Theresienstadt: Fæstningen der blev til en kz-lejr

Theresienstadt skulle beskytte Østrig-Ungarns kejserrige mod preusserne. Men den kom aldrig til at tjene sit oprindelige formål

En af Theresienstadts kirkegårde.
En af Theresienstadts kirkegårde. Foto: Peter Erik Forsberg/.

Den tjekkiske by Theresienstadt er berygtet som en af Nazitysklands uhyggelige koncentrationslejre, hvor tusinder under Anden Verdenskrig blev interneret. Mange af dem døde her, og mange blev sendt til udryddelseslejrene herfra.

Men formålet med Theresienstadt var en ganske anden. Theresienstadt blev bygget i 1780 under den østrigske kejserinde Maria Theresia som en fæstning og garnisonsby og skulle fungere som et forsvarsværk.

Theresienstadt (på tjekkisk Terezin) er opkaldt efter den østrigske kejserinde og var en del af Bøhmens forsvarsværk mod preussernes angreb.

LÆS OGSÅ: Da en gruppe jøder blev skjult af Den Danske Israelsmission i oktober 1943

Anlægget bestod af en lille fæstning og en stor fæstning, hvor der inden for murene blev anlagt byen Theresienstadt. Stedet var således som udgangspunkt et af de mest moderne fæstningsanlæg i Europa, men kom aldrig til at tjene sit oprindelige formål.

Lille fæstning blev fra begyndelsen brugt som et fængsel, hvis betydning og omfang blev større og større med årene, der gik.

I 1800-tallet var den lille fætning militærfængsel for modstandere af det habsburgske monarki.

Under Første Verdenskrig blev det et fængsel for politiske fanger og krigsfanger, heriblandt den bosniske politiske aktivist Gavrilo Princip, som den 28. juni 1914 myrdede den østrigske tronefølger Ferdinand dEste i Sarajevo. Attentatet i Sarajevo førte til Første Verdenskrigs begyndelse.

Det mest triste kapitel i Theresienstadts historie begynder i midlertid under Anden Verdenskrig efter den tyske besættelse af Tjekkiet i 1939.

Gestapo etablerede et fængsel i Theresienstadts lille fæstning i juni 1940 og året efter en jødisk ghetto i selve byen. Den jødiske befolkning i Theresienstadt kom fra syv forskellige lande. Hovedparten var tjekkiske jøder, mens andre var fra Tyskland, Østrig, Holland, Ungarn, Slovakiet og Danmark.

Livet i ghettoen var ekstremt hårdt, men det var om muligt endnu hårdere i Theresienstadts lille fæstning, som især var forbeholdt politiske fanger og krigsfanger af både jødisk og ikke-jødisk afstamning.

I første omgang var her kun mænd, men efter attentatet på protektor i Bøhmen og Mähren Reinhard Heydrich i Prag blev fængslet udvidet med en afdeling for kvinder.

Hovedparten af de indsatte var tjekkiske politiske fanger, men der var også britiske, franske og sovjetiske krigsfanger. De jødiske fanger havde deres egen afdeling i fængslet og fik den værste behandling.

Ved Anden Verdenskrigs afslutning havde omkring 155.000 mennesker været igennem Theresienstadts ghetto eller fængsel. Af disse døde omkring 118.000.

Grusomhederne sluttede ikke med krigens afslutning. Lille fæstning blev straks efter befrielsen i maj 1945 indtaget af det tjekkiske politi og indrettet som et fængsel for tyskere og tjekker, som havde samarbejdet med nazisterne.

Af de omkring 3800 mennesker, som var fængslet her frem til 1948, døde omkring 600. Først her slutter Theresienstadts triste historie.

Besøger man byen i dag, vil man opleve området som et stort mindested for nazismens ofre. Stemmingen er andagtsfuld, når man går rundt mellem bygningerne, og det er svært ikke at blive berørt.

Den lille fæstning er et museum, som dokumenterer nazisternes grusomheder.

Især to steder kalder på den besøgendes respekt og ærbødighed: kirkegården ved indgangen til den lille fæstning, hvor omkring 10.000 fanger er begravet, og den jødiske kirkegård, som ligger i udkanten af byen ved Theresienstadts krematorium.