Belfast: Her blev ”Titanic” bygget

På stedet, hvor verdens nok mest berømte passagerskib blev bygget, ligger i dag Belfasts imponerende Titanic-museum

En besøgende på Titanic-museet i Belfast går forbi en forstørrelse af det, der menes at være det sidste foto af ”Titanic”, taget da skibet forlod den irske by Cobh med kurs mod New York. -
En besøgende på Titanic-museet i Belfast går forbi en forstørrelse af det, der menes at være det sidste foto af ”Titanic”, taget da skibet forlod den irske by Cobh med kurs mod New York. - .

Alle ved, hvordan det ender - og mon ikke det er den primære forklaring på, hvorfor et museum om et skib i sit første åbningsår med et besøgstal på 800.000 blev den mest populære seværdighed i Nordirlands hovedby, Belfast.

For det er jo ikke et hvilket som helst skib, der er tale om, men passagerskibet ”Titanic”, som for længst er ophørt med blot at være et skib, men er blevet et symbol på menneskehedens (overdrevne) fremskridtstro.

Læg dertil den ”autentici-tetsværdi”, der er i, at museet, der åbnede den 31. marts 2012 i 100-året for ”Titanic”s forlis, faktisk ligger på det område, hvor skibsværftet Harland & Wolff fra 1909 til 1911 byggede det berømte passagerskib.

Alene de to ”forklaringer” gør det imponerende besøgstal forståeligt - og efter et besøg på museet må en tredje forklaring tages med: Titanic Belfast, som museet hedder, er ganske enkelt fremragende.

Museet fortæller ikke blot historien om ”Titanic”s møde med et isbjerg og efterfølgende forlis natten mellem den 14. og 15. april 1912, som kostede over 1500 mennesker livet. Nej, på de 12.000 kvadratmeter udstillingsareal sættes skibet ind i en kulturhistorisk kontekst, der overbevisende demonstrerer, hvorfor skibets endeligt for over 100 år siden fortsat fascinerer den dag i dag.

Så museet indleder med alle mulige former for industriproduktion - blandt andet var Belfast et verdenscentrum inden for produktion af linned i slutningen af det 19. århundrede - hvor skibsværfterne blot var en del af den industrialisering og urbanisering, som mange byer oplevede, men som i Belfast gik ekstra stærkt. Museets fokus er velvalgt, for det sætter en optimistisk tone, der forstærkes i de følgende rum, hvor byens skibsværfter og den hårde konkurrence om at fragte passagerer over Atlanterhavet er i centrum.

Nu ved vi jo godt alle, hvordan det ender, men datidens optimisme og troen på fremskridtet gjorde, at der ingen grænser var for tilliden til den menneskelige formåen; en tillid, der blandt andet fik ”Titanic”s ejere, White Star Line, til i en reklamebrochure at kalde passagerskibet for ”nærmest usynkeligt”. Ja, kun ”nærmest usynkeligt” modsat den populære myte om, at skibet var blevet markedsført med, at det ikke kunne synke. Den misforståelse retter museet op på inde i afdelingen om myter og virkelighed om ”Titanic”, hvor også skibets senere ”skæbne” i populærkulturen kommer under lup.

Inden da har alle, der med Tom Kristensens ord fra romanen ”Hærværk”, ”har længtes mod skibskatastrofer”, fået, hvad de kom efter i afdelingen om selve forliset. Her kan man for eksempel få et overblik over passagerlisterne - og se, at to danske kvinder var blandt de godt 700 overlevende.

Der er også afdelinger, hvor kahytterne er genskabt, om jomfrurejsen indtil forliset og om efterspillet efter forliset, inden det hele slutter med optagelser fra vraget af ”Titanic”, der først i 1985 blev fundet 3800 meter under havoverfladen omtrent 400 kilometer fra Newfoundland i Canada.

Ja, det vil sige: Det behøver ikke at slutte her. For uden for museet findes fortsat de to beddinger, hvor ”Titanic” og søsterskibet ”Olympic” blev bygget samtidigt. Her fanges øjnene dog først af en stor gul kran et stykke væk med logoet for Harland & Wolff, der byggede skibene. For firmaet eksisterer stadig, i dag bygger de dog vindmøller.

I det hele taget er det gamle værfts- og industriområde et par kilometer fra centrum af Belfast under hastig forvandling, og trods de bevarede beddinger og diverse informationsskilte er det faktisk lidt svært at forestille sig, at det var her, ”Titanic” blev bygget - måske bare fordi området er så stort.

Så for det store overblik kan besøget passende af-sluttes i museets butik, hvor der er et fint udvalg af bøger.

Butikken er så også eneste anke mod et særdeles vellykket museum: Det virker lidt upassende med det enorme udvalg af blandt andet Titanic-chokolade, -bamser, -krus og -T-shirts, når nu vi alle ved, hvordan det endte. Ikke blot i forhold til ”Titanic”s endeligt, men også i forhold til Første Verdenskrigs udbrud to år senere, der endegyldigt begravede den optimistiske fremskridts-tro, der havde født en ”Titanic”.

Så er der lidt mere stil over det slogan, som et lokalt guidebureau har valgt med henvisning til sine Titanic-ture: ”She was alright when she left here” (Hun var i orden, da hun tog herfra).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA