Der findes krybber. Og så findes der krybber fra Kraków – Krakowska Szopka – og de er udformet i chokoladepapir, genbrugspap, blik, glanspapir, guldperler, træ og metalfolie.
Opfindsomheden er stor, når snilde familier den første torsdag i december opstiller deres kreationer ved monumentet for nationaldigteren Adam Mickiewicz på byens centrale plads, Rynek Glówny.
Fra klokken 10 kæmpes der om at få en god plads. Så fotograferer nysgerrige publikummer løs, og klokken 12 bæres krybberne i procession rundt om klædehallen til Krakóws historiske museum. Om søndagen bliver årets julekrybbe kåret, men udstillingen varer helt til februar.
Den første krybbekonkurrence fandt sted i 1937, på foranledning af Krakóws bystyre. 86 deltagere dystede. Efter en pause – forårsaget af krigsudbruddet – blev konkurrencen genoptaget i 1946; folk kom igen med hjemmelavede krybber og stillede dem ved det hærgede Mickiewicz-monument.
Årets krybbekonkurrence – den 77. udgave – bød naturligvis på figurer af den hellige familie: Jesusbarnet, Maria og Josef, som oftest ledsagede af engle, de hellige tre konger, hyrder og dyr. Men også kendisser fra kulturens verden og det politiske liv optræder. Der leges med avanceret lys, så figurerne fremstår levende. Nogle krybber relaterer sig til folkesagn eller Krakóws arkitektur og er fyldt med ornamenter og bevægelige figurer, nogle er minimalistiske, mens andre er spraglede i bedste Jørgen Clevin-stil.
Kategorien ”miniature” – op til 15 cm. – er populær. For eksempel er en lillebitte krybbe flyttet ind i hullet i en bagel med birkes (en Kraków-klassiker – verdens første bagel siges at være bagt af en lokal jødisk bager).
Krybberne vurderes i fire kategorier: Børn, unge, senior og familie. Blandt årets vindere var en ”økologisk installation” – et cylinderglas med vand med en krøllet coladåse i bunden og øverst en flydende, kæntret julekrybbe. Titlen lyder: ”Det indiske ocean, omkring Mauritius, den 5. december 2049”. På en anden krybbe siger skiltene: #saverainforests (red regnskove, red.), nej til smog og sortér jeres affald. Også krybber følger med tiden; bæredygtighed er in, og en juledekoration kan åbenbart sagtens lyde af opsang eller fungere som reklamesøjle.
Krybbespil er en særlig polsk tradition. Allerede i 1300-tallet så man de første figurer i julespil, men den traditionelle Szopka Krakowska opstod i midten af 1800-tallet. Oprindeligt som teater med musik og blodige bibelske scener spillet af amatører. Sidenhen blev de erstattet af mekaniske figurer af gips eller modellervoks.
Det var faktisk byens murere, som manglede arbejde om vinteren og begyndte at gå fra hjem til hjem med julesange og mobile dukketeatre, nogle kunne være op til tre meter brede. Murerne erfarede at for at tiltrække sig opmærksomhed, skulle krybben – som også dengang var modelleret over Krakóws seværdigheder – være flottere end de andres.
Der findes “Krybbe-dynastier”: Familier, der år efter år præsenterer overdådige værker, som har krævet måneders slid hjemme i garagen. Børnehavebørn hjælper deres bedsteforældre og omvendt.
Krybbebygning tages ret seriøst. De fleste har en mening om æstetikken. For mange polakker er selve julens magi indkapslet i en godt bygget krybbe, som i gennemsnit er på størrelse med to skotøjsæsker.
Hvert år tiltrækker udstillingen med de farverige konstruktioner tusindvis af mennesker til Krakóws historiske museum. Julekrybberne er et symbol på Kraków, men inspirationen er også rejst til andre lande. I dag ses julekrybber i Dublin, Madrid, Mexico City, Holstebro, Hasle-Rutsker og på Samsø. Illum på Strøget i København har haft en kæmpe krybbe i vinduet; den polske købmand i Sankt Annæ Gade i København udstiller dem i noget mindre format.
I november 2018 kom Krakóws krybbetradition på Unescsos liste over ikke-materiel kulturarv. Det er den første registrering af ikke-materiel kulturarv fra Polen.
Vil man opdateres på julekrybbemoden, er en tur til Polen oplagt. Krybbeudstillingen på Krakóws historiske museum åbnede den 9. december og kan ses frem til den 23. februar 2020.