Prøv avisen

Fefor skicenter: Skiferie i historiske omgivelser 

En rask tur rundt om søen lakker mod enden. Forude venter en kop varm kakao på Fefor Højfjeldshotel. Foto: Arkivfoto

Polarekspedition Området ved Fefor i Gudbrandsdalen byder på noget af det fineste skiterræn i Norge. Og så gemmer det gamle, ærværdige højfjeldshotel på en dramatisk historie fra begyndelsen af 1900-tallet

Det var nogle besynderlige maskiner, der i vinteren 1910 blev kørt ned fra togvognene på jernbanestationen i Vinstra i Norge og derefter med møje og besvær selv kørte op over fjeldet fra Vinstra til Feforsøen eller Feforvatnet.

Læs også: Seks familievenlige skisportssteder i Norge

Ved søens bredder lå det velrenommerede Fefor Højfjeldshotel, hvor både kongelige og andre kendte personligheder yndede at bo, når de tog på fjeldet – om sommeren for at vandre, om vinteren for at løbe på ski.

Højfjeldshotellet ligger der den dag i dag, men besøges – så vidt vides – ikke længere af kongelige, men af skiturister mestendels fra Norge og Danmark.

Vi er i Peer Gynt-riget. Her hvor Edvard Grieg fik inspiration til at skrive noget af sin allerskønneste musik, og hvorfra Henrik Ibsens historie om Peer Gynt tager sit udspring.

Her findes noget af Norges allersmukkeste og bedste skiterræn, og det er her, en af optakterne til det senere så dramatiske kapløb om at nå først til Sydpolen udspillede sig for nøjagtigt 101 år siden.

Det var nemlig den kendte britiske opdagelsesrejsende Robert F. Scott, der havde fået de tunge maskiner til Vinstra og derfra videre til Fefor. Lokale bygdefolk hjalp til, og de, der ikke deltog, fik sig en kigger. For der var virkelig noget at kigge på.

Robert Scott var i gang med at planlægge sin ekspedition til Sydpolen, og grunden til, at han i vinteren 1910 var i Fefor, var, at han ville teste nogle maskiner på den dybfrosne sø. Maskinerne kan bedst beskrives som en slags motorslæder med larvefødder. Scott havde nemlig fået den idé, at han kunne bruge datidens "moderne teknik" i sine bestræbelser på at nå Sydpolen.

Men som alle ved, skulle ekspeditionen vise sig at udvikle sig skæbnesvangert for Scott.

Han satsede på at bruge motorslæderne til depotudlægninger. Men mens disse maskiner, der måske bedst kan beskrives som en slags datidens snescootere, klarede sig fint på isen på Feforsøen, så skulle det vise sig, at de ikke magtede opgaven på Sydpolen. Vejret var for barsk, og Scott måtte klare depotudlægningen på anden vis.

Som bekendt var Scott ikke den eneste, der havde sat sig for at være den første på Sydpolen. Det havde også norske Roald Amundsen.

Man kan sige, at Scott traf nogle uheldige valg. Det har givetvis tæret på ressourcerne, at de tunge motorslæder alligevel ikke kunne bruges til depotudlægningen, men mere fatal var Scotts beslutning om at bruge ponyer på ekspeditionen og ikke – som Amundsen – slædehunde.

Amundsen nåede Sydpolen den 14. december 1911. R.F. Scott nåede Sydpolen en måned senere, den 18. januar i 1912. Men han og hans ekspeditionsfæller omkom under tilbagerejsen kun cirka 20 kilometer fra et af deres depoter. Tragedien skyldtes, som det hedder flere steder i beretninger om den dramatiske ekspedition, "en kombination af dårligt vejr og uhensigtsmæssig udrustning".

Under et ophold på Fefor Højfjeldshotel eller i en af de mange hytter, der ligger omkring hotellet, og som hører hotellet til, kan man få lejlighed til at studere historien om de særegne motorslæder nærmere.

Eftersom det i 1910 var noget af en begivenhed, der fandt sted i Fefor, var verdenspressen naturligvis mødt op, og en stor del af udstillingen om Scotts motorslæder, som findes på hotellet, består af store fotostater, altså affotograferede avissider, fra dengang. Her kan man se avisbilleder af motorslæderne på den dybfrosne sø og læse om polarforskeren R.F. Scotts projekt.

Og når man står og betragter billederne af disse motoriserede slæder, kan man undre sig over, at Scott kunne få den idé, at de ville forbedre hans chancer for at nå målet. Måske i magsvejr, som avisberetningerne fra dengang fortæller, var de forhold, som Scott testede dem under. Men det er svært, for ikke at sige umuligt, at se disse tunge og store slæder for sig i en voldsom snestorm på Sydpolen, hvor sigtbarheden er lig med nul, og frosten er dræbende langt under frysepunktet.

Til gengæld er området ved Fefor noget af det smukkeste og mest idylliske, man kan forestille sig. Skimæssigt er her noget for enhver smag. En rask tur rundt om Feforsøen kan for de meget hurtige klares på godt en times tid, men danske amatørskiløbere nyder lige så meget naturen som skiløbet, og det betyder, at der let kan gå et par timer med indlagte pauser undervejs.

For de mere trænede kan man fra hotellet tage af sted på nogle af de længere og barskere ruter eller løjper, som de kaldes. Her er både 10, 15, 20 og 30 kilometers ture i varieret terræn i både skov og på fjeld.

For familier med børn, der foretrækker alpint skiløb, er der i nærheden et mindre skianlæg med tre større lifter, hvor også de mere rutinerede i alpint skiløb kan finde udfordringer. Hver morgen kører en af hotellets biler af sted til skianlægget med skiløbere, ligesom bilen også afhenter folk, når skianlægget lukker.

De fleste danske turister i Fefor kommer i egen bil. Og det er en stor fordel, når der skal handles ind.

Der er fra Fefor Højfjeldshotel omkring 10 kilometer til forretningerne Vinstra. Men folk er flinke til at handle ind for hinanden, og de manglende indkøbsmuligheder mere end opvejes af smuk natur og dejligt skiterræn. Og så byder Fefor på noget så sjældent som skiløb med historie.

Tryk her for at åbne kortet i en ny fane.