maler, der beskæftigede omkring 10 svende og andre ansatte, men også en foretagsom forretningsmand og borger.
Kurfyrst Frederik den Vise af Sachsen udnævnte i 1505 Lucas Cranach til hofmaler, og i 1508 modtog han sit våbenbrev, der autoriserede hans signatur: en slange med flagermusvinger og krone og en ring i munden.
Med dette logo udgik fra hans værksted et uhyre stort antal billeder (cirka 2000 malerier plus en overvældende mængde grafik), hvis produktion var sat i system med kataloger over billedmotiver og standardiserede skabeloner, som kunderne kunne vælge ud fra.
Prisen afhang blandt andet af, hvor meget mesteren selv skulle tilføre billedet. Målet var ikke det individuelle kunstneriske udtryk, men en genkendelig værkstedsidentitet - et brand, ville man nok sige i dag.
Mellem Luther og Cranach-familien var der venskabelige forbindelser: Ved Luthers bryllup i 1525 med Katharina von Bora var Lucas Cranach den Ældre et af de officielle vidner, og da parrets første søn blev døbt, deltog Cranach igen, nu som fadder.
Selvom far og søn Cranach både fremstillede værker for den gamle tro (den katolske) og for den nye lutherske lære - plus mange andre billeder (for eksempel mange med motiver fra den klassiske mytologi), der ikke var bundet til nogen specifik konfession - skyldes deres eftermæle i høj grad, at de har sat ”ansigt” på Luther med en lang række portrætter af ham, at de har omsat hans hovedtanker til billedform i pædagogiske allegorier, og at de har illustreret Luthers oversættelse af Bibelen.
En udstilling på Landesbibliothek Coburg viser fra den 2. november 2015 til den 27. februar 2016 en sjælden sammenstilling af tekster og illustrationer fra Wittenberg-netværket.
Som repræsentanter for ”den nye tro” kan man se omkring 20 eksemplarer af Bibelen, der er blevet til i samarbejde mellem Luther og Cranach-værkstedet.
Det drejer sig blandt andet om det såkaldte septembertestamente, det vil sige førsteudgaven af den samlede oversættelse af Det Nye Testamente fra 1522, den første oversættelse af hele Bibelen fra 1534 og en udgave med nye kolorerede træsnit fra 1550-1551, der udkom efter Luthers død.
Cranach-værkstedets andet store bogprojekt, der også kan ses på udstillingen, var knap 2000 illustrationer til Georg Spalatins håndskrevne ”Chronik” om Sachsens historie (1510-1517).
Spalatin (1484-1545), der var nær ven af Luther og Cranach den Ældre og ansat ved fyrstehoffet som bibliotekar, sekretær og historieskriver, formidlede tankerne bag den nye tro til hoffet og trak i mange tråde over for fyrsten til Luthers fordel.
Men hans ”Chronik” repræsenterer både teologisk og teknologisk ”den gamle tro” og den gamle tid, i og med at den fastholder katolsk gerningsfromhed og helgendyrkelse og er håndskrevet og håndtegnet/-koloreret og ikke beregnet på folkelig udbredelse, men på at udgøre et unikt kunstværk til repræsentationsformål for fyrsten.