Prøv avisen

Her findes Pagtens Ark - måske

Kapellet i byen Aksum, hvor Pagtens Ark siges at befinde sig.

Etiopierne er overbeviste om, at Pagtens Ark befinder sig i byen Aksum, der også byder på himmelstræbende steler og et palads, der måske har forbindelse til dronningen af Saba

”De skal lave en ark af akacietræ, to og en halv alen lang, halvanden alen bred og halvanden alen høj.”

Tænk, hvis det var muligt at komme indenfor i det lille kapel og tjekke, om målene fra Anden Mosebog passer. Det ville være et første skridt på vejen til en be- eller afkræftelse af den etiopisk-ortodokse kirkes påstand om, at den ligger inde med Pagtens Ark.

Men kirkemyndighederne lader ingen komme tæt på - ud over den præst, der som sin livsopgave har fået at holde øje med arken. Tilmed er kapellet omgivet af et metalhegn, og allerede adskillige meter fra hegnet bliver udlændinge råbt an med besked på ikke at komme nærmere - efter sigende en konsekvens af, at tidligere besøgende udlændinge har forsøgt at forcere hegnet.

Så der er ikke meget andet at gøre end at tage billeder af kapellet og ellers suge den sakrale stemning ind. For der er ingen tvivl om, at etiopierne tror, at Pagtens Ark befinder sig her i Aksum, hovedbyen for den etiopisk-ortodokse kirke.

Ifølge Det Gamle Testamente er Pagtens Ark en bærbar trækiste beklædt med guld, som Moses på Guds anvisning lader fremstille til at rumme stentavlerne med De Ti Bud.

Arken er dog nok især kendt for Guds nærvær og de dermed følgende magiske evner, der er knyttet til den.

Mens arken ikke nævnes i Det Gamle Testamente efter Anden Krønikebog kapitel 5, hvor kong Salomo placerer den i sit nybyggede tempel i Jerusalem, er det her, at den etiopiske fortælling om arken begynder.

For ifølge det etiopiske nationalepos, Kebra Nagast fra det 14. århundrede, fik det besøg hos Salomo, som dronningen af Saba (som altså ses som etiopier) gennemfører, konsekvens i form af et fælles barn, Menelik. Og da han som en ung mand besøger Salomo, tager han Pagtens Ark med hjem til Etiopien.

Mens en historisk-kritisk læsning vil påpege det påfaldende i, at den historie først dukker op på skrift i det nationale epos omkring 2300 år efter de påståede begivenheder, er etiopierne ikke så nøjeregnende. Fortællingen om Pagtens Ark spiller nu en central rolle i etiopisk kristendom, hvor alle kirker i et særligt aflukke har en kopi af arken.

Således også i hovedkirken i Aksum, Vor Frue Maria af Zion-kirken, ved siden af kapellet med arken. Og mens hverken arken eller dens kopier vises frem, viser etiopierne gerne andre af deres kristne skatte frem.

Som for eksempel en smukt illustreret 500 år gammel bibel, som en lokal præst bladrer og flår i på en måde, der ville give enhver dansk arkivar hjertekvababbelse. Men som han siger, er det jo blot en kopi af en 1000 år gammel bibel, der opbevares fuldt forsvarligt i kirkegemmerne.

Mens Vor Frue Maria af Zion-kirken er et skrummel af en kirke opført i 1960'erne, er der ingen tvivl om, at Aksum er en meget gammel by. Et par hundrede meter fra kirkekomplekset står en række mindst 1700 år gamle steler, begravelsessten, hvoraf den højeste stadig stående er over 24 meter høj. En 33 meter lang stele kollapsede kort efter at være opstillet - hvilket siges at være en af grundene til, at den lokale befolkning gik over til kristendommen.

Et stykke uden for byen bliver det endnu ældre. Her er fundet murrester af det, der menes at være et palads fra omkring 800 f.Kr., som straks blev udråbt til at være dronningen af Sabas palads.

Bevisførelsen for den påstand halter dog kraftigt, men da kun 10 procent af fortidsminderne omkring Aksum er udgravet, kan der måske findes nye beviser for den etiopiske fortælling om dronningen af Saba. Derimod kommer man næppe nærmere en sandhed om Pagtens Ark, så længe den etiopisk-ortodokse kirke vogter så nidkært over arken, som den gør.