Prøv avisen

Aloe vera-produktionen på Fuerteventura

Ansatte på fabrikken i Tiscamanita fortæller om Aloe vera-planten. Her er det Miguel, der demonstrerer, hvordan et blad fra Aloe vera-planten efter at have været flækket i to lynhurtigt ”heler” sig selv og klistrer sig sammen til et blad.

Planten Aloe vera er en af de få, der stortrives i den golde natur på den kanariske ø Fuerte-ventura. Under et besøg på en af øens to Aloe vera-fabrikker kommer man tæt på produktionen af de mange forskellige cremer, hvis hovedbestanddel stammer fra den kaktuslignende lilje

Det er svært at forestille sig, at Fuerteventura engang var dækket af frodig skov. Denne, den næststørste af De Kanariske Øer, byder i dag på et øde og goldt landskab, der nogle steder får én til at føle, at man færdes i den rene intethed. Men engang var her grønt, og her var masser af træer. I dag er de mest dominerende farver de brunlige, og hvor der før var træer, er der i dag sten og klipper og geder.

LÆS OGSÅ: Ferierejsen går uden om Egypten

Men alligevel er Fuerteventura i dag et yndet turistmål for mange fra det kolde nord, og det skyldes selvfølgelig hverken klipper eller sten eller geder. Det er mere end noget andet strandene, der trækker. Dem er der mange af over 100 og med det turkisblå hav udgør de uden sammenligning den største turistattraktion på Fuerteventura. At vejret så stort set hver dag arter sig, som det bør på en uges charterferie, det vil sige ingen regn, er selvfølgelig også en del af charmen.

Og her kunne en artikel om Fuerteventura egentlig slutte. Selvfølgelig har øen også sine klippegrotter, en forlystelsespark, der skulle være den største af sin art på De Kanariske Øer, hvoraf der er syv, men det er og bliver strandene, der er det helt store trækplaster. Og bortset fra at en af dem, Playa Esmeralda på den sydøstlige del af øen, er blevet kåret som en af verdens 10 bedste strande, og en anden, nemlig Las Dunas på øens nordøstlige spids, er en fredet nationalpark med otte kilometer sandklitter, så indbyder strande jo for det meste kun til en ting: en dukkert i havet og afslapning i solen.

Det er selvfølgelig godt nok for de fleste, og da især for dem, der kun har en uge til deres rådighed. For alle de turister, der for eksempel kommer fra Danmark, hvor regn næsten daglig hører sommeren til, er en ferie med sol, strand og hav at betegne som luksus.

Men skulle det ske, at strandlivet kalder på lidt forandring, så tag en tur ind på midten af øen ved byen Tisca-manita. Fuerteventura har nemlig ud over de pragtfulde strande lidt af en sjældenhed at byde på.

Det drejer sig om planten Aloe vera, som stortrives i barske omgivelser og derfor dyrkes på flere af De Kanariske Øer foruden Fuerteventura så for eksempel også på Lanzarote, der, hvad gold natur angår, sagtens kan måle sig med naboøen.

Men på denne lille plantage, eller hvad man nu skal kalde en bygning med omkringliggende marker fyldt med planten Aloe vera af varianten Aloë barbadensis miller, der kun findes på De Kanariske Øer samt på Kap Verde-øerne, produceres der store mængder af Aloe vera hver dag, og man er velkommen til at besøge stedet og komme tæt på, selvom der er visse hemmelige led i produktionsprocessen, som turisterne holdes udenfor.

Men her demonstrerer et par af de ansatte, hvordan de kaktuslignende brede blade fra planten flækkes, så den tyktflydende, geleagtige væske kan ses med det blotte øje. De to stykker af bladet kan lægges sammen igen, og planten kan nærmest helbrede sig selv. Kort tid efter kan man næsten ikke se, at bladet har været flækket i to.

Det er denne evne til at komme sig, der gør, at planten overhovedet kan overleve i dette barske landskab, og det er naturligt, at tanken falder på kaktus-planten, for Aloe vera både ligner en kaktus og vokser de steder, hvor man forestiller sig, at kun kaktussen kan gro.

Men der er ikke tale om en plante i kaktusfamilien. Aloe vera tilhører arten lilje, hvilket man godt kan undre sig over, for køn og elegant som liljen er den så langtfra. Men Aloe vera dyrkes selvfølgelig ikke på grund af dens udseende, men derimod på grund af de helende effekter, den siges at have. Den bruges for det meste i cremer, men kan også drikkes, og mange mennesker mener, at den har en helende virkning på diverse større og mindre skavanker. Lige så mange mener, at det er noget sludder, og at det eneste, man får ud af at drikke Aloe veraen, er en dårlig smagsoplevelse og så er begge synspunkter vist ligeligt repræsenteret.

En god Aloe vera-creme er kendetegnet ved ikke at indeholde tilsætningsstoffer for holdbarhed eller farve- eller duftstoffer. Jo højere koncentration af Aloe vera, jo bedre. Nogle af de produkter, som fabrikken på Fuerteventura sælger og iøvrigt også eksporterer til andre lande, har et indhold tæt på de 100 procent. Aloe vera indeholder blandt andet vitaminer, enzymer, mineraler og aminsyrer. Et af de vigtigste stoffer i planten er acemanna, der skulle stimulere imumforsvaret.

Om den sagnomspundne plante fortælles også, at Cleopatra menes at have benyttet sig af Aloe vera, og fra skriftlige kilder ved man, at Christopher Columbus havde Aloe vera med på sit skib, da han drog ud på sin opdagelsesfærd og brugte substansen både som medicin og som næringssupplement.

Ingen af delene kan siges at være et videnskabeligt bevis på, at Aloe veraen har de mange helende virkninger, som man på fabrikken på Fuerteventura påstår, den har. Men at en god creme med en høj koncentration af Aloe vera helst over de 80 procent har en fantastisk helende virkning på en solskoldet hud, erhvervet på en af øens fantastiske strande, kan denne skribent bevidne.

De brunlige nuancer er fremherskende på Fuerteventura. Ved byen Tiscamanita ligger en af øens to Aloe vera-fabrikker, der er omgivet af marker fyldt med de kaktuslignende planter, som bruges i cremer og som ernæringstilskud. – Alle fotos: Mie Petersen.
En stor del af fabrikken er lukket land for turisterne. Man kan lige få et kig ind i produktionshallen, men kun på afstand.