Norge og ski er uløseligt forbundet, og tusindvis af turister lægger året rundt vejen forbi det ikoniske skihop, Holmenkollen, lige udenfor Oslo.
Under det svimlende høje skihop ligger et skimuseum sprængt ind i grundfjeldet, og det er også en spændende oplevelse at besøge.
Museet er verdens ældste skimuseum og åbnede i 1923. Først lå det i en bygning oppe ved Frognerseteren, men i forbindelse med den store ombygning af Holmenkollen før vinter-OL i 1952 valgte man meget passende at forene skihop og skimuseum.
Skimuseets samlinger rummer over 2500 par ski og kan derfor fortælle historien, der knytter sig til skihopbakken, ski i det hele taget og dermed et vigtigt kapitel af Norges historie.
Ikke overraskende har ekspeditions- og skiudstyr fra de norske polarhelte, Fridtjof Nansen og Roald Amundsen, en prominent placering i udstillingen. Dernæst råder museet også over en ”Wall of Fame” med de mange mere eller mindre berømte norske skihelte igennem tiderne, og deres signerede vinderski står side om side som bevis på Norges status som førende skination.
Ind imellem polarhelte og skihelte er der udstillet en mere ukendt og overraskende del af den norske skihistorie. I en montre ligger hele eller dele af ski i råt træ og gør ikke meget væsen af sig. Men de vidner om den allertidligste ski-epoke i Norge, for her er tale om ski fra forhistorisk tid.
Det ældste fund stammer fra Alvdal i Hedmark fylke i Nordnorge og er dateret til ca. år 600 e.Kr. og dermed på overgangen fra ældre til yngre jernalder heroppe. Alvdalskien er lavet af fyr og bevaret i fuld længde, og den enestående ski blev fundet i en mose i 1906.
De andre forhistoriske ski stammer fra hele Norge lige fra Varanger i Finnmarken på grænsen til Rusland over Oppland nær Lillehammer og i dag velkendt dansker-skiland til Vest-Agder i syd mellem Stavanger og Kristiansand. Fundene spænder også vidt kronologisk fra jernalder og vikingetid til tidlig middelalder.
Det ældste skifund i Norge er fra Drevja i Nordland og ca. 5200 år gammelt. Omkring 200 forhistoriske skifund fra det nordlige Skandinavien og Rusland tyder på, at skien er opfundet på de kanter som en videreudvikling af sneskoen.
På skimuseet udstiller man også et aftryk af en berømt billedsten fra Alta i Finnmarken, der viser en tydelig figur af en skiløber. På Rødøy i Nordland og andre steder er der fundet tilsvarende helleristninger af skiløbere fra yngre stenalder.
Ordet ”ski” har også sin oprindelse i et gammelnorsk ord, som betyder ”kløvet vedstykke”. I den nordiske mytologi finder vi jættekvinden Skade, der er gudinde for jagt og skiløb, og aseguden Ull kendt som en fremragende skiløber.
De tidligste ski blev fremstillet i uforarbejdet træ, og de var til transport og kommunikation mellem ødeliggende gårde og bygder – ikke til sport og fritid som i nyere tid.
Før 1850 fandt fremstillingen af ski primært sted på de enkelte gårde i perioder, hvor andet arbejde lå stille. Enkelte, der var særligt snilde til at skære i træ, kunne dog nedsætte sig som specialiseret skimager med salg for øje.
Den type af ski går under betegnelsen ”bygdeski”, og de kunne være meget forskellige af form og funktion: kæmpelange ski på 2-3 meter, hurtige ski, ski til hård sne, ski til løs sne, skovski, fjeldski og de såkaldte ulveski til at gå på ulvejagt.
Materialerne brugt til bygdeskiene varierede også. I Midt- og Nordnorge foretrak man ski af birk og fyr, mens eg og ask var mest udbredt i de sydlige landsdele.
De udstillede bygdeski på skimuseet viser en imponerende variation og alsidighed i de historiske ski, og mange af dem er utroligt smukt udskåret og dekoreret – ligeså fint som andet af datidens, norske snedkerarbejde som møbler og interiør i huse og på gårde. Farvevalg og mønstre på skiene varierede også fra bygd til bygd, og f.eks. i Trøndelag fylke var man særligt berømt for flot dekorerede ski.
Den norske skihistorie rummer mange spændende kapitler, før moderne glasfiberski og moderne smøring gjorde sit indtog i skisporene.