Prøv avisen

I Mahatma Gandhis fodspor

Monsunens sidste krampetrækninger vasker Gandhis forevigede fodspor rene. Hele vejen fra hans værelse i Birla House i hovedstaden Delhi til græsplænen udenfor, hvor han mødte sit endeligt, snor de sig. - Foto: Anna Klitgaard

Indiens nationalhelt Mahatma Gandhi gik mange marcher for indisk selvstændighed, men det er hans sidste skridt, der er bedst bevarede. I Birla House i hovedstaden Delhi, hvor han holdt til de sidste 144 dage af sit liv, er de skåret ud i sten

Mohandas Karamchand Gandhi er mere end nogen anden Indiens nationalhelt.

Han er grundlægger af den moderne stat og om nogen bidrager til nationens sjæl.

I årtier kæmpede han mod briterne og koloniherredømmet, der umyndiggjorde Indien og inderne, men han kæmpede også i hjemlandet mod fanatisme, intolerance og magtbegær.

Han ønskede en nation, hvor alle religioner kunne leve side om side, og for det mål talte, sultede og marcherede han utrætteligt.

Det er derfor meget symbolsk, at netop hans sidste skridt danner rammen om hans mindesmærke i hovedstaden Delhi – de er hans sidste fodaftryk på den nation, han brugte sit liv på at samle og skabe.

Regnen vasker stien ren og forstærker stenenes røde farve. Vandet slår i tunge dråber ned fra himlen og strømmer rundt om de forhøjede, fodformede trin.

De slynger sig fra glasdøren i Birla House, rundt om bygningen, langs stien og blomsterbedene og op ad trappen. Få meter ud på græsplænen fortsætter de, før de ender under en simpel hvid sten. Asketisk hviler den på stedet, hvor verdens Mahatma og Indiens far eller bapu døde for snart 62 år siden.

Mindesmærket står ved Birla House i Delhi omgivet af rolige, grønne omgivelser.

Stedet ligger i et af storbyens mere mondæne kvarterer og virker som en anden verden end den, Gandhi brugte det meste af sit liv i.

For han var de fattige, de kasteløse og de udstødtes fortaler og rejste utrætteligt rundt til Indiens mange landsbyer. Han rakte ud til alle religioner, klasser og kaster og forsøgte at bygge bro mellem Indiens mange politiske fraktioner.

De sidste 144 dage af sit liv boede han i Birla House i Delhi, og det var også her, han blev myrdet.

Billederne i de lange gange i Birla House fortæller Gandhis historie. Det paladslignende hus er nemlig i dag museum over Gandhis liv og levned.

Sort-hvide billeder ledsaget af hans egne ord i form af citater fylder de snævre passager og leder besøgende fra de første svære år i Sydafrika til enden.

Tekster på hindi og engelsk beretter om en person, der ikke skelnede mellem det politiske og det religiøse liv, og som ikke gik på kompromis.

Flere gange i livet trak han sig tilbage fra politik, når han ikke følte, han kunne stå inde for beslutningerne. Andre gange kæmpede han indædt med sultestrejker og marcher for at få sin vilje. Til stor frustration for kolleger og tilhængere såvel som briterne.

Hans sidste kamp stod i Delhi, hvor religiøs vold i byens mange fattige kvarterer truede med at destabilisere hovedstaden.

Fra Gandhis simple værelse ud mod gården står endnu hans seng, stok og få andre ejendele. Det var her, han arbejdede, holdt møder og skrev.

Men klokken 10 minutter over fem om eftermiddagen den 30. januar 1948 var det tid for aftensbønnen på plænen udenfor, og han lod sig, støttet af et par kvinder, føre mod folkemængden.

Resten er historie. Skuddene, oksekærren i Delhis gader og ligbålet. Verdens kongelige og regeringschefer med udtryksløse ansigter og et land i sorg. Faderløst og i vildrede.

Men selvom skuddene dræbte manden Gandhi, så lever hans minde videre i Indien som i verden. Hvert år på hans fødselsdag fejres han nationalt med en fridag og internationalt med en FN-dag mod vold.

Inderne kalder ham også stadig Mahatma eller store sjæl, for hans idéer og livsform inspirerer stadig mange og former indisk politik i dag.

Overalt i offentlige bygninger er han afbildet, og alle rupeesedler i omløb prydes af hans portræt.

De runde briller på det kronragede hoved er ifølge en af plancherne i Birla House blandt de bedst kendte i Indien, og indiske turister i tusindtal valfarter stadig til Gandhi Smriti, som mindeparken hedder på hindi.

De kommer for at se billeder, de små montrer med figurer, der udspiller vigtige begivenheder i hans liv og de film, der får ham til næsten at virke levende igen. De går rundt i de lange gange i en andægtig tavshed, som man ikke møder mange andre steder i Indien.

Selv i dag, næsten 62 år efter attentatet på Gandhi, er det svært at forstå, hvad Indien og verden mistede.

Plancherne og historien taler deres eget tydelige sprog, og de indiske besøgendes reaktioner vidner om en stadig levende kærlighed til legenden.

rejser@kristeligt-dagblad.dk

Fodaftrykkene fører frem mod mindestenen, der står på stedet, hvor Gandhi blev dræbt.- Foto: Anna Klitgaard