Langt højere bjerge så vide på jord/ man har, end hvor bjerg kun er bakke.
(N.F.S. Grundtvig 1820)
I et land uden høje bjerge,/hvor det både regner og sner.
(Michael Falch 1986)
Det er bemærkelsesværdigt, at begge citater lægger vægt på, hvad der ikke er i Danmark i stedet for at fremhæve, hvor bakket, bugtet og afvekslende det danske landskab er. Og især fordi det sine steder i Danmark er muligt at få fornemmelsen af at være omgivet af bjerge.
Som når Himmelbjerget på en regnfuld dag er helt indhyllet i tåge – og derfor set fra afstand er leveringsdygtig i illusionen om, at her faktisk er tale om et bjerg og ikke blot en bakke.
Eller på Møn, hvor de bløde bakker ender i et dramatisk op til 120 meter højt fald ved Møns Klint.
Eller i Rebild Bakker, der ellers umiddelbart syner af intet. Men bag træerne, der omgiver parkeringspladsen, går det voldsomt nedad, og set fra bunden ligner det nærmest bjerge, der omgiver en. Lyngbevoksningen og de mange vildtvoksende buske med velsmagende bær kommer også som en overraskelse i det ellers velplejede og velpløjede Danmark.
For det danske landskab er først og fremmest et kulturlandskab. Danmark har en væsentlig højere befolkningstæthed end Letland – og det ses i landskabet med de mange gårde og den intensivt dyrkede jord.
Måske er det netop derfor, at det er de steder, hvor natur og kultur støder sammen med naturen som sejrherre, der gør stærkest indtryk.
Som ved Rubjerg Knude i Nordjylland, hvor det gamle fyrtårn efterhånden står midt inde i den vandrende sandklit, eller lige ved siden af ved den nu nedtagne Mårup Kirke, hvor havet langsomt har spist sig ind på området.
Den tilsandede kirke, Skt. Laurentii Kirke, syd for Skagen, falder også i denne kategori. Kirken blev efter mange års kamp mod sandflugt per kongeligt dekret nedlagt og nedtaget i 1795, mens tårnet fik lov at stå som sømærke.
Naturens storhed fremstår mest udpræget ved det umiddelbart noget mindre dramatiske Vadehav, hvor det flade marsklandskab vest for Ribe munder ud i Ebbevejen til Mandø.
For en person opvokset ved Østersøen, hvor der ingen nævneværdig forskel er på høj- og lavvande, er det helt surrealistisk, at man som øbo er afhængig af en vej, der oversvømmes to gange i døgnet.
Samtidig minder en stormflodssøjle ved diget lige før Ebbevejen om, at der her har været så rigeligt med drama gennem tiderne. Så sent som ved orkanen i 1999 blev den tredje højeste vandstand nogensinde – fem meter over normal vandstand - målt. Det kommer dog ikke i nærheden af vandstanden ved stormfloden i 1634, hvor anslået 10.000 personer omkom, og vandet også trængte ind i Ribe Domkirke.
Vand er i det hele taget et særpræg ved Danmark. Der er næsten altid udsigt til vand og øer - beboede som ubeboede - og en oplagt aktivitet er sejlads.
Letland har ingen beboede øer, så det var i Danmark, at jeg første gang prøvede at sejle i en privat båd. Nok gjorde den lille glasfiberbåd det ikke helt ud for et vikingeskib, men man kan jo altid drømme.
I forhold til vikingerne, som souvenirindustrien ellers gør rigtig meget ud af, er det overraskende, hvor lidt besøgt de steder er, hvor der er faktiske spor af vikinger og vikingetid.
Lindholm Høje ved Aalborg ligger nærmest umarkeret og øde hen - og stedet er trods alt en af Skandinaviens største vikingegravpladser.
Det samme gælder vikingeborgen Fyrkat ved Hobro, hvor billetsælgeren virker helt overrasket over, at der er kunder i butikken. Overrendt kan Danmarks dåbsattest, Jellingstenene, og Nationalmuseets udstilling lige ved siden af heller ikke siges at være.
Besøgende er der derimod nok af i Roskilde Domkirke - og det med god grund. Kirken er et af tre danske steder, der er med på Unescos liste over verdens kulturarv - Jellingstenene og Kronborg er de to andre.
De mange kongegrave i det smukke kirkerum bidrager til en følelse af at stå midt i danmarkshistorien i en art unikt museum.
Besøgende er der næsten for mange af på det fantastisk flotte Egeskov Slot på Fyn, hvor renæssanceborgen fra 1554 er tæt på at forsvinde i en uforståelig mængde af udenomsaktiviteter - Dracula's Krypt, dukkehusmuseum, labyrint, trætops-gåtur, Falck-museum for at nævne nogle enkelte.
Heldigvis er der adgang til selve slottet - en stor oplevelse for enhver med en prinsesse i maven.
En særskilt "seværdighed" og en stor overraskelse for en person fra et land, der som en del af det tidligere Sovjet har mange betonbygninger, er, at Danmark er mere end konkurrencedygtig på det område.
Der er faktisk mere "sovjet-arkitektur" i Danmark end i Letland.
Artiklen er oversat og bearbejdet af journalist Thomas Andreasen
