På Platía Platanou – Platanens plads – midt i den livlige Kos by står et ældgammelt træ og støtter sig til et grønt stativ. Ifølge historien og turistbrochurerne var det præcis her under træets skygge, at Hippokrates underviste sine elever flere hundrede år før Kristi fødsel.
Det er selvfølgelig en god historie, at filosoffen, der blev kendt som lægekunstens fader, strøede sin lærdom ud under netop dette træ. Men det er dog næppe sandsynligt, for så gamle bliver platantræer heller ikke.
Originalt træ eller ej, så er Kos kendt som Hippokrates’ fødeø. Her blev filosoffen født omkring år 460 før Kristi fødsel, og her havde han antageligt sit virke. På denne tid skete der en revolution i den medicinske tænkning, hvor Hippokrates spillede en hovedrolle. Hippokrates og hans kollegaer gjorde op med fortidens religiøse og mytiske forklaringer på sygdom og helbredelse og søgte i stedet viden i fornuften, erfaringen og naturen.
Hippokrates fandt eksempelvis frem til en naturlig forklaring på sygdommen epilepsi, men i eftertiden er han blevet mest berømt for sine etiske betragtninger om lægens ansvar og pligt. Den dag i dag aflægger nyuddannede danske læger et lægeløfte, der er en moderniseret og forkortet udgave af den oprindelige hippokratiske lægeed, som blandt andet berører emner som tavshedspligt og pligten til ikke at skelne mellem fattige og rige i behandlingen.
Foruden det gamle træ er der flere statuer i Kos by, der hylder lægekunstens fader, og naturligvis kan man også købe flere forskellige slags souvenirs med Hippokrates-tema. Men øens livlige hovedby rummer meget mere end medicinsk historie. Mange steder i bybilledet dukker arkæologiske udgravninger og imponerende historiske bygningsværker op side om side med restauranter og barer. Sidstnævnte har gjort Kos by berømt og berygtet som en rigtig festby, men i dagtimerne er byen mere rolig og oplagt til sightseeing.
Foruden de gamle grækere har blandt andet romerne og johanniter-ridderne lagt vejen forbi Kos gennem historien. Romerne efterlod sig blandt andet amfiteatret Odeon, som den dag i dag stadig er i brug til kulturelle arrangementer. Fra romersk tid er også bevaret en villa udsmykket med mosaikgulve og freskomalerier i et grønt område få hundrede meter fra amfiteatret.
Johanniter-ridderne indtog øen i 1300-tallet, og det tydeligste spor fra deres epoke er den massive borg, der knejser over havnen. Senere indtog tyrkerne øen og beholdt kontrollen i næsten 400 år, og deres indflydelse kan også aflæses i bybilledet, hvor adskillige minareter stikker op.
Gazi Hasan Pasha-moskéen fra 1786, der ligger lige ud til pladsen med Hippokrates’ træ, er formentlig bygget på resterne af en byzantinsk kirke og gør sig særligt bemærket med sine mange mauriske vinduer og sin flotte buegang – loggiaen.
Selvom man godt kan føle sig klemt i de små gader i bymidten, sørger de mange parker med arkæologiske udgravninger for, at Kos by alligevel føles ganske grøn og fredelig. Den nuværende byplan med mere lys og luft blev realiseret efter et jordskælv i 1933, der ødelagde mange bygninger i centrum.
I nutidens genopbyggede og turisttilrettede centrum med souvenirboder og restauranter bliver man alligevel positivt overrasket over, hvor ofte fortiden stikker sit ansigt frem i byen. Bedst som man har placeret sig i rækken af udendørs serveringssteder med kold retsina i glasset, opdager man, at der er udsigt til endnu en række antikke søjler eller endnu en udgravning. Kos by er bestemt ikke kun for festaber, men også for kultur- og historieinteresserede.
