Rostock: Historiske og kulturelle seværdigheder

Rostock i Nordtyskland havde sin første storhedstid i middelalderen. I nyere tid ramte Anden Verdenskrig og den tyske deling byen hårdt, men nu drejer hjulene igen

Neuer Markt (den nye markedsplads) med gavlhuse fra hansetiden og Marienkirche i baggrunden -
Neuer Markt (den nye markedsplads) med gavlhuse fra hansetiden og Marienkirche i baggrunden - . Foto: Joachim Kloock.

Rostocks centrum er præget af mange mennesker, lokale såvel som fremmede, på en bred gågade fyldt med forretninger, som bugner af varer, og er flankeret af velholdte, historiske bygninger og åbne pladser med springvand og store træer.

På den baggrund er det svært at genkalde sig billedet af byens nærmeste fortid: bombet til ruiner under Anden Verdenskrig og derefter en del af det socialistiske DDR, der frem til den tyske genforening i 1990 blev mere og mere nedslidt, forarmet og præget af varemangel.

Dog havde Rostock det i DDR-tiden relativt godt som industricentrum og landets vigtigste havn. Denne status forsvandt med genforeningen, økonomien gik ned, og befolkningstallet faldt fra cirka 260.000 til omkring 200.000. I dag går det atter fremad, som bybilledet tydeligt viser.

Har man en dag eller to i Rostock, er det oplagt at spadsere en tur i den gamle bydel, hvor historien er mest nærværende. Begynd for eksempel i den vestlige ende af gågaden Kröpeliner Strasse, hvor Kröpeliner Tor knejser. Tårnet i gotisk byggestil er fra 1270 og en del af bybefæstningen, hvis murrester og voldgrav man ser en del af syd og øst for tårnet.

Går man tilbage gennem bymuren via trapper til den gamle bydel, passerer man Rostocks kulturhistoriske museum, som har til huse i et cistercienserkloster fra 1270, inden man kommer ud på universitetspladsen, på hvis nordside gågaden passerer. Pladsen er i godt vejr fyldt med mennesker og glade børn, som pjasker i det store springvand.

En statue gemmer sig lidt under træerne, men her står et af Rostocks betydeligste bysbørn, generalfeltmarskal Gebhard Leberecht von Blücher, hvis prøjsiske tropper sammen med britiske tilføjede Frankrigs Napoleon det afgørende nederlag ved Waterloo i Belgien den 18. juni 1815.

Universitetet ved pladsens vestende er fra 1419 og et af verdens ældste. Her havde den danske astronom Tycho Brahe (1546-1601) en væsentlig del af sit virke.

Østpå ad gågaden Kröpeliner Strasse må man gøre en lille afstikker mod nord til den imponerende store Marienkirche, bygget i mursten i gotisk stil i 1200-tallet. Kirken, der for tiden til dels er præget af renovering, har centralt placeret en stor prædikestol i renæssancestil fra 1574, den første udsmykning, som kirken fik efter Reformationen.

Men det mest publikumsdragende i kirken er et astronomisk ur fra 1472, hvor det originale urværk stadig fungerer. Blandt kirkens besøgende er det populært at bruge uret til at fastslå, på hvilken ugedag man er født. Den urskive, som kan vise dette, løber dog ud i 2017, men en ny står klar til at blive installeret, så også kommende generationer kan få at vide, om de er født mandag, tirsdag eller en anden dag.

Gågaden ender mod øst i en stor plads med boder, restauranter og caféer, Neuer Markt, hvis mest imponerende bygning er rådhuset. Også det er oprindeligt i mursten i gotisk stil fra 1200-tallet, men bygningen fik i 1700-tallet tilført en ny facade i barokstil. Pladsen er omgivet af et pænt antal gavlhuse i hanseatisk stil, men kun seks af dem er originale fra Rostocks tid som hansestad og omhyggeligt holdt i den oprindelige udformning.

Det astronomiske ur i Marienkirche.
Det astronomiske ur i Marienkirche. Foto: Göran Stenberg

Resten blev ødelagt under et britisk bombardement af Rostock i 1942 og genopført i forenklet form.

Er der mere tid og mere energi i benene, ligger i rådhusets nærhed to andre, store kirker, Petrikirche og Nikolaikirche, yderligere to historiske bytårne, Steintor og Kuhtor og - uden for den gamle bydel - et skibsfartsmuseum og et andet maritimt museum ved navn Museumshafen Hansestadt Rostock.