Mårbacka er en perle i naturskønne Värmland

Med den svenske forfatter Selma Lagerlöfs erindringer frisk i hukommelsen er et besøg på ejendommen Mårbacka, hvor hun blev født, og hvor hun døde, en stor oplevelse

Selma Lagerlöfs Mårbacka, som den ser ud i dag. –
Selma Lagerlöfs Mårbacka, som den ser ud i dag. –. Foto: Henning Petersen.

Ack, Värmeland, du sköna, du härliga land,

du krona för Svea rikes länder!

Och komme jag än mitt i det förlovade land,

till Värmland jag ändå återvänder.

(Anders Fryxell, 1822)

Selma Lagerlöf var 23 år, da den berømte svenske historiker Anders Fryxell døde. Som Lagerlöf var også Fryxell stærkt knyttet til Värmland, hvilket blandt andet fremgår af ovenstående digt fra den romantiske historikers hånd.

Fryxell var også præst i den lille svenske by Sunne i Värmland.

Cirka 10 kilometer er der ad landevejen fra Sunne til Mårbackas Minnesgård, Selma Lagerlöfs barndomshjem i Östra Ämterviks Sogn, hvor hun blev født den 20. november 1858 og døde den 16. marts 1940.

Värmland landskabet nord for den store sø Vänern og ind mod grænsen til Norge og det indtagende norske landskab Hedmark er tre gange så stort som Sjælland og med enestående smuk, rig og afvekslende natur. Mod nord vidtstrakte, skovklædte bakker og højdedrag, søer og vandløb, mod syd bølgende, frugtbart agerland: grønt, grønt, grønt.

På vejen til Mårbacka oplevede undertegnede tilmed et naturmaleri: 25-30 fouragerende traner i et lavt engstrøg det skærpede forventningerne!

Selma Lagerlöf skriver selv i sine erindringer Mårbacka fra 1922, hvorledes hun som lille pige vendte tilbage til hjemmet efter et hospitalsophold, hvor hun var blevet opereret for sin medfødte hofteskade: Til sidst så hun Selma også hvordan vognen kørte ind på en stor, grøn græsplæne der var omgivet af lave, røde bygninger, bundet sammen af hvide stakitter. Den standsede foran et langt, rødt beboelseshus med små vinduer og et lille bislag, og hun hørte alle dem der kom kørende råbe som med én mund: Gudskelov at vi er hjemme igen!.

Den lille Selma Lagerlöf husker besøgene på sin morbrors ejendom, Gårdsjö, (i Et barns erindringer fra 1930): Men når jeg bliver stor, vil jeg nu gerne bo i et hus der som morbroderens er hvidmalet og har to etager og skifertag og en stor dagligstue hvor man kan lege og danse, når der er fest.

Og sådan er det hus, man møder i dag!

Selma Lagerlöf var fjerde barn af løjtnant Erik Gustaf Lagerlöf og hans hustru, Louise Wallroth. Begge forældre tilhørte gamle värmlandske slægter, og gården kom i familiens eje i begyndelsen af 1800-tallet. Selma boede på gården, til hun som 23-årig flyttede til Stockholm for at læse til lærer. Faderen døde i 1885, men familiebruget overlevede i nogle år, til det gik fallit, og familien måtte sælge ejendommen i 1888. Det var altid Selmas drøm at kunne købe gården tilbage, og takket være store litterære succeser lod dette sig gøre for hende i 1907. Efter som den første kvinde i verden i 1909 at have modtaget Nobelprisen i litteratur blev hun også i stand til at tilbagekøbe gårdens omliggende jorder og avlsbygninger og nedsætte sig som godsejer, og i 1921-1923 lod hun så opføre den nuværende hovedbygning, tegnet af arkitekt Isak Gustaf Clason (1856-1930) i karolinsk herregårdsstil. Det gamle Mårbacka består i den forstand, at det er næsten uændret integreret i den nye bygning stueetagens grundplan er stort set identisk med den oprindelige.

Det havde været både faderens og Selmas drøm at opføre en egentlig herregårdsbygning på Mårbacka. Men hvad følte Selma mon inderst inde for dette faderlige forbillede? I første del af sin erindringstrilogi (Mårbacka) omtales faderen (løjtnanten) uafladeligt i et gyldent skær som kærlig og omsorgsfuld familiefar. I anden del (Et barns erindringer) ser vi ham i et mere nuanceret lys: Da faderen ligger dødssyg af lungebetændelse, hører Selma de gamle på gården sige, at Bibelen er det bedste lægemiddel. Og af angst og kærlighed giver hun sig til at læse Bibelen fra ende til anden om bare faderen må overleve. I månedsvis læser hun flere sider hver dag, og da hun er næsten færdig, og faderen er kommet sig, overhører hun ved en tilfældighed hans kommentar: Det er da ikke muligt, at pigen kan være så enfoldig. Sådan belønnes hendes kærlighedsgerning. Hun sætter Bibelen på plads og tager den aldrig mere ud af hjørneskabet det hele var slet ingen nytte til.

Den velholdte have og park på Mårbacka er i sommerhalvåret tilgængelig mod en mindre entré, mens hovedbygningen kun kan besøges ved guidet rundvisning. I sommerhalvåret er der hyppige rundvisninger af cirka en times varighed, fra 1. oktober til 31. december kun lørdage klokken 11. Den kyndige rundviser hører gerne, hvor megen vægt man ved gennemgangen ønsker lagt på selve forfatterskabet. Gården står møbleret og med alt inventar, kunst, bibliotek med videre, som den blev efterladt ved forfatterens død og ved testamente overladt til Mårbackastiftelsen og åbnet for offentligheden i 1942.

Besøget er under alle omstændigheder en helt særlig oplevelse, men den, der i forvejen kender noget til Selma Lagerlöf og kan genkalde sig træk fra en eller flere af hendes bøger, får ekstra meget ud af besøget. Denne skribent huskede fra skolegang og konfirmationsforberedelse blandt andre Jerusalem og Niels Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige. Og havde forberedt besøget til Värmland ved at genlæse Mårbacka, Et barns erindringer og Dagbog for Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf i Anne Marie Bjergs fremragende og anmelderroste oversættelse fra 2003. Mårbacka er et vidunderligt sted at besøge, og det er, som om oplevelsen bliver endnu større, når man har forfatterens erindringsbøger frisk i erindringen. Man går salig derfra.

Kristeligt Dagblad var inviteret til Hedmark og Värmland af Hedmark fylkeskommune og Visit Värmland.

Selma Lagerlöf