Hundekunster og landlig idyl på rundtur i Irland

Ring of Kerry i det sydvestlige Irland er en naturoplevelse af de store. Og så er der også mulighed for at se fårepasning, tørvegravning og landsbyliv

Gadebillede fra Sneem, som er typisk for Irlands små byer: stærkt farvede huse med et intakt handelsliv.

Brendan Ferris byder i bogstavelig forstand sine gæster på hundekunster, når de besøger hans Kells Sheep Centre i det sydvestlige Irland. Ferris er - som mange andre irske landmænd - fårefarmer med 21 forskellige fåreracer, men han er også en sand mester i at lære hyrdehunde, hvordan de styrer fåreflokken. Hundeopdrættet har indbragt ham en stribe priser i konkurrencer, og han har gjort det til en del af sin forretning at vise turister og andre besøgende, hvordan han og hundene arbejder med fårene.

Ferris har fire hyrdehunde af racen border collie, som regnes for en af de mest intelligente hunde. Under demonstrationen for besøgende bruger han to hunde og 12 får, som er fritgående på en bjergskråning, og han styrer hundene med råb, fløjt og håndbevægelser. Hundene løber i højt tempo rundt om flokken og dirigerer den derhen, hvor Ferris har bestemt, for eksempel i siksak ned ad bjerget, hen til Ferris eller til et nyt sted at græsse. Hvis et får skal skilles fra flokken, klarer hundene også det.Fårene har tydelig respekt for hundene, som dog hverken bider eller bjæffer. Med sænket hoved og skulende øjne sætter de sig i respekt. Ferris bruger cirka et år på at træne hver hund, som får sine egne kommandoer. Han bruger for eksempel fire forskellige ord, ét til hver hund, for at få dem til at lægge sig ned og lade fårene få ro til at græsse. Demonstrationen foregår på et overskueligt areal, men i virkelighedens verden tager hyrde og hunde fårene op og ned i bjergene på bøndernes fælles græsgange flere gange i løbet af sommeren: Når de skal klippes, til dyrlæge eller på marked for at blive solgt/slagtet.Besøget på Kells Sheep Centre var højdepunktet på en tur rundt ad den ca. 180 kilometer lange turistrute Ring of Kerry på halvøen Iveragh, der overordnet er storslået natur med lave bjerge og idylliske landsbyer, hvor det mange steder ser ud, som om tiden har stået stille. Kommer man sent forår og tidlig sommer, præger blomstrende gyvel og vild rododendron synsindtrykket, og på markerne er der for det meste græs med fritgående køer og får. Selvom Irland ligger lunt i Golfstrømmen, skal man indstille sig på en vis kølighed, strid blæst og meget regn.

Killarney med mange overnatningssteder, restauranter og pubber er områdets største by og for de fleste udgangspunktet for en tur rundt på Iveragh. Her skifter landskabet konstant mellem bjerge, hav, søer, enge, strande og tørvemoser, hvorfra der stadig graves tørv til brændsel. Hvis vejret er klart, er udsigterne formidable til en anden halvø, Dingle, og over Iveraghs egne bjerge fra Ladies View.

Ring of Kerry fører gennem øde landskaber, men der er også landsbyer, hvor man kan standse og iagttage det rolige liv i udkants-Irland. I Waterville vil man nok undres over en statue af Charlie Chaplin, men forklaringen er den enkle, at den berømte skuespiller holdt ferie her med sin familie i flere end 10 år fra 1959. Siden 2011 har byen haft en årlig Charlie Chaplin-filmfestival, og så er Waterville kendt for at være det sted, hvorfra Europa og Nordamerika (New Foundland) i 1866 blev forbundet med et telegrafkabel.Landsbyen Sneem er et fint eksempel på den irske tradition med at male husene i stærke farver, ligesom gader, fortove, haver og pladser er yderst velholdte og rene. Og så er forretningslivet med små detailbutikker nogenlunde intakt, hvilket gælder masser af andre irske småbyer. Irerne har ikke i samme grad som danskere og andre kontinental-europæere taget bilen og kørt på indkøb i de større byers supermarkeder og butikscentre.Har man taget en bustur på Ring of Kerry, kommer man tilbage til Killarney sydfra, for stort set alle busser kører rundturen mod uret. Det skyldes, at vejene er så smalle, at busserne dårligt kan passere hinanden. Syd for Killarney kommer man gennem en smuk nationalpark, dramatisk formet af istidens gletsjere og med tre større søer. Og få kilometer før Killarney gør mange dagens sidste stop ved Muckross House, hvor man straks vil bemærke, at det er en klar underdrivelse at kalde dette victorianske palæ for et hus.

I den pompøse bygning kan man fornemme standsforskellen på 1800-tallets herskab og tjenestefolk, og det omkringliggende parkanlæg inviterer til en længere spadseretur blandt sirlige blomsterbede, velholdte og vidtstrakte græsplæner foruden udsigt til en af nationalparkens søer.