Prøv avisen

Guidet tur i Telemarks kobberminer

Her bliver minegangen lyst op af kameraets blitz, men i virkeligheden er der tale om en ret skummel tur ind i fjeldet. Foto: Mogens Hansen

Åmdals Verk kobbermine i Telemark er i dag museum. Her får man viden om minedrift, geologi og historisk arbejderkultur - og en kold, klaustrofobisk rundvisning i minegangene

Selvom det er sommer, når man besøger minemuseet Åmdals Verk i Sydnorge, skal man tage en varm trøje eller jakke med.

Når den tunge dør lukker sig bag én, står man - udstyret med sikkerhedshjelm og stavlygte - i en snæver, lavloftet, fugtigklam minegang, som man i den svage belysning kun kan se et kort stykke af. Temperaturen er fem-seks grader.

I samlet flok med en guide som fører går man flere hundrede meter ind i fjeldet, hvorfra der indtil 1945 blev udvundet kobber.

Er man over middelhøjde, skal man konstant dukke sig, nogle steder skal man kante sig forbi klippefremspring, og det er en god idé at kigge ned for at undgå at få våde fødder i de utallige vandpytter.

Undervejs ser man redskaber, som minearbejderne brugte, tipvogne til transport af malmen og smalle skakter, hvor malmen blev brudt.

Guiden gør jævnligt holdt for at fortælle om geologiske fænomener og vise de forskellige lag, som fjeldet er dannet af, blandt andet granit, gnejs, kvarts og mineraler, herunder jern, sølv og molybdæn, men især kobber, som var forretningsgrundlaget for Åmdals Verk, den største af cirka 400 miner i regionen Telemark-Setesdal.

I den periode på cirka 250 år, hvor minen var aktiv, blev der hentet en million tons malm ud af fjeldet, og af den fik man 8-10.000 tons kobber.

Før eller efter turen i minegangene kan man i museets overjordiske bygninger se udstillinger med de redskaber og maskiner, som blev anvendt. En geologisk udstilling er udvidet i 2015, og fotografier og plancher fortæller om arbejdernes liv i og ved minen.

Kun få ulykker med dødelig udgang er noteret, men mange arbejdere døde tidligt af lunge- og luftvejssygdomme, som støvet i minegangene påførte dem.

Kobberminedriften i Telemark begyndte i 1538, da den danske kong Christian III, som også regerede Norge, hyrede tyske mineeksperter fra Sachsen til at udforske området.

Malmforekomster i Telemark var allerede kendt, og kongen håbede formentlig på et eventyr a la det, svenskerne havde oplevet med Stora Kopperberget. Minedriften begyndte i Moisesberg ikke langt fra Åmdals Verk, hvis malmlag først blev fundet halvandet hundrede år senere i 1689.

To år efter kom driften i gang, men varede i første omgang kun til 1712, fordi konjunkturernes op- og nedgange foruden høje transportomkostninger gjorde den urentabel.

Begyndelsen på minedriften i Telemark faldt sammen med Reformationen, og kongen, der var gode venner med Martin Luther, tvang nordmændene til at skifte fra katolicisme til protestantisme. Det har næppe heller været populært, at kongen samtidig konfiskerede kirkeskatterne og kirkens jord.

Da han også gav de op til 400 protestantiske, tyske minearbejdere privilegier på bekostning af lokalbefolkningen, var grunden lagt til et norsk oprør. Bønder greb i 1540 til økse, bue og pil og samledes i Hjartdal længst mod nord i Telemark.

Her blev de tvunget til at overgive sig til en dansk-norsk hær. Alle oprørere blev pålagt bøder, og 16 af deres ledere fik dødsstraf. 10 magtede at købe sig fri, og endnu én overlevede, da han indvilgede i at halshugge de øvrige. Bønderne i Telemark blev efterfølgende pålagt underdanighed, og de måtte udføre pligtarbejde for kongemagten.

Åmdals Verk fik sin storhedstid i slutningen af 1800-tallet med 1884 som det bedste år, og indtil 1907 havde værket sin egen skole, eget fattigvæsen og egen læge.

Moderne produktionsmetoder og muligheden for transport ad den nyanlagte Telemarkskanalen understøttede udvindingen af kobber. Sidste driftsperiode var under Anden Verdenskrig, hvor den tyske besættelsesmagt opretholdt fuld produktion.

Ved krigens slutning i 1945 var det forbi, formentlig for altid. Tyske minefolk havde åbnet minedriften i Telemark, og tyske soldater lukkede den.

Åmdals Verk ligger 16 km fra byen Dalen. Fra Dalen er der forbindelse med historiske kanalbåde ad den 105 km lange Telemarkskanalen til Telemarks hovedby Skien. Dalen Hotel ligner et eventyrslot og har haft adskillige europæiske kongelige gæster gennem sin 120-årige historie. (Foto 836)

Røros, der ligger næsten 400 km nord for Oslo, er Norges største kobbermineområde, i dag lukket og ligesom Åmdals Verk gjort til museum. Røros-kobberet blev fundet i 1644 i Christian 4.'s regeringstid, og i Norge er det en udbredt opfattelse, at de skatter, kongen indrev fra minedriften, blev brugt til at finansiere hans berømte byggerier i København.

Kviteseid Bygdetun er et frilandsmuseum ca. 30 km øst for Åmdals Verk. Her er samlet 12 bygninger, hvis formål er at vise, hvordan velstående bønder levede i Vest-Telemark før i tiden. Den ældste træbygning er fra 1300-tallet.