Kroatiens skærgård er rig på værdifuld kulturarv

Borge, kirker og klostre, strande og fascinerende klipper - Kroatiens øer har meget at byde på

Fæstningen Kamerlengo i Trogir. Hele den gamle del af byen blev i 1997 optaget på Unescos liste over verdenskulturarv i kraft af sin meget velbevarede, sammenhængende bykerne og -struktur, der kan dateres tilbage til grækerne omkring 300 f.Kr.
Fæstningen Kamerlengo i Trogir. Hele den gamle del af byen blev i 1997 optaget på Unescos liste over verdenskulturarv i kraft af sin meget velbevarede, sammenhængende bykerne og -struktur, der kan dateres tilbage til grækerne omkring 300 f.Kr. Foto: Lone Østerlind.

Sig ordet ”skærgård”, og de fleste tænker på klippeøer, krebsegilder og små rødmalede træhuse ved de svenske kyster. Men blot tre timers flyvetur fra Danmark ligger en anden skærgård: den kroatiske. Ud for Kroatiens meget langstrakte kyst stikker hundredvis af små og større øer op af vandet, og mange af dem kan nås med båd fra fastlandet.

Her er ideelle muligheder for at kombinere kulturrejse med båd- og badeferie. Øerne er rige på kulturminder helt tilbage fra oldtiden, nogle er endda optaget på Unescos liste over verdenskulturarv, og overalt er der skønne bademuligheder, også helt ugenerte og uberørte. Havnene ligger tæt og er meget afvekslende - her er alt fra små, hyggelige havne med traditionelle fiskerbåde, hvor tiden nærmest står stille, og dagens fangst leveres direkte til den lokale fiskehandler, til mondæne anlæg af internationalt tilsnit med luksusyachter og mødesteder for alverdens kendisser.

Det kroatiske kystområde langs Adriaterhavet har en meget omskiftelig historie og har været underlagt mange herskere - her havde grækerne kolonier før Kristi fødsel, romerne førte dem videre, og senere kom den sydlige kyst-region Dalmatien under republikken Venedig i hen ved 800 år. I 1800-tallet og frem til 1919 herskede Østrig-Ungarn, og efter Anden Verdenskrig blev området en del af det samlede Jugoslavien. I 1991 blev Kroatien anerkendt som selvstændig stat, og siden 2013 har landet været medlem af EU.

Et godt udgangspunkt for en tur til øerne i skærgården kunne være Split, Kroatiens næststørste by (200.000 indbyggere). Der er mange flyforbindelser til og fra Danmark, især maj-september, og fra Split kommer man nemt videre til byerne langs kysten, hvor man enten kan leje sin egen båd eller hoppe om bord på en af de mange færger, der sejler mellem øerne.

For Kroatien med den lange kystlinje har havet naturligvis altid været en afgørende livsbetingelse. Fiskeri og søfart har lange traditioner, og kroaterne satsede allerede fra slutningen af 1800-tallet på turisme knyttet til havnebyerne og skærgården. I dag er der alle steder fine havneanlæg med moderne faciliteter og god service.

Lad os begynde i Trogir, en by med cirka 13.000 indbyggere, omkring 25 kilometer vest for Split. Hele den gamle del af Trogir blev i 1997 optaget på Unescos liste over verdenskulturarv i kraft af sin meget velbevarede, sammenhængende bykerne og -struktur, der kan dateres tilbage til grækerne omkring 300 f.Kr. Byen er omkranset af en middelalderlig fæstningsmur med et solidt tårn (Kamerlengo), og inden for murene står de historiske kirker, klostre, paladser, borgerhuse og offentlige bygninger nærmest på skuldrene af hinanden - alt sammen uden biler, moderne reklamer og andre forstyrrende elementer, til gengæld med masser af caféer og restauranter. Bygninger i limsten i romansk og gotisk stil dominerer billedet - se for eksempel rådhuset, klokketårnet med den fine loggia og Sankt Laurentius-katedralen med den fantastiske portal fra 1200-tallet.

Vis er navnet på den yderst beliggende ø i den kroatiske skærgård, som er beboet. I den jugoslaviske periode under Tito blev Vis brugt som flådebase, og der skete ingen befolkningstilvækst på øen. Tiden har stået stille her, men i øens to byer, Komiza og byen Vis, er der nu ved at udvikle sig en vis turisme. Indtryk fra en morgentur i Komizas smalle stræder: en lille markedsplads med limefrugter, citroner og granatæbler, olier, honning og kager, et fiskeudsalg i et mørkt baglokale, hvor lokale fiskerbådes daglige fangst bliver langet over disken, hvor gamle mænd får sig en smøg og flokke af katte samler fiskerester op, og byens fælles mødested: det lille torv med caféer og små butikker. Befolkningen har især levet af fiskeri og vinavl, og på restaurant Jastozera i et restaureret hummerbrug fra 1800-tallet bliver man beværtet med et festmåltid af grillet fisk og skaldyr med lokale drikkevarer. Man kan faktisk sejle ind i det gamle hummerbrug og blive hjulpet i land af et par kvikke tjenere. På Vis kan man realisere drømmen om fred og ro i billedskønne, uspolerede omgivelser og nyde det milde klima og naturen med flotte klippeformationer og vegetation i grønt, gråt og lilla.

En af Adriaterhavets største øer er Hvar med hovedbyen af samme navn, omkring en times sejlads fra Split. Også den bærer præg af den lange omskiftelige historie med især venetianernes overherredømme i flere hundrede år. Man får straks øje på den højt beliggende fæstning, Fortica/panjola, hvis hovedbestanddele stammer fra 1500-tallet, men bygger på rester af betydeligt ældre lag fra den græske oldtid. Stien nede fra byen Hvar op til fæstningen er en fin oplevelse: Stigningen fordeles i store hårnålesving, så de fleste kan være med, og vejen er kantet af blomstrende kaktus, agaver og daddelpalmer. Oppe på fæstningen høster man belønningen i form af den flotteste udsigt over byen, havnen, havet og flere øer i det fjerne.

De mange velbevarede bygninger i Hvar by stammer især fra 1500-1600-tallet. De ligger tæt langs den marmorbelagte, rektangulære torveplads, der strækker sig fra havnen op mod Sankt Stefans-katedralen, som runder pladsen af. Jo, atmosfæren på denne ø er elegant og international, og den er meget populær om sommeren.

Fakta: Den mest fleksible måde at komme rundt i øhavet på er at leje en sin egen båd. Med skipper ligger prisen for en uge mellem 3500 og 7500 kroner pr. person afhængigt af bådtype (nævnte pris gælder ved otte personer om bord). En båd til otte personer vil typisk have fire kahytter hver med dobbeltseng og eget bad/toilet. Med i prisen følger sengetøj, håndklæder og afsluttende rengøring. Se flere oplysninger på www.seatravel.dk.

Tekst til hylden: Kniplinger af agavefibre er en kroatisk specialitet, som står under Unescos beskyttelse. De fremstilles af benediktinernonner på et kloster i Hvar by, der også udstiller det sirlige håndarbejde på et lille museum.

Foto: Lone Østerlind.