En af Berlins mest spændende bydele lige nu er Neu-kölln, der ligger syd for centrum. Det er her det sker, som berlinerne siger.
Omkring bydelens hovedgade, Karl-Marx-Strasse, vrimler det med alternative spisesteder, små cafeer, teatre og spændende forretninger side om side med de mere traditionelle stormagasiner som Karlstadt.
LÆS OGSÅ: Tyskere måber over kirkelukninger i hundrevis
De utallige Döner kebab-grillbarer vidner om, at Neukölln også er et multikulturelt og multietnisk område ikke for ingenting kaldes bydelen Lille Istanbul og området har da også en af de de største koncentrationer af tyrkere uden for Tyrkiet. Langs Landwehrkanal i Neukölln finder man det tyrkiske marked, hvor man sagtens kan få et par timer til at gå på jagt efter interessante og eksotiske varer, for eksempel er her flere boder med alverdens krydderier.
Denne moderne metropolstemning af multikultur og - etnicitet virker som en stærk kontrast til en af bydelens bedst bevarede hemmeligheder, nemlig Den Bøhmiske Landsby.
Fra trafik- og menneskemylderet på Karl-Marx-Strasse kan man på kort tid spadserer lige ind i en tidslomme: et lille område ved Richardstrasse og Richard Platz med lav bebyggelse, hvor husene er bygget i en helt særegen stil, hvor høje træer med fyldige trækroner indrammer en plads, og hvor man som turist næsten må spørge sig selv: Er jeg stadig i Berlin?
Men jo, stedet er Berlin. Man står i en lille landsby i storbyen, og selvom området er fredet og har været det længe, så er der ikke ret meget tilbage af Den Bøhmiske Landsby. Men det, der er, er bestemt et besøg værd for folk, der er bare en smule interesseret i Europas historie og ikke mindst i religionshistorien og for alle andre, der bare trænger til lidt fred og ro.
Så mens man vandrer rundt her i den lille fredfyldte grønne oase, kan man et øjeblik dvæle både ved Trediveårskrigen, der begyndte i 1618 med oprøret i Bøhmen og sluttede i 1648 med Den Westfalske Fred, og på Reformationen eller måske snarere på katolikkernes Modreformation.
Bøhmen, som i dag udgør den nordlige del af Tjekkiet, var ved Reformationen blevet protestantisk, men katolikkerne gav ikke så let op. Et af de første store slag i Trediveårskrigen var slaget ved Det hvide Bjerg i 1620, hvor de katolske fyrstehuse vandt.
Reformationen blev rullet tilbage, og Bøhmen blev katolsk igen, og de kommende mange år flygtede tusinder af protestanter fra Bøhmen.
Men i 1737 gjorde Frederick William I af Preussen det muligt for bøhmiske protestanter at bosætte sig i landsbyen Rieksdorf, der langt senere i historien kom til at hedde Neukölln. Det var cirka 36 år før, at den danske kong Christian VII inviterede en anden forfulgt protestantisk gruppe fra Mähren-Böhmen til Danmark, nemlig herrnhutterne, der dannede en brødremenighed og opførte Christiansfeld.
Den Bøhmiske Landsby i Neukölln voksede gennem årene, men desværre raserede en brand landsbyen i 1849. 52 huse brændte ned, men de fleste blev genopbygget.
Efterkommerne af de oprindelige bøhmiske indvandrere lever stadigvæk her, nu i 10. generation.
Rundt om hjørnet bag ved Richard Platz er landsbystemningen udtalt. Her ligger også Den Bøhmiske Landsbys Museum, der er fra 1753 og blev bygget som menighedens skole- og bedehus.
Foran museet har man rejst en kæmpe statue af Friedrich Wilhelm 1 bøhmernes velgører. Landsbyens smedje, der dateres tilbage til 1624, ligger stadig midt på Richard Platz. Den drives i dag som en slags kunst- og brugskunstsmedje og er åben for besøg.
Ikke langt derfra ligger den bøhmiske kirkegård, Den Bømiske Gudsager, fra 1751. Inskriptionerne på mange af gravstenene er på tjekkisk, og man kan se, at nogle af dem, der er begravet her, er født helt tilbage i begyndelsen af 1700-tallet.
Men den mest charmerende plet i Den Bøhmiske Landsby er den store have eller den lille park Comenius Garten. De indvandrende bøhmere grundlagde haven ud fra den lærde Johann Amos Comenius (1592-1670) tanker om, at menneskets selvbestemmelse begynder med grundlæggelsen af dets eget paradis.
Paradiset skabte man ved selv at se, handle og tale, og flere af de oprindelige bøhmiske indvandrere må have haft hans skrifter med til Berlin.
Den lille park ligger der den dag i dag, og det er i sandhed et dejligt sted.
Vær opmærksom på, at haven kun er åben i godt vejr, men er man heldig med vejret, så venter en hyggelig oplevelse mellem vilde bær, markblomster, roser, stauder og frugttræer. Comenius Garten er en lise for sjælen under et besøg i storbyen, og den udgør sammen med husene, pladsen, smedjen, museet, statuen og gudsageren et perfekt hele, der peger tilbage i tiden, men også viser, hvordan den fredfyldte og anderledes bøhmiske landsby gennem årene har tilpasset sig storbyen Berlin, så området også vil have en historie at byde kommende generationer.
Og når man så har været turen rundt og set det hele, så ligger der nogle gode restauranter ved Richard Platz. På hjørnet ved strædet ned til Kirchgasse finder man en restaurant med udendørs servering, der er kendt for at servere hvis ikke de største så dog blandt de største wienerschnitzler, der kan købes på en restaurant i Berlin.
Det er et måltid, der udgør en passende afslutning på vandringen rundt i Den Bøhmiske Landsby i Berlin.
