Jaffa er meget mere end appelsiner

Jaffa er en smuk gammel by, der ligger som en forstad til metropolen Tel Aviv. Gamle, historiske huse og moderne kunst præger byen, der før i tiden mest var kendt for sine appelsiner

Stationsbygningen i Jaffa var udgangspunkt for den første jernbanelinje i Mellemøsten. Den gik fra Jaffa til Jerusalem.
Stationsbygningen i Jaffa var udgangspunkt for den første jernbanelinje i Mellemøsten. Den gik fra Jaffa til Jerusalem.

Et appelsintræ, der svæver frit i luften?

Det kan da ikke passe, men jo. På en lille plads i Jaffas gamle bydel hænger faktisk et appelsintræ frit i luften, kun fastholdt af wirer i de omkringliggende huses mure.

Den israelske kunstner Ran Morins værk fra 1993 fortæller mange historier. Én af dem er selvfølgelig den om appelsinerne, som blev udskibet til hele kloden fra havnen i Jaffa, og som nærmest blev et nationalt brand for Israel, men en anden historie er også oplagt: Vi befinder os på et sted, hvor kampen om land og rødder i den grad har været årsag til krig, nød og menneskelige tragedier.

Jaffa er en af verdens ældste byer – visse dele af byen kan dateres mere end 3000 år tilbage – og når man slentrer rundt i denne fredelige forstad til den hektiske metropol Tel Aviv, bliver man mindet om den lange, omskiftelige fortid overalt.

Den gamle bydel med sit labyrintiske mylder af snævre, brolagte gyder er i dag smukt renoveret og en eftertragtet adresse for kreative mennesker med gallerier, værksteder, butikker, caféer og lignende. Her er også et meget populært loppemarked (søndag-fredag), her er moskéer og en stribe religiøse monumenter og kirker, for eksempel Sankt Peters Kirke – en franciskanerkirke tæt ved Middelhavet.

Gå en tur op til toppen af Abrasha Park. Her står den moderne skulpturportal "Troens Monument" med motiver fra Det Gamle Testamente, og nyd den flotte udsigt over havet og Tel Aviv i det fjerne.

Netop beliggenheden ved Middelhavet og de gode muligheder for skibsfart gjorde, at Jaffa tidligt blev et knudepunkt for trafikken mellem Europa, Mellemøsten og længere væk til Asien. Den er også blevet kaldt Jerusalems havneby, fordi det var her, at pilgrimme, korsriddere, soldater og alt muligt gods blev sejlet til. Fra Jaffa til Jerusalem er der cirka 80 kilometer – opad fra 0 meter til omkring 1000 meters højde.

Den gamle banegård i Jaffa minder om den hektiske aktivitet i området i slutningen af 1800-tallet, mens Palæstina stadig var under osmannisk overherredømme.

Her lykkedes det for en gruppe foretagsomme forretningsmænd at opnå koncession fra sultanatet i Istanbul til at opføre den første jernbane i Mellemøsten – fra Jaffa til Jerusalem.

Den skulle primært betjene den voksende strøm af turister og pilgrimme, og banen blev indviet i 1892. Alle materialer til byggeriet blev sejlet fra Europa til Jaffa – et enormt logistisk projekt.

For både Jaffa og Jerusalem betød opførelsen af jernbanen en voldsom udvikling.Priserne på jord omkring banen voksede eksplosivt med social uro til følge, mange jødiske bosættelser blev anlagt langs banen, indbyggertallet voksede, nye erhverv og mange fremmede kom til, og en hastig modernisering med vestligt fortegn begyndte.

Selv tidsmålingen blev ændret fra arabisk til "normaleuropæisk" jernbanetid.

Jerusalem fik tilført mange flere varer, herunder også bedre vandforsyninger, og byen voksede betragteligt uden for den gamle historiske kerne.

Men der var også store problemer: Teknikken fungerede ikke perfekt sammen med det svært tilgængelige landskab, komforten var begrænset, og rejsetempoet var ufattelig langsomt: Mellem tre og seks timer tog turen, så det var en stående vittighed, at man sagtens kunne hoppe af og på og nå at plukke en buket blomster undervejs.

Men når det førhen havde været et todages projekt at nå frem til Jerusalem med vogne af forskellig art, var det alligevel et fremskridt. Den moderne tid var nu også kommet til Det Hellige Land.

Omkring 1905-1910 var Jaffa fyldt til bristepunktet, de fleste indbyggere levede under primitive boligforhold, der var epidemier og et stigende antal konflikter mellem muslimske og jødiske indbyggere.

Et antal lokale jødiske familier købte derfor noget jord nord for byen, hvor de ville opføre en ny og moderne by i europæisk stil.

De delte denne jord op i parceller, og i foråret 1909 trak de lod om grundene ved hjælp af muslingeskaller fra stranden, som de havde skrevet familiernes navne på. Et år senere fik det nye område navnet Tel, der betyder "en dynge af gamle ruiner", og Aviv, der betyder forår.

Stationen i Jaffa blev nedlagt i 1948, og ruten til Jerusalem udgår nu fra en banegård i Tel Aviv.

Den gamle station lå øde hen i mange år og gik i forfald, men er nu omdannet til turistinformation med salg af bøger og souvenirs i den bedre ende.

Omkring stationen er der små butikker, restauranter og caféer. Hver fredag er der marked med økologiske fødevarer.

Fra Jaffa kan man spadsere til Neve Tzedek, det ældste kvarter i Tel Aviv.

Her er en landsbyagtig stemning med hyggelige pladser, små butikker, caféer, charmerende huse i forskellige stilarter – det hele med en autentisk middelhavsatmosfære. Herfra er der ikke langt at gå til Tel Avivs nyere kvarterer med de store boulevarder, skyskrabere, butikscentre og en hektisk biltrafik!

rejser@k.dk

Kristeligt Dagblad fløj til Israel med Cimber Sterling

Det svævende appelsintræ (orange suspendu) er skabt i 1993 af den israelske kunstner Ran Morin. Værket hænger midt i Jaffas gamle bydel. – Begge fotos: Lone Østerlind.
Det svævende appelsintræ (orange suspendu) er skabt i 1993 af den israelske kunstner Ran Morin. Værket hænger midt i Jaffas gamle bydel. – Begge fotos: Lone Østerlind.