I dronning Dagmars få tjekkiske fodspor

Den bøhmiske prinsesse Markéta blev dronning Dagmar i Danmark, og mens Dagmar er et velkendt navn i dansk historie, er navnet næsten ukendt for tjekkerne. Dronning Dagmars tjekkiske fodspor ses derfor mest gennem hendes far, den bøhmiske konge, og gennem hendes halvsøster, ligesom det ses i Skt. Agnes Klostret i Prag.

Dronning Dagmar var datter af kong Premysl Otakar, hvis gravmæle i dag kan ses i Skt. Salvator Kirken, der er en del af Skt. Agnes kloster-komplekset. –
Dronning Dagmar var datter af kong Premysl Otakar, hvis gravmæle i dag kan ses i Skt. Salvator Kirken, der er en del af Skt. Agnes kloster-komplekset. –. Foto: Ota Tiefenböck.

Den bøhmiske prinsesse Markéta (tjekkisk navn for Margrethe), kendt i Danmark som dronning Dagmar, nåede ikke at sætte mange fodspor i sit hjemland.

Hendes far, den bøhmiske konge Premysl Otakar I, havde lovet sin datter væk til den danske konge Waldemar II Sejr, og det betød, at Markéta som 15-årig måtte rejse til Danmark. Her fik hun ændret sit navn til Dagmar og forsvandt ikke kun fra det daværende Bøhmen, men også mere eller mindre fra den tjekkiske historie og tjekkiske sagn.

LÆS OGSÅ:  Dagmars fodspor på gader, stræder og i smykkeskrin

Det er i disse dage 800 år siden, at dronning Dagmar døde, og mens Dagmar bliver mindet i Ribe og Ringsted, de to danske byer, der har forbindelse til dronning Dagmar, går hendes dødsdag ubemærket hen i Tjekkiet. Tjekkerne er ellers stolte og velbevandrede i deres egen historie.

Deres prinsesse, som var så populær i Danmark og optræder i flere danske folkeviser og sagn, er dog forholdsvis ukendt i Tjekkiet. Den tjekkiske hovedstad, Prag, har ikke nogen steder, som har en direkte forbindelse til dronning Dagmar.

Kun nogle ganske få historiske bygninger og mindesteder relaterer sig til dronning Dagmars far og til hans familie.

Dronning Dagmar var datter af kong Premysl Otakar og hans kone, Adelheid af Meissen, og er sandsynligvis født i 1190. Ægteskabet mellem kongen og Dagmars mor varede dog ikke længe.

Allerede i 1199 opløste Premysl Otakar ægteskabet og forviste Adelheid og hendes børn til Meissen for derefter at gifte sig med den unge ungarske prinsesse Constance. Dagmar levede derfor kun ganske kort i Prag og tilbragte de sidste år, inden hun som 15-årig blev gift med den 20 år ældre danske konge, i Meissen.

Efter brylluppet i Lübeck rejste dronning Dagmar til Danmark og satte aldrig sine fødder på bøhmisk jord igen.

Det er derfor forholdsvis begrænset tid, prinsesse Markéta opholdt sig i Bøhmen, så tjekkernes manglende kendskab og begrænsede historiske viden om dronning Dagmar er ganske naturlig.

Det er ukendt, hvor mange børn kongen fik fra sine to ægteskaber, men sammen med sin anden kone, Constance, fik han blandt andet Dagmars halvsøster, prinsesse Agnes (på tjekkisk Anezka), hvis personlighed og ophav formentlig er det nærmeste, man kan komme dronning Dagmar i den tjekkiske hovedstad.

Prinsesse Agnes har til forskel fra Dagmar markeret sig ganske betydeligt i den tjekkiske historie.

Agnes er blandt andet kendt som grundlægger af det smukke hovedsageligt gotiske Skt. Agnes Kloster (Klaster Sv. Anezky) i det centrale Prag, som er en af de mest interessante seværdigheder, der relaterer sig til dronning Dagmar og det 13. århundrede, hvor begge de bøhmiske prinsesser levede.

Klostret er samtidig et forholdsvis overset turistmål i Prags store udvalg af seværdigheder, men en arkitektonisk perle, som absolut er værd at aflægge et besøg. Klostret blev grundlagt i 1233, det vil sige lang tid efter dronning Dagmars død i 1212. Prinsesse Agnes blev født 1211, altså længe efter at Dagmar tog til Danmark.

De to halvsøstre har derfor ikke nogen anden direkte forbindelse, end at de har samme far.

Klosterkomplekset, som i dag er en del af det tjekkiske National Galleri, er imponerende og meget stemningsfuldt, så det kræver kun en ganske lille portion fantasi at begive sig tilbage i historien og forestille sig dronning Dagmar og tiden i det 13. århundrede.

Klostret rummer ligeledes de jordiske rester af Premysls-familien, heriblandt Dagmars far, kong Premysl Otakar I, og hans søn Vaclav I, som begge er store historiske personligheder med en kæmpe betydning for den tjekkiske historie og tjekkernes nationalfølelse. Klostret kunne formentlig også have været dronning Dagmars sidste hvilested, hvis Dagmar ikke var udvandret til Danmark og ikke var blevet begravet i Ringsted i 1212.

Skt. Agnes Kloster regnes for at være den første gotiske bygning i Prag og hele Bøhmen og som en af de mest moderne bygninger bygget i datidens arkitektur.

Det er bygget til nonneordenen Klarisser, en orden, som Agnes bragte til Bøhmen og blev abbedisse for. Agnes blev i sin tid regnet for en betydningsfuld åndelig personlighed.

Det blev dog først i 1989, at hun af den katolske kirke blev ophøjet til helgen. Nonneordenen Klarisser var en gren af franciskanerordenen, og klostret var i en periode også kendt under navnet Prags Assisi. Skt. Agnes Kloster består af to større og adskilte dele, nonneklostret og munkeklostret for ordenen Minoriter.

Klarissernes konvents smukke romanske byggestil og anvendelse af mursten regnes for at være det ældste romanske murstensbyggeri i Prag. I forbindelse med klarissernes konvent ligger Skt. Salvator Kirken.

Det er her, i denne imponerende gotiske bygning, at kong Premysl Otakar I og hans anden kone, Constance, ligger begravet.

Med eller uden Dagmar er Skt. Agnes Kloster en stor oplevelse. Det er samtidig et stille og stemningsfuldt afbræk fra de mange velkendte og ofte alt for turistfyldte seværdigheder i Prag.

Skt. Agnes Kloster

Arkivfoto fra 1983 hvor Pave Johannes Paul II hilser på sin attentatmand Mehmet Ali Agca. -
Arkivfoto fra 1983 hvor Pave Johannes Paul II hilser på sin attentatmand Mehmet Ali Agca. - Foto: Ivan Prokop.