Prøv avisen

Maastricht: Et perfekt rejsemål for en forlænget weekend

Gennem Maastrichts ældste byport, Helpoort fra 1299, kommer man ind i et hyggeligt middelalderkvarter.

Hollands sydligste by, Maastricht, er et perfekt rejsemål for en forlænget weekend

Maastricht er en af Hollands ældste byer og kan dateres helt tilbage til cirka 50 e.Kr., Men for de fleste danskere var det nok først i 1992, at byen kom på alles læber. Dengang var Maastricht nemlig værtsby for de europæiske ledere, da EUs unionstraktat blev underskrevet. Danskerne stemte som bekendt nej til traktaten, og da nejet blev afløst af et ja ved den efterfølgende folkeafstemning, udløste det de største uroligheder i nyere dansk historie med de berømte 113 politiskud mod demonstranter på Nørrebro i København.

Et besøg i Maastricht bringer imidlertid ingen associationer i retning af voldelige optøjer og skud i gaderne. Tværtimod oplever den besøgende en ualmindelig hyggelig og afslappet atmosfære med et utal af cafeer og restauranter og smarte butikker i byens pittoreske gamle bydel. Det kan være svært at få øje på den økonomiske krise her, hvor prisniveauet er pænt højt, og hvor mentaliteten synes præget af byens placering i retning af Sydeuropa.

En aldeles uvidenskabelig rundspørgeundersøgelse blandt venner og bekendte antyder, at de fleste danskere nok kender Maastricht bedst fra traktaten og vil have svært ved at placere byen på hollandskortet. Og Maas-tricht ligger da også i et hjørne af Holland for sig selv. Som hovedby i provinsen Limburg er Maastricht beliggende i Hollands sydlige udposning, klemt inde mellem Belgien og Tyskland.

Som nævnt har byen en lang historie bag sig, og allerede i 382 blev den bispesæde. Det fortælles, at den armenskfødte præst Servaas betragtede sig som vogter af den hellige gral og efter en pilgrimsrejse til Rom fik til opgave at opbygge et bispesæde i Maastricht. Han blev byens første biskop og hævdes at være den store kilde til kristendommens udbredelse i Holland.

Koblingen mellem Servaas og den hellige gral fik naturligvis ekstra næring, da Dan Browns roman Da Vinci Mysteriet udkom, og byens turistbureau arrangerer rundture, hvor man kan gå på udkig efter mystiske symboler og tegn fra den tid. Men selv uden ambitioner om at gå på tempelridderjagt er et besøg i den store kirke, der bærer Servaas navn, en stor oplevelse og en god begyndelse på et besøg i Maastricht.

Skt. Servaas-kirken ligger på byens centrale plads, den enorme Vrijthof-plads. Det er her, at de store festivaler og julemarkedet finder sted. Kirkens absolutte hovedattraktion er det store skatkammer, hvor diverse objekter af det pureste guld pilgrimsstave, gravkister, buster, drikkebægre med mere er udstillet og vidner om, at datidens gejstlige har haft sans for tilværelsens mere luksuriøse aspekter.

En trappe fører ned til murbrokkerne af den oprindelige kirke den nuværende kirke begyndte først at tage form omkring år 1000. I kirkens gange kan man endvidere se relikvier fra diverse helgenkårede. I øvrigt har Skt. Servaas også lagt navn til en af byens broer, en af Hollands ældste broer, som forbinder den gamle bydel med området omkring jernbanestationen.

Efter besøget i kirken må man ikke snyde sig selv for en tur i den gamle dominikanske kirke, som ligger lige rundt om hjørnet af Vrijthof-pladsen.

Kirken er omdannet til en gigantisk boghandel i tre etager, og selvom de fleste bøger er på et sprog, man måske ikke helt behersker, er alene synet af de mange bøger i de højtidelige omgivelser et besøg værd. Og om ikke andet kan man snuppe en kop kaffe i boghandlens café.

Skulle man nu få trang til at se noget mere nutidigt, må løsningen være at besøge byens nyeste museum, Bonnefanten-museet.

Men på vej derhen byen er ikke større, end at man kan spadsere bør man passere de gamle bymure og ikke mindst byens gamle byport, Helpoort, fra 1299. I dette område kan man opleve middelalderromantik for alle pengene.

Bonnefanten-museet ligger ud til floden Maas (som de fransktalende kalder Meuse) og er let genkendeligt med sit raketformede tårn fra 1995, tegnet af den italienske arkitekt Aldo Rossi. Museet rummer en spøjs blanding af middelalderkunst og eksperimenterende nutidskunst. Trods museets moderne ydre er det dog de ældre samlinger, som gør det største indtryk.

I afdelingen Oude Kunst (Ældre kunst) bliver man præsenteret for en samling af fantastiske middelaldermalerier, hvor ikke mindst værkerne af Pieter Brueghel gør indtryk, men også Rubens og de italienske malere fra 1300-1600-tallet er seværdige. Endvidere er der i den ene ende af museet bag en glasvæg mulighed for at se en konservator i gang med at restaurere et gammelt værk.

Det er dog Bonnefantens samling af træskærerarbejder fra middelalderen, som museet er mest kendt for. Kunstfærdigt udformede altertavler, statuer og håndværk er et imponerende syn, og når man så til sidst når frem til museets nutidige samling, kan det være svært at tøjle sin indre rindalist, når man præsenteres for en samling tomme flasker på en piedestal eller en tøjsnor med gamle cowboybukser som repræsentanter for den moderne samtidskunst.

Maastricht er med sine omkring 120.000 indbyggere hvoraf omkring en tiendedel er studerende en overskuelig by, hvor de fleste besøgsmål kan nås til fods. Og caféer og restauranter er så rigelige, at man altid kan gå ind og hvile benene. Det perfekte rejsemål for en forlænget weekend!

MAASTRICHT

Der er guld for alle pengene i skatkammeret i Skt. Servaas-kirken – her et relikvieskrin tilegnet Sankt Servaas selv.
Træskærerarbejderne fra middelalderen er en af Bonnefantens hovedattraktioner. Her et alterstykke fra cirka 1510 (ukendt kunstner).
Den gamle dominikanske kirke er nu en boghandel med bøger i tre etager.
Træskærerarbejderne fra middelalderen er en af Bonnefantens hovedattraktioner. Her et arbejde fra cirka 1510 udført af kunstneren Jan van Steffenswert.
Bonnefanten-museets karakteristiske tårn er fra 1995 og er tegnet af den italienske arkitekt Aldo Rossi. – Alle fotos: Michael Sørensen.