De svensksprogede finner fylder ikke meget i Finland, men i Raseborg fylder de næsten det hele. Rygterne vil vide, at der for nogle år siden var nogen, der overmalede skiltet ved kommunegrænsen og rettede Raseborg til Sverige. Og det er på mange måder et lille stykke Sverige, der møder den besøgende en times kørsel vest for Helsinki – eller Helsingfors, som finlands-svenskerne kalder deres hovedstad.
Her veksler det milde landskab mellem landbrug, løvskov og graner. Gårdene er svenskrøde, og det er ikke de tusind søer, men de tusind øer, der dominerer, som skærgården strækker sig langt ud i Østersøen. Her spiser man svensk smörgåstårta til festerne, man foretrækker vals for tango og dur for mol, når der skal danses på bryggen, og selvom ens familie har været finsk i generationer, omtaler man Sverige som hjemme.
Den idylliske havne- og hovedby hedder Ekenäs på svensk og Tammisaari på finsk.
Rækkefølgen er ikke tilfældig. Vejskiltene er skrevet med svensk øverst og finsk nederst, fordi Raseborg er en af de finske kommuner, hvor de svensktalende er i flertal. Det er en af en række hævdvundne rettigheder, der skal beskytte den finlands-svenske minoritet, som tæller omtrent fem procent af befolkningen.
Men man skal ikke tage fejl. Trods de kulturelle og sproglige forbindelser til Sverige, er finlands-svenskerne i hjertet finner, og de er meget bevidste om, hvad der adskiller dem fra svenskerne – for eksempel sproget, som svenskerne drillende kalder for mumi-svensk, fordi det er farvet af finsk sprogtone og fyldt med gammeldags ord og vendinger.
Stoltheden over at være finsk skal ses i lyset af landets lange historie som underlagt skiftende stormagter. Finland er kun 100 år gammelt. Indtil 1917 var landet i mere end 100 år et storfyrstendømme under den russiske zar og før det en del af det svenske rige.
Finlands historie som kastebold mellem øst og vest fortælles mange steder i Raseborgs landskab. Borgen, som kommunen har navn efter, blev således opført af en svensk adelsmand i 1370. Det er en rigtig ridderborg, som knejser uindtageligt på en rund og glat klippe. I dag ligger borgruinen inde i landet, men dengang kunne man sejle helt ind til fæstningen, hvorfra man kunne kontrollere indsejlingen til Finske Bugt.
Raseborg Slot var i de følgende århundreder en eftertragtet besiddelse blandt de svenske stormænd. I Christian den Andens korte tid som konge over Sverige kom Raseborg under dansk herredømme, og der knytter sig en særlig dansk historie til borgen.
Den svenske biskop Hemming Gadh, som var blevet taget til fange af danskerne i 1518, skiftede side og bistod Christian den anden, da han erobrede Stockholm.
Herefter sendte kongen ham til Finland for at underlægge sig landet. Hemming Gadh indrettede sig på Raseborg, men efter kort tid blev Christian den Anden betænkelig ved svenskerens hensigter og loyalitet. Efter Det Stockholmske Blodbad i 1520 sendte kongen bud til Finland og lod Hemming Gadh halshugge på galgebakken ved Raseborg.
Egnens landskab bærer også vidnesbyrd om, at Finland selv efter selvstændigheden har været besat.
Da Sovjetunionen indledte Vinterkrigen mod Finland i 1939, var kravet ikke blot, at Finland afstod sine østlige områder i Karelen. Sovjetunionen ville også have en flådebase på halvøen Hangö, der udgør det finske fastlands sydvestlige hjørne. Herfra kunne russerne kontrollere al trafik ud og ind af Finske Bugt.
Trods finnernes legendariske modstand mod den sovjetiske overmagt i Vinterkrigen blev en af fredsbetingelserne i 1940, at finnerne lejede halvøen ud til russerne i 30 år. Således fik Finland en ny, to-tre kilometer lang vestlig grænse mod Sovjetunionen.
Den sovjetiske tid på Hangö blev dog kort. I 1941 brød krigen ud igen, og grænsen på tværs af Hangö blev et frontafsnit.
Her kæmpede omkring 800 frivillige fra Sverige sammen med finnerne, indtil russerne i december 1941 rømmede Hangö.
Endnu i dag løber skyttegravene som dybe ar på tværs af halvøen, hvor et lille museum fortæller historien om Hangö under krigen. I dag er Hangö, ligesom før krigen, et populært turistmål med hoteller, restauranter og attraktive sandstrande.
I kampen for at opnå og bevare finsk selvstændighed har den svensktalende befolkning altid stået last og brast med deres finsksprogede landsmænd. Og når nationen Finland den 6. december 2017 fejrer 100-årsfødselsdag, er det finske flag, de sætter i smörgåstårtan i Raseborg.
