Købstaden i bugten med middelalderidyl og populært torvemarked hver uge

Køge, der ligger i den sydlige periferi af hovedstaden, gemmer på herlige overraskelser, som fører lukt tilbage i middelalderen

Danmarks ældste bindingsværkshus ligger i Kirkestræde 20 og er en af Køges største seværdigheder. – Alle
Danmarks ældste bindingsværkshus ligger i Kirkestræde 20 og er en af Køges største seværdigheder. – Alle. Foto: Jens Henrik Nybo.

En god halv times kørsel syd for København, hvor man forlader motorvejen ved en af afkørslerne mod Køge og fortsætter ind mod centrum, ender man i den skønneste købstadsidyl. Provinsiel charme forplanter sig hurtigt, efter bilen er parkeret tæt ved torvet, og bentøjet bliver drivkraften på en spændende oplevelse i Køge.

Andre kan have valgt at tage toget og stå af på den vildt imponerende Køge Nord Station, som blev indviet i 2019.

Det er denne lange, elegante slange af en gangbro, som hæver sig over Køgebugt-motorvejen og aftvinger beundring for dens arkitektur.

Gør man det, bliver de 700 år fra Køges middelalder til nutiden på fornemmeste vis forenet. Uanset transportmiddel, så er og bliver det Køges gamle bydel, der nok for de fleste gæster er Køges bedste kort.

Køge er en gammel dame. Købstadsrettighederne fik byen allerede i 1288 og blev efter kongelig forordning anlagt på det første sted syd for København, hvor betingelserne for en naturlig havn var til stede. Nemlig hvor Køge Å munder ud i bugten.

I løbet af middelalderen udviklede Køge sig til en yderst vigtig handels- og søfartsby. Mængder af korn blev udskibet fra byen, der var krumtap om områdets handel med store markeder. Efterfølgende blomstrede også håndværket, men glæden over velstand og fremdrift blev dog afløst af mis- og armod i 1600-tallet, hvor Køge blev hjemsøgt af snart sagt alle ulykker.

Rosenholm slot og herregård er knapt så kendt, men afgjort et besøg værd – også selvom der ikke er adgang indenfor.
Rosenholm slot og herregård er knapt så kendt, men afgjort et besøg værd – også selvom der ikke er adgang indenfor. Foto: Jens Henrik Nybo

Oversvømmelser, brande, epidemier og besættelser af plyndrende svenske tropper førte til en lang og opslidende nedgangsperiode, og som om det ikke var nok, så sandede havnen til.

Køge kan gøre hævd på ganske mange danmarksrekorder. Landets ældste daterede bindingsværkshus fra 1527 byder sig til i Kirkestræde 20. Et sødt, men også lidt akavet udseende trefags hus.

En anden rekord har torvet, der er det største provinstorv i Danmark. Torvet er med sit areal på næsten en hektar samtidig det største middelaldertorv i riget. Det er til alle sider flankeret af kønne borgerhuse samt, naturligvis, rådhuset fra 1552, der sætter endnu en rekord, idet det er Danmarks ældste fungerende rådhus.

Vallø Slot tager sig uimodståeligt ud, når man ser det med de kønne gule huse i forgrunden.
Vallø Slot tager sig uimodståeligt ud, når man ser det med de kønne gule huse i forgrunden. Foto: Jens Henrik Nybo

Rådhusets udseende i dag skyldes en ombygning i klassicistisk stil i 1803 og en senere udvidelse i 1940’erne. Midt på pladsen, hvor byens kag med gabestok var, står en bronzestatue af Frederik den Syvende fra 1869 af H.W. Bissen. Torvet emmer af afslappet hygge og er på onsdage og lørdage ramme om livlige markeder, sådan som de har udspillet sig i henved 700 år. Ellers er det de mange caféer og spisesteder med udendørsservering, der bidrager gevaldigt til torvets afslappede charme.

Alt har dog langtfra været fred og hygge her på torvet. Hekse har igennem lang tid været tæt forbundet med Køge. Et sandt heksehysteri florerede i byen i årene fra 1608 og syv år frem under navnet Køge Huskors, en gammel folkelig betegnelse for besværligheder og sorg i hjemmene.

