Besøg Tower Bridge i London

Et besøg i Tower Bridge i den britiske hovedstad giver et indblik i victoriatidens London og byder både på historiske vingesus og moderne nyskabelser

Tower Bridge med nord- og sydtårnet og de to gangbroer imellem. Begge gangbroer har nu fået installeret glasguld på en del af passagen.
Tower Bridge med nord- og sydtårnet og de to gangbroer imellem. Begge gangbroer har nu fået installeret glasguld på en del af passagen. Foto: Signe Nordstrand.

Tower Bridge er en ikonisk bro. Den karakteristiske silhuet af klapbroen med de to tårne har gennem tiden prydet mange rejsebøger, og mon ikke der rundtom i mange hjem hænger en køleskabsmagnet eller to med et billede af dette fascinerende bygningsværk, der trods sit middelalderligt gotiske udseende først stod færdig i slutningen af 1800-tallet.

Det er da heller ikke for ingenting, at Tower Bridge er en af de mest besøgte turistattraktioner i London, for ud over at være et storslået bygningsværk rummer broen nemlig en interessant og overskuelig udstilling, som det er værd at aflægge et besøg. Det kan eventuelt kombineres med et besøg på middelalderfæstningen Tower of London, som ligger blot et stenkast fra broen og har direkte indflydelse på broens tilblivelseshistorie.

Da industrialiseringen tog fart i London i anden halvdel af 1800-tallet, voksede behovet for en ny bro til at aflaste den daglige tunge trafik på den nærliggende London Bridge, der trak det helt store læs af trafik over floden. Mylderet af mennesker og hestevogne, der skulle frem og tilbage mellem Themsens to bredder, medførte, at det kunne tage op til en time blot at komme fra den ene ende til den anden.

En ny forbindelse mellem bredderne ville få stor betydning, og parlamentet udskrev derfor en konkurrence. Adskillige løsningsforslag kom på bordet, heriblandt forslaget om en tunnel, men i sidste ende besluttede man sig for en bro, hvorefter valget faldt på stadsarkitekt Horace Jones’ forslag, som var udarbejdet sammen med ingeniøren John Wolfe Barry.

Deres forslag var en klapbro opført i stål nær Tower of London, men det var dog ikke alle, der fandt idéen om en ny bro lige tillokkende. Indvendingerne mod opførelsen af en bro på dette sted handlede primært om de store gener, den ville medføre for skibstrafikken. Handelsskibe lagde nemlig dagligt til ved de forskellige kajer langs Themsens bredder, og det var afgørende for de handlende, at deres skibe fortsat kunne passere. Der var derudover adskillige krav og interesser, der skulle plejes og imødekommes, før byggeriet kunne tage sin begyndelse. Stålbroen måtte nemlig ikke ligne en stålbro, men skulle tilpasses omgivelserne og især det nærliggende Tower of London – deraf broens navn – og broen skulle være fodgængervenlig og kunne passeres, også når broklappen var oppe, hvilket skulle løses af to højtliggende gangbroer. Desuden måtte selve byggeriet ikke genere skibstrafikken og skulle derfor deles op i mindre dele, og som om de mange krav og benspænd ikke var udfordring nok, dør Horace Jones blot et år inde i byggeriet og gør John Wolfe Barry til hovedansvarlig for byggeriet. Han ender da også med at måtte bede parlamentet om udsættelse.

Han kunne ikke gøre byggeriet færdigt på de fire år, det var anslået til at vare, og først i 1894 kunne prinsen af Wales, den senere kong Edward VII, der otte år tidligere også havde lagt grundstenen til byggeriet, erklære broen for indviet.

Alt dette og endnu mere fortæller en udstilling, der er indrettet i de to tårne, om. Indgangen går gennem det nordlige tårn og byder på en indvendig trappe, hvor didaktiske plancher på væggene op gennem tårnet tilbyder forskellige facts om byggeriet – for eksempel at der blev fragtet kalksten fra Dorset til at udsmykke broen, at al granit kom fra Cornwall, og at der var op til 848 arbejdere beskæftiget på broen på samme tid.

Er man til mere tekniske forklaringer om konstruktionen af sænkekasser og bropiller, vil man også blive tilfredsstillet, og der er i det hele taget rig mulighed for at blive oplyst om både konstruktion og historie. Særligt interessant er den oplysende lille film med klip fra 1800-tallets London, som venter, når man har forceret de 206 trin op i nordtårnet, hvorefter ruten fører over den ene af de to gangbroer mellem tårnene. Gangbroerne blev lukket for offentligheden i 1910, da de fleste gående ikke ulejligede sig med at tage turen op i tårnene, når broen var oppe, men de blev åbnet igen for offentligheden i 1982 som en del af den nuværende udstilling.

I anledningen af broens 120-årsfødselsdag i 2014 blev der i hver af disse gangbroer desuden installeret et 11 meter langt glasgulv, så der nu er frit udsyn nedad til både trafikken hen over broen og skibene, der sejler under den. Har man is i maven og nerver af stål så solidt som broens skelet, kan man således stille sig ud midt på dette gennemsigtige gulv 42 meter over Themsens overflade og betragte trafikken nedenfor. Herefter går vejen fra sydtårnet tilbage ad den anden gangbro til nordtårnet, og har man mod på mere, er det absolut anbefalelsesværdigt at tage turen ned i de gamle maskinrum, der befinder sig i det nedre sydtårn.

Her findes de originale dampdrevne pumper, og skønt de enorme hydrauliske kræfter, der er i spil, når broklapperne skal hæves, har været elektrisk drevet siden 1976, er det fascinerende at afslutte besøget med et indblik i selve grunden til dette bygningsværk, der med sine to tårne har knejset som et majestætisk vartegn over London siden 1894.

Gangbroerne byder på et kig de 42 meter ned mod Themsen.
Gangbroerne byder på et kig de 42 meter ned mod Themsen. Foto: Signe Nordstrand