Der kan være en stemning af Venedig i Frederiksværk i det nordlige Sjælland. Det bidrager kanalen med dens flere kurvede fodgængerbroer og de sydlandsk prægede gule huse, som flankerer vandvejen, rigeligt til.
Helt særligt er et hus med sin lidt asymmetriske facade og dets irgrønne karnap, som ligger og byder sig til ved en af broerne, og forestillingen om det sydlandske fuldendes af en gondol, der ligger let underdrejet på vandspejlet lige neden for dette kønne hus.
Frederiksværk er næppe en af de mest velbesøgte danske købstæder, men byen overrasker og imponerer, og det er oplagt at besøge byen på en tur, som også omfatter andre af egnens interessante seværdigheder.
Kanalen i Frederiksværk blev skabt tilbage i 1700-tallet og forbinder Danmarks største sø, Arresø, med Roskilde Fjord, og den blev gravet for at undgå oversvømmelser, da sandflugten dengang omtrent lukkede søens naturlige afløb.
Det var kong Frederik den Fjerde, der ved hjælp af svenske krigsfanger beordrede kanalen udgravet, og den tre kilometer lange landtange mellem sø og fjord blev gravet i løbet af blot et par år frem til 1719.
Kanalen viste sig snart at have en sidegevinst, som udover at hindre oversvømmelser, også gav energi til at drive en lang række af vindmøller.
Det medførte, at Frederik den Fjerde i 1728 beordrede en vand-dreven agat-slibemølle opført tæt på den nuværende Arresødal, og det blev indledningen på en industriel opblomstring, som i nyere tid kulminerede med Stålvalseværket, der dog standsede sin aktivitet i 2002 efter konkurs.
Agat-slibemøllen lukkede i 1746, og herefter ønskede staten at benytte vandkraften til at producere kanoner med. I 1756 overdrog kong Frederik den Femte virksomheden til etatsråd Just Fabritius og kancelliråd Johan Frederik Classen til gengæld for at anlægge et krudtværk. Herefter opstod byen omkring industrikomplekset, som nu husede krudtværk og kanonstøberi.
Interessant er, at kuglerne til kanonerne ved Dybbøl Banke godt hundrede år senere i 1864 blev støbt her. Byen blev opkaldt efter den regerende konge og blev derefter benævnt Frederiks Værk.
Krudtværksalléen er oplagt at starte en byrundtur ved. Det samlede fabrikationsanlæg, hvor husene bærer navne som ”Trækulsbrænderiet”, ”Salpeter- og svovlmagasin” og ”Skydebomuldsfabrik” er spændende.
Området består af flere end 90 små bygninger, hvoraf mange i dag huser forretninger. I det indhegnede museumsområde får man et indblik i krudtproduktionen og mulighed for at se nogle af maskinerne i funktion. Krydser man kanalen ved Hans Futtrups Sti og går gennem skoven, forbi motionslegepladsen Kobberzonen, ser man Skjoldborg, som er en køn, gul bygning fra 1805.
Her var en ung frøken Jensen ansat i køkkenet i 1870’erne, og det var netop hende, som skrev den folkekære madbibel ”Frøken Jensens kogebog”.
Videre hen ad vejen kommer man til Strandgade, hvor der ligger flere ældre bygninger, herunder i nummer 7B-D fra 1830 som bolig for von Würden, der fremstillede Danmarks første større dampmaskine. Overfor i nummer 12 ligger Messingværkstedet, som er et bindingsværkshus fra 1760’erne, opført som en del af Johan Frederik Classsens militærindustrielle kompleks.
Ved kanalen ligger det lille, yndefulde gule Turbinehus, der fra 1930’erne var en del af vandkraftværket, som forsynede De Forenede Jernstøberier med el.
Nørregade er for enden af Strandgade, og her ligger de fleste af byens forretninger. Flere nydelige gule huse, enkelte med karakter af små palæer, flankerer gaden.
Karakteristisk er, at de ikke ligger ud til kanalen, som ellers ville byde på den smukkeste beliggenhed, men må ses som et udtryk for, at smag og behag ikke altid har været ens.
På torvet ligger blandt andet Industrimuseet Frederiks Værk, som har til huse i et fornemt palæ, som blev opført i slutningen af 1700-tallet. Siden har palæet været på skiftende hænder, før det i 2009 blev til museum. Arsenalet er et 21 fag langt bindingsværkshus fra omkring 1800, og bygningen har været brugt som arsenal for Det Kongelige Artilleri- og Raketkorps, men har siden 1932 været anvendt som museum.
På den anden side af torvet ligger den tidligere kanonstøberihal Gjethuset, som siden 1990 har fungeret blandt andet som kulturcenter og er byens stolthed.
Der er tale om et storslået bygningskompleks, som blev opført af kampesten i etaper mellem 1761 og 1768 til brug for Johan Frederik Classens kanonstøberi.
Ordet ”gjet” kommer af det tyske ”Giessen”, som betyder at støbe. Senere overgik Gjethuset til andre formål indtil senest i 1930 at overgå til De Forenede Jernstøberier, som brugte bygningen indtil 1971, hvor Frederiksværk Kommune overtog ejendommen og det knap 40.000 kvadratmeter store fabriksområde. I Nationalmuseets register over historiske huse i Frederiksværk betegnes Gjethuset som unikt inden for danske industribyggeri.
I bil fra Jylland er det lettest at sejle med en færge til Sjællands Odde og derfra køre til Frede-riksværk. I tog går turen over København, hvor der fra Københavns Hovedbanegård afgår S-tog til Hillerød, hvor man skifter til lokalbanen 920E til Frederikssværk.
Der er flere overnatningsmuligheder i Frederiksværk – både hos private, i pensionater og hoteller. Et eksempel er Hotel Frederiksværk, der har et par hundrede år på bagen og byder på charmerende rammer om en god overnatning.
Der er også flere spisesteder at vælge mellem. I en ikke-coronatid er restaurant Tinggården på Frederiksværksvej 182 og Ban Phai i Bagerstræde 4 to blandt flere muligheder.