Prøv avisen

Julemarkederne rykker fra syd mod nord

Tyskinspireret julemarkedsstemning i København finder man blandt andet på Højbro Plads på Strøget.

De hyggelige julemarkeder med små træhytter, bratwurst og glühwein er blot sidste skud på stammen af tyske juletraditioner, som vi danskere har taget til os gennem århundrederne

De seneste år har julemarkeder i tysk tilsnit vundet indpas på danske torve og pladser. I København kan folk eksempelvis her i december forlyste sig med tyske pølser og varm vin - glühwein - serveret fra tyrolske bjælkehytter på Højbro Plads og på Kultorvet.

Man behøver således ikke længere rejse til Tyskland for at nyde den tyske julemarkedsstemning, men det afholder dog ikke mange fra at tage en tur syd for grænsen til eksempelvis Hamborg, Lübeck og måske helt til Berlin for at indsnuse julemarkedsatmosfæren på nærmeste hold.

Enhver tysk by af en vis størrelse med respekt for sig selv holder hvert år et julemarked, og opskriften er nogenlunde den samme: masser af mættende tysk mad som pølser, tyk ærtesuppe og grønkål, dertil glühwein eller måske et krus varm kakao mit schuss (for eksempel i form af en sjat rom) og adskillige boder med alskens søde sager og kunsthåndværk.

Dertil kommer blinkende forlystelser til børnene og traditionsrig tysk juleudsmykning.

I dag er det ikke nødvendighed, men derimod fornøjelse og hyggeligt samvær, der er hovedformålet, når folk besøger et julemarked. De kommer ikke for at købe ind til julen, selvom man måske køber lidt lækkert og tager med hjem. Primært kommer folk for at hygge sig med hinanden, drikke et glas vin og spise lidt.

I middelalderens Tyskland var det derimod nødvendigt at få handlet godt og grundigt ind inden helligdagsperioden, der strakte sig fra den 24. december og frem til helligtrekonger - altså små to uger. Her var der ikke noget med at rende i Netto tredje juledag.

”I middelalderen skulle folk kunne nå at købe alt det, de skulle bruge i helligdagene, på markedet. Det var blandt andet kød, kager, sukkergodt og vin. Også dengang var julen jo et stort ædegilde,” fortæller historiker Benno Blæsild, der er tidligere juleinspektør i Den Gamle By, forfatter til flere bøger om juletraditioner og nuværende direktør for ”Fregatten Jylland”.

Sammen med andre historikere er han nået frem til den konklusion, at julemarkederne sandsynligvis har rod i højmiddelalderens religiøse tradition med at fejre de enkelte kirkers værnehelgen.

I Tyskland er rigtig mange kirker opkaldt efter Sankt Nikolai, hvis navnedag er den 6. december.

”Festen i kirken blev udnyttet af de handlende til at skabe liv i gaden med optræden-er og boder, og da der samtidig var øget efterspørgsel på varer op mod jul, er det ikke utænkeligt, at der efterhånden er opstået én lang markedsperiode fra den 6. december og frem til juleaften,” fortæller Benno Blæsild.

I dag er julemarkedsperioden så udvidet, så markederne ofte åbner i slutningen af november.

Julemarkedet er som bekendt ikke den eneste tyske juletradition, vi danskere har taget til os gennem tiderne. I 1700- tallet adopterede vi juletræet, i 1900-tallet importerede vi adventskransen, og endelig i det nye årtusinde har vi så for alvor taget det tyske udendørs julemarked til os.

Men hvorfor er vi hoppet på vognen så sent? Det er der ifølge Benno Blæsild flere forklaringer på:

”Danmark er helt speciel på det område, at vi siden middelalderen har haft markedsdage fastsat ved lov onsdag og lørdag. Vi har altså ikke fastsat vores markedsdage efter kirkens kalender. Desuden har vi ikke haft tradition for udendørs sociale aktiviteter før i 1990'erne, hvor udendørsservering begyndte at vinde indpas.”

”I dag er udendørsservering blevet hverdag også i ydersæsonen - godt hjulpet på vej af en strammere rygelov og diverse terrassevarmere. Det betyder, at vi danskere nu også er mentalt modne til at se charmen i at halvfryse på et udendørs julemarked, hvis bare der er lidt at varme sjælen på.”

”Det er interessant, at vi i det 21. århundrede er blevet så europæiske, at vi også tager julemarkedet op,” mener Benno Blæsild.

Men er der da slet intet ved julen, der bare er dansk? Jo, julenissen, som kan spores tilbage til middelalderens danske folketro, og det flettede julehjerte, som H.C. Andersen opfandt i 1860'erne, kan vi da heldigvis bryste os af.

Ellers er julemarkedet blot endnu et eksempel på de tætte bånd mellem os og vores store naboland mod syd.

De større tyske julemarkeder - her i Rostock - byder også på tivoliagtige forlystelser.
Nikolai-kirken danner baggrund for julemarkedet i nordtyske Stralsund. – Alle foto: Morten Herlev.