Harzen har altid været et populært rejsemål for mange danskere, og tilbage i 1960'erne og 1970'erne blev området kaldt for danske campisters Mallorca. Harzen er blandt andet kendt for sin smukke natur, men området rummer også flere spændende kulturskatte, der siden dengang campisterne slog sig ned er kommet på Unescos verdensarvsliste.
Heriblandt er den charmerende middelalderby Goslar, der undgik at blive bombarderet under Anden Verdenskrig og derfor står velbevaret tilbage i dag. Bybilledet er præget af de omkring 1500 smukke bindingsværkshuse, de fleste med skifertag og enkelte belagt med skifer på siderne, der ligger ved den gamle bydels smalle og skæve brostensbelagte gader. Bindingsværkshusene har ofte smukke, farverige udskæringer, og flere har bibelvers på facaden. Husene er bygget efter Reformationen, hvor Bibelen var blevet tilgængelig for almindelige mennesker.
I byen ligger også det prægtige palads Kaiserpfalz Goslar, der blev bygget i romansk stil som sommerresidens for den tysk-romerske kejser. Med undtagelse af kirkelige bygninger er paladset angiveligt det største, ældste og mest velbevarede tyske bygningsværk fra det 11. århundrede. I tronsalen indvendigt findes store vægmalerier, der dog er fra 1800-tallet.
Der ligger i dag talrige restauranter og caféer i byen, og man kan roligt spadsere rundt i ro og mag og nyde de smukke bygninger og de mange små, krogede, romantiske gader. Det er samtidig her, man får et fingerpeg om, hvad der ligger bag byens store fremgang i middelalderen. Flere steder er der nemlig placeret en stor kampesten med en blankpoleret side og et tydeligt håndaftryk. Det er til minde om de minearbejdere, der i mere en tusind år udvandt store rigdomme i form af sølv, kobber, bly, zink, tin og guld fra undergrunden i Rammelsberg-minen, der ligger lige uden for byen.
Det var med til at gøre Goslar og området til en magtfaktor i middelalderen. Minedriften er desuden enestående, fordi det er det eneste sted i verden, hvor der har været uafbrudt minedrift i mere end 1000 år. I 1988 ophørte al minearbejdet imidlertid, og området blev omdannet til museum.
Besøgene kan derfor i dag få en særlig oplevelse ved at tage på en guidet tur i de originale små, klaustrofobiske, gule vogne, der larmende og bumlende ruller ned i den fugtige og kolde mine, hvor en guide fortæller om arbejdernes vilkår.
Men også oppe på landjorden ligger en enestående kulturarv fra den tid.
Minen blev nemlig drevet med vandkraft, men da der kunne opstå længere perioder med tørke, hvilket standsede minearbejdet - og den velstand, der blev gravet op fra undergrunden - var det nødvendigt at sikre en konstant vandforsyning.
I 1600-tallet anlagde arbejderne derfor et imponerende vandforsyningssystem, der er det største og mest betydningsfulde i verden fra før industrialiseringen. Det spændte over et kæmpe areal og omfattede i alt 143 opdæmmede kunstige søer, udgravede kanaler på sammenlagt 500 kilometer og tunneller på i alt 30 kilometers længde! Alt var forbundet og reguleret.
Enkelte steder var det nødvendigt at føre vandet højere op, for at det kunne løbe ned mod minen, hvilket ligeledes foregik med pumper drevet af vandkraft. I flere århundreder sikrede det omfattende system vand til minen, og selv i dag er systemet stadig funktionelt, selvom omfanget er mindre, og formålet i dag er naturbeskyttelse, rent drikkevand og beskyttelse mod oversvømmelser.
Tager man en vandretur langs de opdæmmede søer og kanaler, er der dog ikke noget spektakulært syn eller skelsættende billedmotiv i vente.
Søerne og kanalerne fremstår derimod så naturlige og integreret i naturen, at den store kulturskat, det forbundne vandforsyningssystem, nemt kan gå ens næse forbi.
Det hjælper desværre heller ikke, at skiltene i området kun er på tysk. Mestrer man ikke sproget, kan det derfor anbefales at følges med en guide. Info om disse ture kan findes hos Oberharzer Berg-werksmuseum.
Men det er dog muligt på egen hånd at udforske det systematiserede vandforsyningsanlæg, eventuelt i forbindelse med en af de mange vandreture, der ligger i området.
Eksempelvis den populære ”Heksesti”, der går fra Osterode i vest til Thale i øst og dermed går igennem Harzen Naturpark. Der er også anlagt 2000 kilometer mountainbikespor her.
Minen og vandforsyningen er i dag på Unescos verdensarvsliste sammen med byen Goslar.
Er man i bil, er det oplagt at fortsætte turen en lille times tid mod øst til den charmerende middelalderby Quedlinburg, der også er optaget på Unescos verdensarvsliste.
Her ligger op mod 2000 velbevarede bindingsværkshuse, Tysklands ældste bygning, der stammer fra det 13. århundrede, samt den storslåede kirke St. Servatii.
Tager man denne tur, krydser man samtidig den gamle, indretyske grænse, der ligger lidt vest for Bloksbjerget, og som tidligere skilte Øst- og Vesttyskland.
Der findes også en 60 kilometer lang vandresti, ”Der Harzer Grenzweg”, langs den tidligere grænse.
