Masser af Munch i Oslo

Norges store maler Edvard Munch fylder 150 år i år. Det markeres blandt andet i Oslo med alle tiders største Munch-udstilling

150-året for Edvard Munchs fødsel har sat sit præg på gadebilledet, ikke mindst i hovedstaden, Oslo. Plakater på de store strøg, på busser og sågar på tog reklamerer for de mange Munch-arrangementer. –
150-året for Edvard Munchs fødsel har sat sit præg på gadebilledet, ikke mindst i hovedstaden, Oslo. Plakater på de store strøg, på busser og sågar på tog reklamerer for de mange Munch-arrangementer. –. Foto: VisitOslo.

Der går en underlig figur og driver i byen en gang imellem. Måske er det, fordi man ved, at det er Edvard Munch; men folk vender sig om efter ham, og det forekommer en, at han tårner så underligt op, hvor han går.

Sådan skrev magasinet Oslo Illustrerte i 1928 om maleren Edvard Munch.

Man fornemmer en vis undrende skepsis i forhold til den store kunstner, der også i bogstavelig forstand skilte sig ud fra sine omgivelser.

På det tidspunkt havde han for længst slået sit navn fast i Norge og store dele af resten af Europa som en maler, der gik i kødet på tunge eksistentielle temaer som angst, jalousi, begær, seksualitet, ensomhed og kærlighed. Ofte med skandaler i kølvandet på sine udstillinger og med en turbulent livsførelse, som sled på hans mentale og fysiske kræfter og kulminerede med indlæggelse på nerveklinik i København i 1908.

I 2013 møder man igen Edvard Munch i Oslos gader, for hele Norge fejrer 150-året for hans fødsel, og det bliver gjort i stor stil.

Overalt ses hans portræt eller værker på plakater, bygninger og busser, og det første, man får øje på, når man sætter foden på norsk jord efter at være landet i Oslos lufthavn, Gardermoen, er kæmpestore reproduktioner af Munch-værker. Ingen tvivl om, at han er Norges største kunstner på internationalt niveau, og at der satses stort på jubilæumsåret.

Gennem hele 2013 løber en masse Munch-begivenheder af stablen (udstillinger, konferencer, bogudgivelser, koncerter, teaterforestillinger med mere), men højdepunktet er den store udstilling i Oslo, Munch 150, som er blevet til i samarbejde mellem Nasjonalgalleriet og Munch-museet, og som omfatter 220 malerier og 50 grafiske værker.

LÆS OGSÅ: 6 stjerner: Edvard Munchs kunstneriske kraftgeni

De to museer har fordelt opgaven mellem sig på den måde, at Nasjonalgalleriet viser perioden 1882-1903, og Munch-museet dækker årene 1904-1944. Det er den største og mest gennemgribende udstilling af Munchs malerier nogensinde, og her har man en sjælden lejlighed til at se, hvordan maleren bearbejder og varierer bestemte tilbagevendende motiver i sit værk, for eksempel i Livsfrisen, Skrig eller Kysset. Et af højdepunkterne er et særligt rum i første del af udstillingen med en rekonstruktion af ophængningen af Livsfrisen fra udstillingen i Berlin i 1902 og Reinhardt-frisen med motiver fra Ibsens drama Gengangere, som Munch lavede til foyeren på Max Reinhardts teater i Berlin i 1906-1907.

Et andet gennemgående tema er de mange selvportrætter, der suppleres med fotografier af Munch. Udstillingen er åben fra den 2. juni til den 13. oktober.

Ud over den store hovedudstilling er der tre Munch-satellitter i Oslo: i universitetets aula, i kantinen på chokoladefabrikken Freia samt i kunstnerens atelier på ejendommen Ekely.

Til aulaen på Oslo Universitet fremstillede Munch fra 1909 til 1916 nogle monumentale dekorationer med motiver som Solen, Historien og Alma mater. Efter en længere restaureringsproces kan billederne nu vises igen i deres oprindelige farver.

Direktøren for chokoladefabrikken Freia, Johan Throne Holst, var en visionær mand, der ønskede at give sine medarbejdere ordentlige arbejdsforhold, for eksempel varm mad hver dag i en kantine med god kunst på væggene.

Han fik i 1922 Edvard Munch til at male 12 malerier til den såkaldte Freia-frise, som er præget af en lysere, harmonisk og mere solfyldt nordisk sommerstemning end Livsfrisen.

I 1916 købte Munch ejendommen Ekely, et tidligere gartneri i Skøyen nordvest for Oslo centrum, hvor han boede til sin død i 1944. Hovedbygningen blev revet ned i 1960, men en atelierbygning fra 1929 er bevaret, og her kan man se en lille dokumentarudstilling om, hvordan atelieret så ud på Munchs egen tid.

Oslo Kommune overtog Ekely i 1946 og byggede på grunden en kunstnerkoloni med flere huse, som stadig bliver beboet af kunstnere.

LÆS OGSÅ: Storslået nyt norsk Munch-museum på vej

De tre nævnte steder holder ekstraordinært åbent i jubilæumsåret 2013 i alle weekender (klokken 13-17) frem til den 13. oktober.

Ibsenmuseet i Henrik Ibsens gate i Oslo viser året ud Mestermøde Ibsen og Munch, en udstilling, der drager paralleller mellem de to kunstneres værker. For Munch var Ibsen et stort forbillede, nærmest en faderskikkelse, og hans værker rummer mange motiver fra Ibsens dramaer.

Andre steder i Oslo for Munch-interesserede er for eksempel malerens gravsted i æreslunden på Vår Frelsers Gravlund (hvor også en stribe andre norske berømtheder ligger begravet), caféen på Grand Hotel på Karl Johans gate, hvor Munch og andre kunstnere mødtes, og hvor Munch tilbød billeder som betaling for mad, og Centralgården tæt ved Grand Hotel, hvor Munch sammen med andre unge malere lejede sig ind på loftsetagen.

Har man endnu ikke fået nok af Munch, kan man kombinere sin kunstinteresse med en udflugt til Blaafarveværket i Modum, der ligger en god times kørsel i bil vest for Oslo.

I 1776 grundlagde Christian VII Det Kongelige Modumske Blaafarveværk, som i 1800-tallet udviklede sig til at blive Norges største industrivirksomhed med knap 2000 ansatte og verdens største producent af det koboltblå farvestof, som blev brugt til at dekorere porcelæn og farve glas med.

I dag er hele komplekset af de gamle industribygninger omhyggeligt restaureret og fungerer som udstillingssted, café og restaurant og centrum for guidede ture i de gamle koboltminer.

Værket ligger i et dramatisk landskab ved vandfaldet Haugfossen og trak i 1880erne en gruppe unge malere anført af Frits Thaulow til det såkaldte Friluftsakademi på Modum. Blandt dem var også en ung Edvard Munch, der som 20-årig i 1884 netop her malede billedet Morgen. Det er et af hovedværkerne fra hans ungdomstid og hænger på den store udstilling i Oslo.

På Blaafarveværket kan man hen over sommeren se en udstilling med værker af kunstnerne i Modum-gruppen, heriblandt 17 arbejder af Munch selv. Der er åbent indtil den 22. september.