Besværlighederne tog sin begyndelse hos købmand Hans Bartskiær, og man mente, at roden til problemerne var enken Johanne Thommes, der blev beskyldt for hekseri. Baggrunden var, at hun var kommet for skade at lægge sig ud med købmandens kone, Anna. Johanne Thommes blev kendt skyldig i trolddom og brændt på bålet, men hun nåede forinden at angive andre kvinder som medskyldige. Ikke færre end 15 kvinder nåede at blive brændt på bålet på torvet, inden de brutale hekseforfølgelser endeligt ophørte.

Køge Å løber smukt gennem den gamle købstad, før den munder ud i Køge Bugt. Langs med åen, der tidligere var en del af byens oprindelige havn, ligger kønne købmandsgårde og velplejede haver. Lidt længere væk fra det ældste bindingsværkshus i Kirkestræde 20 ligger Smedegården i nummer 13, som er opført i sidste halvdel af 1500-tallet, og navnlig facaden er særpræget på grund af de to lindetræer og de gamle gadedøre.

Smedegårdens smukke dørparti er omkranset af to ranke lindetræer.
Smedegårdens smukke dørparti er omkranset af to ranke lindetræer. Foto: Jens Henrik Nybo

Brogade hører ligesom Kirkestræde til byens prægtigste gader; især i nummer 16 ses gadens mest storslåede bygning, der med sine 18 fag er Køges længste bindingsværksgård. Her i Brogade er det også værd at stoppe op ved nummer 23 og beundre det smukke træskærerarbejde i bindingsværket, som menes at stamme fra den kendte træskærer Abel Schrøders værksted.

Af andre flotte bygninger skal også fremhæves Richters Gæstgivergård i Vestergade 16, som blev bygget i 1644.

Køge Museum holder til i Nørregade 4 og har til huse i en gammel købmandsgård fra 1619, og de mange udstillingsrum fortæller om byens og egnens historie. Et af de store publikumshits er beretningen om Søslaget i Køge Bugt i 1710 under Den Store Nordiske Krig, hvor der med fakta og fiktion fortælles om slaget, der endte med at linjeskibet Dannebroge sprang i luften.

Noget usædvanligt for danske kirker, så er det faktisk tårnet på Skt. Nikolaj Kirke – og ikke som typisk skibet – der er den ældste del af bygningen. Det er opført i starten af 1300-tallet. Forklaringen er, at klokketårnet er den sidste rest af en endnu ældre kirke, som omkring år 1400 blev erstattet af et langhus med hele tre skibe, hvilket var udtryk for den stigende rigdom i middelalderen.

Skt. Nikolaj Kirkes oldgamle tårn rejser sig højt over Køges gamle bydel.
Skt. Nikolaj Kirkes oldgamle tårn rejser sig højt over Køges gamle bydel. Foto: Jens Henrik Nybo

Endnu en rekord maser sig på: Tårnuret er Danmarks største! Interiøret er også interessant. Altertavlen fra 1652 hæver sig etage efter etage i vejret og danner en i øjenfaldende kontrast til de lys-rige, gotiske vinduer. I tårnrummet er der et månefase-ur fra 1589.

De grønne områder ligger tæt på Køges centrum. En halv kilometer fra torvet ligger alleen op til godset Gammel Køgegård, hvis naturområder er åbne for offentligheden. Den nuværende hovedbygning er opført fra slutningen af 1700-tallet.

Synet af Gjorslev Gods kan nydes fra parken, hvortil der er offentlig adgang.
Synet af Gjorslev Gods kan nydes fra parken, hvortil der er offentlig adgang. Foto: Jens Henrik Nybo

En datter af Gammel Køgegård var blevet enke på Rønnebæksholm ved Næstved. Hun giftede sig med Grundtvig i 1851, et ægteskab som for dem begge var det andet. Hun døde dog allerede fire år senere.

Grundtvig, der blev bisat i 1872, ligger begravet ved siden af hende i Claras Kirkegård, som ligger i skoven Åsen på nordsiden af Køge Å, omtrent fem hundrede meter fra Gammel Køgegård i de kønneste skovomgivelser.

Karslstrup Kalkgrav er værd at ofre et par timer på.
Karslstrup Kalkgrav er værd at ofre et par timer på. Foto: Jens Henrik Nybo

Køge har et pænt udbud af spisesteder og overnatningssteder. Ønsker man at bo i eller nær centrum, kan CentralHotellet være et godt bud, og lidt længere væk Hotel Niels Juel og Comwell Køge Strand.

Af restauranter kan nævnes Bossa Nova Køge, Restaurant Arken og Café Vivaldi.