Byen Ohrid og søen af samme navn kaldes ”juvelen i Makedoniens krone”, og den betegnelse er vanskelig at bestride. Ved ankomst fanges øjet uvægerligt af den store ferskvandssø (over 36 kilometer lang og næsten 17 kilometer bred) og de omgivende bjerge, hvoraf nogle når op over 2000 meters højde over havet.
Søen er dannet for op mod fem millioner år siden og er dermed en af verdens ældste. Den rummer 1200 forskellige dyre-, fiske- og plantearter, hvoraf over 200 kun findes her. Det gav den plads på Unescos verdensarvsliste i 1979. Man kan købe sejlture på søen, bade, fiske og dykke i den. Den sydvestlige tredjedel hører til Albanien, resten til Makedonien. Hele vejen rundt om søen er der byer og landsbyer, hvoraf Ohrid er den største.
Ohrid by er også på Unesco-listen på grund af sin lange og betydningsfulde kulturelle historie, især domineret af ortodoks kristendom, som har givet den tilnavnet ”Balkans Jerusalem”. Engang var her – siger legenden – 365 kirker og kapeller. Så mange er der langtfra i dag, men flotte kirker, basilikaer og klostre dominerer stadig bybilledet sammen med moskéer.
Sofia-kirken regnes som en af de vigtigste religiøse bygninger. Den blev bygget i 1000-tallet som katedral for ærkebiskop Leo. I 1466 under Det Osmanniske (tyrkiske) Rige (1299-1922), der havde sunni-islam som statsreligion, blev den forvandlet til en moské, og da bulgarerne indtog Ohrid under den anden Balkan-krig i 1913, blev den brugt som lagerbygning. Efter Balkan-krigene blev den igen en kirke, og freskoer fra 1000-tallet, som var blevet malet over i den muslimske periode, er i dag genskabt.
Et andet vigtigt historisk og religiøst sted i byen er et højtliggende klosterområde, opkaldt efter Sankt Clement af Ohrid, der levede omkring 840-916. En ny kirke er opført i 2002 ved siden af det sted, hvor Clement havde en klosterskole fra 893 og en kirke, hvori han blev begravet. Omkring 150 gamle grave er fundet på området, og det anses som tegn på, at den originale kirke også har været hospital. Også denne kirke blev i en periode forvandlet til moské. Nyere udgravninger, som stadig pågår, har afdækket kirke, basilika, grave og freskoer.
Nær klosterområdet ligger Ohrids mest turistdragende attraktion, tsar Samuels fæstning fra 900-tallet. Historikere regner dog med, at der på dette sted har været militære anlæg allerede fra 300-400 år f.Kr., og der er gjort endnu ældre fund, da området har været beboet siden bronzealderen.
Er bentøjet nogenlunde i orden, kan man ad stejle stentrapper bevæge sig op på fæstningens mure og herfra nyde en storslået udsigt over søen, bjergene og byen. Tsar Samuel var en af regenterne i det første bulgarske imperium (681-1018), og i hans tid var Ohrid imperiets hovedstad. Fæstningen er del af en tre kilometer lang ringmur, som omkransede Ohrid. Indtil osmannerne indtog Ohrid i 1395, lå hele byen inden for ringmuren, men så voksede byen. En religiøs adskillelse blev dog opretholdt, idet de kristne fortsat boede i den oprindelige bykerne, mens tilflyttede muslimer bosatte sig udenfor.
Den gamle bydel er stadig den mest maleriske med smalle, kuperede, brolagte gader, overvejende velholdte huse og mange steder et overdådigt blomster- og planteflora. Ud over de nævnte seværdigheder er der malere, skulptører, træskærere og en lille butik, hvor der fremstilles og sælges håndlavet og håndtrykt papir. De nyere bydele kalder dog også på besøg med lange gågader, hvor der er butikker, restauranter og caféer i massevis plus et basarområde.