Hiddensee – den tyske solskinsø

Øen Hiddensee ved den tyske østersøkyst har siden slutningen af 1800-tallet været et populært feriested for kunstnere og videnskabsfolk. Den danske stumfilmsstjerne Asta Nielsen havde et hus på øen

Havnen i byen Kloster på øen Hiddensee. Mellem trækronerne bagerst skimtes det karakteristiske bindingsværkshotel Hitthim, der ligger hvor indgangen til 1300-tallets cistercienserkloster engang lå.
Havnen i byen Kloster på øen Hiddensee. Mellem trækronerne bagerst skimtes det karakteristiske bindingsværkshotel Hitthim, der ligger hvor indgangen til 1300-tallets cistercienserkloster engang lå. Foto: Sabine Lubenow/Ritzau Scanpix.

I klart vejr med en god sigtbarhed kan man skimte Møns Klint på den anden side af Østersøen cirka 56 kilometer væk. Vi befinder os på den tyske ø Hiddensee, der kan nås med færge fra Stralsund.

Langt størstedelen af den 17 kilometer lange, men flere steder kun få hundrede meter brede, ø består af klitheder og strandenge på et underlag af sand og grus, som havet har aflejret. Her ligger de to fiskerlejer Vitte og Neuendorf med huse i lange rækker. Stormfloder har været jævnlig tilbagevendende, og gennem mere end 100 år er der brugt meget arbejde og store beløb på digebyggeri og kystsikring.

På øens nordlige del ligger landsbyerne Grieben og Kloster, hvor den sidstnævnte har fået sit navn fra det cistercienserkloster, der blev oprettet i 1297 på et tidspunkt, hvor øen endnu var under dansk overhøjhed. Det var den til 1325. Kun kirken, der blev opført uden for klosteret i 1300-tallet, er bevaret fra den tid. Intet er tilbage af selve klosteret, der lå, hvor ”Hotel Hitthim” med sin flotte bindingsværksfacade fra 1910 ligger nu, ud til havnen i Kloster.

Søfarten har spillet en vigtig rolle, og på et tidspunkt havde over halvdelen af den mandlige befolkning været ude at sejle i deres unge dage. På øens lille, interessante hjemstavnsmuseum vil man kunne se og læse mere om den periode.

Hiddensee er bilfri, kun skolebus, politi, brandvæsen og ambulance må køre på øens veje. Der er hestevogne til turisterne, og der kan lejes cykler flere steder på øen. På grund af den artsrige flora og det rige fugleliv er øen omfattet af vidtgående fredningsbestemmelser, og til dele af øen er der adgangsforbud i fuglenes yngletid. Et af årets højdepunkter for fugleinteresserede er det tidlige efterår, når flokke af traner trækker ind over Hiddensee.

Hvad klimatiske forhold angår, kan Hiddensee prale med at være det sted i Tyskland, der byder på flest solskinstimer i løbet af et år, og fra sidst i 1800-tallet til Anden Verdenskrig var øen som feriested for Berlin, hvad Tisvildeleje har været for København. Blandt de gæster, der besøgte Hiddensee tilbage i 1800-tallet, var allerede en del forfattere og malere, der kom for at opleve øens naturskønhed.

Det var først omkring forrige århundredeskifte, at øboerne til deres bestyrtelse kunne overvære, at der var sommergæster, der smed tøjet og kastede sig ud i Østersøens bølger, i nogle tilfælde lige så nøgne, som de var skabt. Lidt modstræbende indså øboerne dog efterhånden, at badeturisterne måske kunne udgøre et indtjeningsmæssigt alternativ til et fiskeri med svingende indtægter, og det blev almindeligt, at fiskerfamilierne rykkede ud af soveværelset og ægtesengen i nogle uger for at leje ud til sommergæster. Også den gamle kostald kunne måske bygges om til ferieværelser. Fra årene lige før til årene lige efter Første Verdenskrig fordobledes antallet af sommerturister.

Især kom Hiddensee til at udgøre et prisbilligt og afslappet alternativ til de mere mondæne feriesteder andre steder langs Østersøkysten med deres dyre hoteller med udskårne træbalkoner og kurgæster på de lange strandpromenader.

1920’erne og 1930’erne er blevet betegnet som blomstringstiden for Hiddensee. Videnskabsfolk og kunstnere kom her hver sommer. To Nobelpristagere i fysik og to Nobelpristagere i litteratur nævnes blandt øens gæster. Forfatteren Gerhart Hauptmann besøgte Hiddensee første gang i 1885 og vendte flere gange tilbage, indtil han købte hus på øen, hvor han ligger begravet på øens kirkegård. I sommeren 1924 lejede han sig ind på Hiddensee sammen med forfatteren Thomas Mann og dennes familie i nogle uger. Fysikeren Albert Einstein med familie tilbragte flere somre på Hiddensee. Psykoanalysens grundlægger Sigmund Freud kom her to somre i træk, efter hans søn Ernst Freud havde købt den ene ende af et fiskerhus i Vitte. Stefan Zweig har været her. Rudolf Steiner har været her. Historikere har med stor flid benyttet hotellernes og feriepensionernes gæstebøger som kilder til viden om, hvilke skuespillere og operasangere og andre kendte, der har opholdt sig på øen. Stumfilmstjernen Asta Nielsen kom her hver sommer gennem en række år, hvor hendes sommerbolig fungerede som et samlingssted for forfattere og kulturpersonligheder på Hiddensee. Men op gennem 1930’erne blev nazismens tunge ånde mere og mere mærkbar, og i 1936 havde Asta Nielsen fået nok. Der var på det tidspunkt begyndt at komme skilte foran hoteller og restauranter på Hiddensee om, at jødiske gæster var uønskede. Asta Nielsen forlod Berlin og rejste til Danmark og kom dermed heller ikke længere på Hiddensee. Hun kom til at savne Berlin og Hiddensee, men takkede meget bestemt nej, da hun i 1942 blev kontaktet i København af de tyske myndigheder med et favorabelt tilbud om at genoptage sin karriere i Tyskland. Helt i Asta Nielsens ånd er hendes hus i Vitte, Karusellen” åbent for publikum i forbindelse med skiftende udstillinger.