Prøv avisen

I Sigmund Freuds univers

Det tidligere venteværelse i Freuds klinik er i dag en del af museet. Møblerne her stod oprindeligt i familien Freuds del af den store lejlighed. Foto: Thomas Andersen

I 47 år havde psykoanalytikeren Sigmund Freud klinik og privatbolig i Berggasse 19 i Wien. Det var her i herskabslejligheden, der nu fungerer som museum, at han udviklede sine banebrydende teorier om menneskets ubevidste sjæleliv

Den smukt udskårne rødbrune hoveddør og den statelige trappeopgang med støbejernsgelænder og en række græsk inspirerede udsmykninger leder straks tankerne hen på det bedre borgerskab. Og indenfor på førstesalen bekræftes indtrykket. En oprindeligt 15 værelser stor herskabslejlighed på flere hundrede kvadratmeter af den type, som enhver byboer drømmer om at få fingre i.

På den måde kan det ikke undre, at østrigske Sigmund Freud (1856-1939) holdt fast i lejligheden i Berggasse 19 i det centrale Wien i ikke mindre end 47 år, men det kan måske undre, at manden bag den banebrydende – og på den tid ganske kontroversielle – psykoanalytiske teori om menneskets ubevidste sjæleliv selv var så gennemført normal i sin livsførelse.

Sigmund Freud Museet

Det er i al fald sådan, at Sigmund Freud Museets udstilling i Freuds tidligere lejlighed får det til at fremstå. Her var ingen store udsving, og hvis ordet ellers havde været opfundet dengang, kunne Freud passende betegnes som en tryghedsnarkoman. Boende i den samme lejlighed i 47 år, samme hustru, Martha Bernays, gennem 53 år og et harmonisk familieliv med seks børn.

Da forfatteren Stefan Zweig i 1931 udgav et biografisk essay om Freud, betegnede han da også psykoanalytikeren som en fejlfri, næsten overkorrekt borger og videnskabsmand uden større lidenskaber og med en høj grad af selvkontrol. Freud var overordnet set tilfreds med portrættet, dog pegede han i et svar til Zweig på to punkter – to besættelser, om man vil – hvor han mente, at den småborgerlige etikette, han fik klæbet på sig, ikke holdt.

Freud betegnede nemlig sig selv som en lidenskabelig ryger og gjorde samtidig opmærksom på, at han havde lidt mange afsavn på grund af sin lidenskab for antikke figurer.

Freuds tydelige samlermani

Om det at ryge og have en samlermani gør en mindre "småborgerlig" kan unægteligt diskuteres, men faktum er, at Freud var nærmest besat af de græske, romerske og egyptiske antikviteter, der fyldte godt op i den store lejlighed. Og som Sigmund Freud Museet påpeger på deres hjemmeside, så var figurerne ikke kun til pynt, tværtimod brugte Freud dem i det psykoanalytiske arbejde.

Til en af patienterne, Hilda Doolittle, sagde han: "Statuer og billeder hjælper med til at fæstne flygtige idéer, så de ikke forsvinder helt."

Også i hans psykologiske skrifter smittede hans arkæologiske passion af på sprogbrugen. Således i forhold til en af Freuds mest berømte patienter, kendt under navnet Dora, hvor han skriver, at han i lyset af sine mangelfulde analytiske resultater ikke havde andet alternativ end at stykke sine analyser sammen af de bedst kendte modeller fra andre analyser, men at han "som en samvittighedsfuld arkæolog ikke undlader at nævne, hvor den autentiske analyse slutter, og hvor min konstruktion begynder."

At man skal til museets hjemmeside for at finde den slags information, er også det, der må betegnes som museets svaghed.

Ingen gennemgang af Freudianske grundbegreber

Selve den faste Freud-udstilling, der holder til i de tre værelser af lejligheden, der udgjorde klinikken, består af nogle af de oprindelige møbler, nogle af de oprindelige småstatuer og en masse billeder og filmoptagelser fra Freud og familiens liv ordnet efter årstal.

Det giver nok et fint overblik over, hvad Freud gik rundt og lavede, men er også underligt løsrevet fra hans centrale teoridannelse. Så hvis man tror, at man får forklaret freudianske grundbegreber ved besøget i Freuds hjem, så er museet en skuffelse.

Det er mere den historiske fornemmelse ved at stå i præcis det rum, hvor Freud sad og skrev værker som "Drømmetydning" og "Hverdagslivets psykopatologi", og så ikke mindst på det psykologiske plan for den enkelte besøgende: at det bedsteborgerlige hjem afmystificerer Sigmund Freud, der på ingen måde fremstår som den forkætrede og omdiskuterede person, han allerede var i samtiden på grund af sine teorier, men nærmere som en elskelig og hyggelig bedstefar.

Freuds familie kom ud af Østrig

"Hyggelig" er forklaringen på, hvorfor det kun er nogle af de oprindelige statuer og møbler, der er i lejligheden, derimod på ingen måde.

Med den nazistiske magtovertagelse ved det såkaldte Anschluss mellem Tyskland og Østrig i marts 1938 begyndte klapjagten på de østrigske jøder, herunder familien Freud.

Sigmund Freud og nærmeste familie kom, via indflydelsesrige internationale kontakter og ved at betale et stort beløb i en såkaldt flygtningeskat, ud fra Østrig i juni 1938 medbringende alt inventar fra lejligheden.

Mindre heldige var Freuds fire søstre, der alle blev i Wien og senere døde i de nazistiske koncentrationslejre. Det nåede Freud ikke at opleve. Han døde i september 1939 i England.

Sigmund Freud