I Paulus' fodspor gennem Tyrkiet

Bjerge, floder, romerske ruiner og fjerntliggende landsbyer. En 500 kilometer lang vandrerute i apostlen Paulus' fodspor fører gennem en fascinerende blanding af natur og kultur

Der er stadig udgravninger i gang ved det romerske teater i ruinbyen Perge, hvor Paulus begyndte en af sine missionsrejser i Lilleasien, og hvor vandreruten St Paul Trail begynder.
Der er stadig udgravninger i gang ved det romerske teater i ruinbyen Perge, hvor Paulus begyndte en af sine missionsrejser i Lilleasien, og hvor vandreruten St Paul Trail begynder. . Foto: Malene Fenger-Grøndahl.

Tyrkiet er mest kendt som en charterdestination, og hvert år drager tusinder på ferie i badebyer som Alanya, Side, Antalya, Marmaris og Bodrum. En del besøger også steder, som er kendt for at have spillet en rolle i den tidlige kristne historie, for eksempel ruinbyen Efesos, hvor Paulus som beskrevet i Apostlenes Gerninger forsøgte at få beboerne til at lægge deres indbringende handel med gudestatuer på hylden til fordel for den nye tro på Kristus.

For dem, der vil følge i Paulus' fodspor, er der en anden - mere strabadserende - mulighed, nemlig at gå (dele af) den 500 kilometer lange vandrerute St Paul Trail, der er inspireret af Paulus' første missionsrejse i Lilleasien.

I alt gennemførte Paulus tre længere rejser i det nuværende Tyrkiet. Den første, som fandt sted cirka år 47-49 e.Kr., førte fra Antioch, som i dag ligger i det sydøstlige Tyrkiet tæt på grænsen til Syrien, til Cypern og derefter til Perge på Tyrkiets middelhavskyst og nordpå ind i det bjergrige anatolske landskab til Antioch-in-Pisidia. Herfra rejste han videre til Iconium, nutidens Konya, og sydpå forbi kystbyer som Antalya og Side. I alt menes det, at Paulus tilbagelagde 20.000 kilometer til fods, så St Paul Trail er kun en lille bid af Paulus' samlede vandringer.

Ruten, som åbnede i 2004, begynder i den romerske ruinby Perge, der ligger cirka 10 km øst for Antalya, og går nordpå gennem Taurusbjergene til en anden romersk ruinby Antioch-in-Pisidia, hvor Paulus ifølge Apostlenes Gerninger første gang prædikede evangeliet for ikke-jøder. Ruten ender i Yalvac i provinsen Isparta.

I Perge er arkæologer i gang med at restaurere det imponerende teater med plads til 12.000 tilskuere, mens byens stadion, et af de bedst bevarede af slagsen, ligger øde hen, overladt til gekkoer og firben.

I Antioch-in-Pisidia, hvor arkæologerne også fortsætter udgravningerne, kan man blandt andet se ruiner af et tempel og af en kirke, der blev opført i 300-tallet og opkaldt efter Paulus.

Også på resten af ruten er der store natur- og kulturoplevelser at hente. Den fører gennem afvekslende landskaber med ruiner fra både romersk, byzantinsk og islamisk tid og følger skiftevis skov- og grusveje og fårestier - og et enkelt sted nær ruinbyen Adada et stykke original romersk vej, hvor Paulus sled sine skosåler.

På en enkelt dagstur kan man se dusinvis af fuglearter, blandt andet storke, hejrer, biædere og ørne, og ofte støder man på skildpadder og egern samt hunde, æsler, får og køer. I landsbyerne, man passerer, går livet sin stille, vante gang, og på sæterne kan man støde på enlige fårehyrder med deres flokke, nogle af dem tilhørende den seminomadiske yöruk-kultur.

Det tager omkring fem uger at gå hele ruten, og det har kun ganske få hidtil gjort. Ruten bevæger sig gennem vildt bjerglandskab og op i over 2000 meters højde, og den kræver sine steder endog meget god kondition og erfaring med vandring.

Derfor vælger mange at gå dagsture på de dele af ruten, som man kan komme til i bil, eller gå et par dage eller en uge med nøje planlagte dagsmarcher, der ender i landsbyer med adgang til husly og mad.

At det kan lade sig gøre, skyldes ikke kun tyrkernes traditionelle gæstfrihed, men også at St Paul Trail er blevet en del af et statsligt projekt med at afmærke ruter med fokus på forskellige dele af Tyrkiets kulturelle arv.

Til St Paul Trail er der udgivet en ny guidebog med kort og beskrivelse af hver etape - og med tilhørende app til smartphonen. App'en giver for eksempel oplysninger om, hvem man kan kontakte i de enkelte landsbyer, hvis man ønsker et sted at overnatte.

Det var en englænder bosiddende i Tyrkiet, Kate Clow, der fik idéen til ruten og afmærkede den med hjælp fra en gruppe frivillige. Blandt dem var friluftsentusiasten Ibrahim Agartan, der bor i byen Egirdir ved rutens afsluttende etape.

Sammen med en ven har han for nylig opfrisket afmærkningen af de nordligste 200 kilometer af ruten. Desuden har han været med til at udvikle app'en til den nye udgave af guidebogen og lavet aftaler med folk i de landsbyer, ruten passerer igennem.

”Ruten lever op til internationale normer for mærkning, så folk, der er vant til at vandre i andre lande, genkender symbolerne. Det er vigtigt for os, at folk kan opleve Tyrkiets natur og kultur på en sikker og tryg måde,” siger Ibrahim.

Og i Paulus' ånd lader folkene bag St Paul Trail sig ikke stoppe af lande- og kulturgrænser; for eksempel arbejder Ibrahim for tiden på at koble ruten op på et europæisk netværk af vandreruter med fokus på romersk tid.

Paulus' fodspor er ikke helt lette at følge, så vandreruten er mærket efter internationale normer.
Paulus' fodspor er ikke helt lette at følge, så vandreruten er mærket efter internationale normer. Foto: Malene Fenger-Grøndahl
Landsbylivet går sin stille gang i det anatolske højland, som vandreruten St Paul Trail fører igennem.
Landsbylivet går sin stille gang i det anatolske højland, som vandreruten St Paul Trail fører igennem. Foto: Malene Fenger-Grøndahl